Forskere sætter udløbsdato på verdens mest truede arter
Sumatranæsehornet risikerer at uddø allerede i 2035, mens vi i 2070 kan risikere at miste den østlige gorilla for altid. Og det er bare to ud af flere arter, vi snart kan miste. Det viser nye data fra en række førende forskere, som WWF Verdensnaturfonden har bedt sætte udløbsdato på nogle af de dyrearter, der er i overhængende fare for at uddø, hvis der ikke sættes ind nu.

Ikke siden dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden har vi mistet dyr og planter i samme tempo som netop nu. Ifølge WWF’s Living Planet Report fra 2022 er de globale bestande af vilde dyr i gennemsnit faldet med 69 procent på fem årtier, mens cirka en million arter er lige nu i fare for at uddø. Mange arter er kommet i farezonen, fordi deres levesteder bliver ødelagt, eller fordi de – forsætligt eller uforsætligt – bliver dræbt af mennesker.
”Vi har aldrig før stået i så alvorlig en situation. Hvert år mister vi tusindvis af arter, fordi vi ikke passer godt nok på vores planet. Det er dybt bekymrende,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, som samtidig også anerkender, at det er svært og ret komplekst at forholde sig til masseudryddelse og de barske tal.
Derfor har WWF Verdensnaturfonden i et nyt initiativ bedt førende forskere fra ind- og udland, fx fra Københavns Universitet og University of Cambridge, give deres bud på, hvornår vi kan risikere at miste nogle af de mest truede arter.
”Nogle gange er vi nødt til at gøre det komplekse håndgribeligt, og derfor sætter vi nu sammen med forskerne ansigt på nogle arter, hvis nekrolog allerede er skrevet, hvis vi ikke gør noget. Vi kan fx risikere at miste både sumatranæsehornet, rødulven og cubakrokodillen inden for de næste 10-15 år, hvis vi ikke gør en særlig indsats for netop disse dyr.”
Forskere slår alarm
WWF Verdensnaturfonden har i første omgang identificeret 11 forskellige arter, som alle risikerer at uddø i den vilde natur. Blandt disse er sumatranæsehornet, der forventes at uddø i år 2035, og den østlige gorilla, der forventes at uddø i år 2070, men også mindre kendte arter som for eksempel golfmarsvinet, rødulven, fuglen Akikiki og den cubanske krokodille, som alle forventes at uddø inden for 10 år.
”10 år kan lyde som lang tid, men faktisk har vi meget travlt. Og selvom det er svært at spå om fremtiden, ikke mindst for videnskabsfolk, er disse dyrebestande faldet så drastisk og er nu på et så kritisk niveau, at forskere og eksperter slår alarm. Nogle bestande er så skrøbelige, at de sidste dyr kan forsvinde, hvis der opstår sygdom eller en naturkatastrofe, eller hvis hele flokken bliver fanget i et fiskenet,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:
”At redde en art fra udryddelse kræver nogle gange store politiske indsatser, men ofte kræver det blot opmærksomhed og handlekraft. Vi kan vende udviklingen, men hvis vi skal undgå at miste flere arter, kræver det først og fremmest opmærksomhed omkring problemet og derefter handling.”
Rasmus Worsøe Havmøller, der har en ph.d. i biodiversitet fra Københavns Universitet og nu er forsker på Naturhistorisk Museum, har fulgt sumatranæsehornet i mange år og understreger, der er brug for en hurtig indsats, hvis vi skal bevare arten.
”Der er nu under 80 sumatranæsehorn tilbage i den vilde natur, fordelt på små bestande, og derfor er det helt afgørende, at vi mennesker yder aktiv hjælp, hvis arten skal overleve i fremtiden. Vi er nødt til at indfange næsehorn og sætte dem sammen for at muliggøre parring. Bestanden falder hurtigt, så det er en kamp med tiden, hvis vi vil bevare sumatranæsehornet.”
Også Christina Hvilsom, der har en ph.d. i populationsbiologi og genetik, og er forsker ved Zoologisk Have i København lægger vægt på, at det kræver en aktiv indsats, hvis vi skal bevare den østlige gorilla.
”Den østlige gorilla er kritisk truet og den vilde bestand er faldet fra 17.000 i 1990'erne til nu under 8.000. Den kraftige tilbagegang betyder, at hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at miste arten i år 2070 - afhængig af truslernes omfang og intensitet. De største trusler mod de østlige gorillaer er minedrift, som er med til at ødelægge deres habitat, og illegal jagt. Nøglen til at redde arten kræver derfor et samarbejde mellem forskellige interessenter for at skabe varige løsninger.”
Kalender skal minde os om truede arter
Skal vi redde de truede arter, kræver det opmærksomhed, og derfor har WWF Verdensnaturfonden samlet datoerne for de udvalgte arters mulige uddøen i en Google-kalender, som alle kan abonnere på. Her vil man hvert år blive mindet om, hvor længe der er til, at fx sumatranæsehornet uddør. Forhåbentlig betyder den konstante påmindelse, at det lykkedes af udsætte eller helt fjerne disse datoer.
”I en travl hverdag kan det være svært at forholde sig til biodiversitetskrisen. Vores kalender minder os konstant om træning, tandlæge og fødselsdage. Men ikke om den krise, vi står midt i. Med denne kalender vil vi minde om, at det er tid til at vende kurven, før det er for sent. Håbet er, at de ”udløbsdatoer”, vi sætter på arterne, aldrig bliver en realitet,” siger Bo Øksnebjerg.
Der vil løbende blive tilføjet nye arter til kalenderen.
Læs mere og abonner på kalenderen på extinctiondays.com. Her kan man også læse mere om de enkelte arter samt forskernes bud på, hvordan udviklingen kan vendes.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
DN og WWF: Trawlforbud skal udvides i sydlige Kattegat og Vadehavet4.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til trawlfrie områder i Bælthavet og i det nordlige Kattegat er et vigtigt skridt på vejen til at genoprette fiskebestande og den havnatur, de lever i. Hvis det for alvor skal have en effekt, bør der dog også udlægges trawlfrie områder i det sydlige Kattegat og i Vadehavet, lyder det i et fælles udspil fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF.
Nu vågner pindsvinet fra sin vinterdvale4.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Pusler det lidt ekstra i haven de kommende uger, kan det skyldes, at én af de mest folkekære vilde dyr i Danmark forlader sit vinterhi. Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen og WWF Verdensnaturfonden undersøger, hvordan klimaforandringer formodentlig udgør en stadigt stigende trussel mod pindsvin og får dem til at forlade dvalen tidligere, end de bør.
Ny rapport: Minedrift i dybhavet kan få store konsekvenser for naturen26.3.2025 08:09:17 CET | Pressemeddelelse
Minedrift efter mineraler i det dybe hav vil være i strid med en lang række internationale naturforpligtelser og verdensmål, viser en ny WWF-rapport. Rapporten udkommer, mens den internationale havbundsmyndighed (ISA) i slutningen af marts skal beslutte, om minedrift i dybhavet skal tillades. WWF opfordrer til, at ISA følger det globale moratorium mod dybhavsminedrift, som blandt andre Rigsfællesskabet har tilsluttet sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum