AUH er i år Danmarks bedste hospital til kræftbehandling og på hjerte-kar området
I dag kårer nyhedsavisen Dagens Medicin de bedste hospitaler inden for de otte hyppigste forekommende kræftformer i Danmark og palliativ behandling, og i år bliver AUH ligesom i 2022 kåret som Danmarks Bedste Hospital til kræftbehandling.

Af de ni kræftbehandlingsområder, som kåres i dag, vinder AUH tre førstepladser for henholdsvis lungekræft, blærekræft og palliativ behandling. Det sker på baggrund af landsdækkende kvalitetstal.
- Kåringen af AUH som Danmarks bedste til behandling af kræft i 2024 er en anerkendelse af det høje kvalitetsniveau hospitalets virkeligt dygtige og dedikerede medarbejdere hver dag er med til at sikre for vores kræftpatienter i forhold til udredning, diagnosticering, behandling og pleje. Vi vinder, fordi vi har nogle stærke faglige fællesskaber på tværs af afdelinger og mange faggrupper, der er eminente til at samarbejde ikke blot internt på hospitalet, men også med andre hospitaler både i Region Midtjylland og på landsplan, siger AUH's lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.
Kåret som Danmarks bedste på hjerte-kar området den 26. januar
Det er kun 14 dage siden, at AUH senest kippede med flaget og hyldede medarbejderne, da Dagens Medicin den 26. januar kårede hospitalet som Danmarks Bedste Hospital 2024 på hjerte-kar området – for andet år i træk på baggrund af kvalitetsdata.
Her vandt hospitalet tre ud af ni mulige førstepladser for henholdsvis isoleret bypass (delt førsteplads med Rigshospitalet), perifer bypass og carotis trombendarterektomi – og flotte placeringer på de resterende behandlingsområder, gjorde AUH til samlet vinder af hjerte-kar området.
- AUH vandt også for landets bedst til hjerte-kar sidste år, og at vi igen i år bliver Danmarks Bedste til hjerte-kar er en understregning af, hvor ihærdigt medarbejderne arbejder i det daglige for at højne kvaliteten inden for alle behandlingsområderne for hjerte-karsygdomme både medicinsk og kirurgisk. Det vidner om medarbejdernes tårnhøje faglige niveau og også deres tilgang til hele tiden at arbejde med både at forbedre eksisterende behandlinger og opfinde nye metoder til gavn for ikke blot AUH's, men hele Danmarks hjertepatienter, udtaler lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.
Kontakter
Louise Kastrup ScheibelKommunikationsrådgiverLedelse og Kommunikation
Tlf:2977 7658lousce@rm.dkBilleder
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Seksuelle overgreb kan føre til funktionelle lidelser og smerter i kroppen12.11.2025 19:36:16 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitetshospital viser, at seksuelle overgreb kan sætte sig som vedvarende smerter og træthed i kroppen – og opfordrer til større opmærksomhed i sundhedsvæsenet.
Økonomisk opbakning til nyt ikonisk epicenter for hjernesundhed12.11.2025 08:00:10 CET | Pressemeddelelse
Danmark får nu et banebrydende center for hjernesundhed og -forskning i Aarhus, støttet af fonde, private donatorer og Region Midtjylland. Det bliver det første forskningscenter i verden, som integrerer psykiatrisk og somatisk forskning – til gavn for fremtidens patienter.
Nye træningsvideoer skal give mennesker med overvægt lyst til og mod på at bevæge sig4.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange mennesker med svær overvægt oplever, at almindelige træningsprogrammer ikke er lavet til dem. Det skal helt nye træningsvideoer lave om på. De er nemlig udviklet for at gøre det nemmere at komme i gang med skånsom træning og bevægelse, når man lever med svær overvægt.
Statiner ser ud til at kunne sænke risikoen for at dø af brystkræft30.10.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 67.000 danske kvinder indgår i et dansk registerstudie, der viser lavere dødelighed blandt brystkræftpatienter, som starter på kolesterolsænkende medicin.
Ingen forskel i dødelighed mellem ballonudvidelse og bypassoperation efter 10 år28.10.2025 00:12:00 CET | Pressemeddelelse
Stort internationalt studie ledet fra Aarhus Universitetshospital viser, at ballonudvidelse er lige så sikker som bypassoperation ved åreforkalkning i hjertets venstre kranspulsåre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

