Høj belægningsprocent og flere turister indgyder til optimisme i den københavnske hotelbranche
2023 har været et positivt år for de københavnske hoteller. Hotelbranchen er i fremgang, og 2023 har budt på en høj belægningsprocent med en tilbagevenden af udenlandske turister. Det viser PwC’s analyse af den københavnske hotelbranche.

Hotelbranchen oplever fremgang efter en periode præget af volatilitet og usikkerhed som følge af særligt COVID-19-pandemien, inflation samt krig i Europa. 2023 har budt på øget belægning, flere udenlandske turister og højere omsætning per tilgængeligt værelse. Belægningsprocenten peakede i august 2023 for de københavnske hoteller med en belægning på 87 % mod 83 % i 2022 og 54 % i 2021. Før COVID-19-pandemien i 2019 var belægningsprocenten også på 87 %.
“Det er positivt at se, hvordan hotellerne i København for første gang er tilbage på niveauet fra før COVID-19-pandemien. Branchen oplever stigende belægningsprocenter og en højere andel af udenlandske turister, som atter nået tilbage på tidligere niveauer. Det indikerer en imponerende genopretning og solid vækst, der indgyder til optimisme i branchen,” fortæller Christopher Kowalczyk, director og brancheleder for hotelbranchen i PwC, og fortsætter:
“Der er flere indikationer på, at branchen er kommet sig. Udover en høj belægning og flere turister er hotellernes omsætning høj, og der bliver åbnet nye hoteller. Trods de positive takter eksisterer der stadig en vis usikkerhed på grund af krig, der hurtigt kan påvirke økonomi og rejsemønstrene."
I juli 2023, hvor omsætning per tilgængeligt hotelværelse peakede, udgjorde gennemsnitsprisen 1.175 kr. mod 979 kr. i 2022.
Udenlandske turisters tilbagevenden
Derudover viser PwC’s brancheanalyse for hoteller, at andelen af udenlandske overnatninger er steget. I 2023 bestod 55 % af overnattende hotelgæster af udenlandske turister mod 53 % året før og kun 38 % i 2021.
“Når det kommer til erhvervs- og storbyturister har udenlandske turister et væsentligt højere døgnforbrug end danskerne, og derfor er det så afgørende, at der igen er kommet gang i den udenlandske turisme i Danmark og særligt i København,” fortæller Christopher Kowalczyk og henviser til døgnforbruget for danskere og udenlandske turister.
Et gennemsnitlig døgnforbrug for udenlandske turister udgør 3.300 kr. og 2.100 kr. for henholdsvis erhvervs- og storbyturister. For danskerne lyder døgnforbruget på 2.300 kr. og 1.700 kr., viser data fra VisitDenmark.
Bæredygtighed og arbejdskraft
Ifølge PwC’s brancheanalyse for hoteller har de danske hoteller i højere grad fokus på miljø og bæredygtighed. Andelen af hoteller i Danmark, der har Green Key-certificeringer, er vokset fra 20 % i 2019 til 25 % i 2022. Derudover viser analysen, at hotelbranchen stadig er udfordret af manglende arbejdskraft.
“Hotelbranchen er fortsat udfordret på arbejdskraft og særligt kvalificeret arbejdskraft. Vores analyse indikerer endda, at den manglende arbejdskraft direkte går ind og hæmmer hotellernes produktion. Udover at hotellerne kan være nødsaget til at afvise omsætning, kan det også påvirke deres serviceniveau,” afslutter Christopher Kowalczyk.
4 ud af 10 hoteller angiver i december 2023, at manglende arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Til sammenligning var dette tal blot 7 % i december 2019.
Om undersøgelsen
PwC’s analyse for hotelbranchen er baseret på interviews med forskellige aktører i hotelbranchen. Yderligere er analysen baseret på data fra Bisnode, VisitDenmark, Dansk Erhverv, Horesta, Benchmark Alliance og Danmarks Statistik. Grafer, statistik mv. er ikke korrigeret for inflation.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Nye afgørelser præciserer reglerne for håndværker- og servicefradraget15.9.2025 08:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Skatterådet har i en række nye afgørelser afgjort, om der kunne opnås håndværker- og servicefradrag eller ingen af delene. Det understreger, hvor vigtigt det er at være helt sikker på, hvilke ydelser der faktisk giver ret til fradragene.
Lejer du din bolig ud? Disse skatteregler bør du kende11.9.2025 09:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen for boligudlejning lakker mod enden, og det er for mange tid til at indberette til skat. Men langt fra alle danskere kender skattereglerne på området. Få styr på dem én gang for alle med hjælp fra PwC’s skatteekspert.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Aarhus-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC og Skoleglæde.nu vender nu tilbage til Aarhus med undervisningsforløbet Ung privatøkonomi, der klæder elever på til at tage ansvar for deres økonomi. Projektet blev første gang introduceret i 2019, og nu er turen igen kommet til Aarhus, hvor elever fra 8. klasse på Strandskolen, Skåde Skole og Frederiksbjerg Skole skal arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag.
Pulsmåling: Virksomheder holder fast i bæredygtighed trods politisk udskydelse2.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den politiske udskydelse af CSRD fortsætter det strategiske arbejde med bæredygtighed. Tre ud af fire virksomheder, der er omfattet af CSRD (bølge 1), arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning, og 58 % mener, at bæredygtighedsagendaen vil påvirke dele af virksomhedens forretning. Det viser en pulsmåling fra PwC.
Nye skattesatser i 2026: Skattelettelser på vej til mange danskere29.8.2025 11:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Nu er skattesatserne i 2026 blevet offentliggjort. Mange danskere kan se frem til betydelige skattelettelser efter årsskiftet, men særligt én gruppe danskere får glæde af det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum