Cykeltyvene sætter ny 10-årsrekord i København
København er fortsat hårdt plaget af cykeltyverier. Ikke siden 2013 er der stjålet flere cykler i hovedstaden, viser helt nye tal. Det er uholdbart for københavnerne, mener F&P og foreslår digitalt cykelregister og -stelnummer for at gøre livet svært for cykeltyvene.
![](/data/images/public/4901971/13781699/14fcedad-1a27-4661-b914-987dfca3ac42-w_720.jpg)
2023 har været cykeltyvenes år i København. Helt nøjagtigt er 17316 cykler blevet stjålet, og dermed topper hovedstaden listen af byer, hvor cykeltyvene hærger mest. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.
F&P har opgjort antallet af cykeltyverier pr 100.000 indbyggere, og også her er København på en udelt førsteplads med 2616 stjålne cykler, mens Frederiksberg snupper andenpladsen med 1934 stjålne cykler pr 100.000 indbyggere.
Ikke siden 2013 er der totalt set blevet stjålet flere cykler fra københavnerne.
- Det er jo helt uholdbart for borgerne i København. Københavnere opfordres jo til at lade bilen stå og tage cyklen, men hvis man ikke kan have sin cykel i fred, er det jo helt utåleligt. Det bliver vi da nødt til at gøre noget ved, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P – forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening.
F&P foreslår derfor et landsdækkende digitalt cykelregister, hvor man frivilligt kan lade sin cykel registrere. Registret skal indeholde cyklens historie, så man nemt kan gennemskue, om den brugte cykel, man er i gang med at købe, er stjålet. Samtidig skal et nyt digitalt stelnummer gøre det nemmere for politiet at finde stjålne cykler.
- Det gælder om at gøre livet nemt for politiet og svært for cykeltyvene. Med et digitalt register kan du altid nemt tjekke på din telefon, om du er i gang med at gøre dig selv til hæler og simpelthen undgå at købe en stjålet cykel, og så forsvinder jo store dele af kundegrundlaget for cykeltyvene, siger Pia Holm Steffensen.
Hun peger også på, at regeringen i efteråret 2023 har foreslået at give politiet flere værktøjer til at fange cykeltyvene. Hvis det står til regeringen, skal politiet have lov til at rutinetjekke cyklister for, om de kører på en stjålet cykel.
- Det er et virkelig godt initiativ. I dag må politiet ikke rutinetjekke cyklister på samme måde som de må rutinetjekke bilister, og hvis vi skal bekæmpe cykeltyvene og hælerne, skal politiet jo have en reel mulighed for det. Dette forslag vil, sammen med et digitalt register og -stelnummer, bringe os et pænt stykke ad vejen mod at gøre livet surt for cykeltyvene, siger Pia Holm Steffensen.
Flere kommuner i Region Hovedstaden er hårdt plaget af cykeltyverier. På landsplan blev der i 2023 stjålet 48326 cykler.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Lille fald i antallet af lønsikringer10.7.2024 09:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Lidt færre danskere har nu en forsikring mod fald i indkomst ved arbejdsløshed – lønsikring, viser nye tal. Udviklingen skyldes formentlig de gode muligheder på arbejdsmarkedet, vurderer forsikringsbranchen.
Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring4.7.2024 14:24:31 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om rejseforsikringen dækker, hvis man bliver syg på grund af hedebølge? Hvordan man sikrer sig mod vandskade, når man ikke er hjemme? Og hvordan man forbereder sig bedst på en bilferie ned gennem Europa?
Guldborgsund topper med flest skader efter skybrud2.7.2024 10:02:13 CEST | Pressemeddelelse
Det sydlige Sjælland og det sydlige Jylland har fået det vilde vejr at føle i første kvartal af 2024. Guldborgsund, Vejle og Lolland er de tre kommuner i Danmark, der har flest skader efter skybrud og kraftig regn i en usædvanligt våd vinter. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu kalder på handling.
Nu må private køre taxi på små øer – så husk forsikring1.7.2024 13:45:41 CEST | Pressemeddelelse
RETTELSE FRA TIDLIGERE UDSENDT PRESSEMEDDELELSE: FORELØBIGT FIRE ØER, OG IKKE 27, ER FRA I DAG UNDTAGET TAXILOVEN. FLERE KAN ANSØGE OM UNDTAGELSE. 4 danske småøer er nu undtaget fra taxiloven, så privatpersoner kan bruge deres private bil til at transportere passagerer mod betaling. God ide, mener Forsikringsoplysningen. Men sørg for at have forsikringen i orden, inden du bruger din bil som taxi.
Nu må private køre taxi på små øer – så husk forsikring1.7.2024 12:19:50 CEST | Pressemeddelelse
RETTELSE: FORELØBIGT FIRE ØER, OG IKKE 27, ER FRA I DAG UNDTAGET TAXILOVEN. FLERE KAN ANSØGE OM UNDTAGELSE. Fire danske småøer er nu undtaget fra taxiloven, så privatpersoner kan bruge deres private bil til at transportere passagerer mod betaling. God ide, mener Forsikringsoplysningen. Men sørg for at have forsikringen i orden, inden du bruger din private bil som taxi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum