Professor med fokus på knoglesygdomme og deres behandling
Thomas Levin Geiser Andersen er udnævnt til professor i molekylær knoglehistologi og knoglepatologi ved Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital (OUH), Forskningsenheden for Patologi ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet (SDU), og Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (AU).

I det nye professorat vil Thomas Levin Geiser Andersen videreudvikle sin mangeårige knogleforskning, der er nationalt og internationalt forankret og anerkendt. Det er hans forskningsteams mål at kortlægge de cellulære processer involveret i vores fysiologiske knoglefornyelse igennem livet, og hvorledes denne proces ændres ved aldring, knogleskørhed, knoglemarvskræft, knoglemetastaser og andre mere sjældne knoglesygdomme. Her lægges der særlig vægt på at optimere den individuelle behandling af disse sygdomme og at udvikle nye tiltag til at diagnosticere og monitorere patienter via nationale og internationale projekter.
Thomas Levin Geiser Andersen er uddannet biokemiker og molekylærbiolog fra Københavns Universitet i 2001, hvorefter han blev ansat som leder af det histologiske laboratorie på Nordic Bioscience i Herlev, hvor han arbejdede med udviklingen af nye lægemidler til knoglesygdomme og en række andre sygdomme. I 2003 valgte han at skifte til akademisk forskning, hvorefter han blev ansat som seniorforsker i Afdeling for Klinisk Cellebiologi på Vejle Sygehus, ledet af professor Jean-Marie Delaissé. I den forbindelse flyttede Thomas med sin daværende hustru og børn til Jelling. Fra 2003 til og med 2018 koncentrerede hans forskning sig også om, hvorledes vores knogler konstant fornyes igennem livet, og hvorledes ændringer i denne proces fører til knogletab ved aldring, knogleskørhed og knoglemarvskræft. Her blev han desuden i 2008 adjunkt og i 2014 lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, alt imens han i 2013 forsvarede sin ph.d.-afhandling ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. I 2018 etablerede han den årlige Danske Knogleforskningsworkshop, der stadig til dato er et årligt, tværfagligt samlingspunkt for alle danske knogleforskere.
I 2019 fik han ansættelse som lektor på tværs af Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, og Forskningsenhed for Patologi ved Klinisk Institut, SDU, og Retsmedicinsk Institut, AU, hvor han til dagligt leder det Molekylær Knoglehistologiske Forskningsteam (MBH lab). Her varetager han ud over sin knogleforskning også en europæisk forankret national knoglediagnostisk opgave. I 2023 etablerede han ’the Danish Spatial Imaging Consortium (DanSIC)’, der er en national forskningsinfrastruktur med de nyeste molekylær-histologiske metoder.
Internationalt har Thomas Levin Geiser Andersen spillet en hovedrolle indenfor ’the International Society of Bone Morphometry (ISBM)’, hvor han var præsident i 2020-2022, samt uddannelsen af den næste generation of knogleforskere indenfor ’the European Calcified Tissue Society (ECTS)’.
Thomas Levin Geiser Andersen vil varetage en 70% universitetsstilling som professor på SDU, en 20% universitetsstilling som professor på AU og en 10% klinisk stilling med diagnostiske opgaver på OUH. I professoratet vil han fortsætte sin daglige ledelse af MBH lab og DanSIC infrastrukturen, samt sin rolle inden for den såvel nationale som internationale knogleforskning.
Thomas Levin Geiser Andersen er 48 år gammel og opvokset i Køge, og han bor stadig i Jelling med sin hustru Yvonne og de tre af deres syv sammenbragte børn, der stadig bor hjemme.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum