Sne på vej: Har vores hunde virkelig brug for tøj?
9.2.2024 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Er det nødvendigt at pakke sin hund ind i jakke eller dækken, når den skal ud i koldt eller sneklædt landskab? Eller er hunde iført tøj blot et udtryk for hundeejerens forfængelighed? Få svaret her

Man kan undre sig over, at hunden igennem tusindvis af år har overlevet naturens barske elementer - uden menneskets indblanding og med pelsen som eneste værn mod kulde og sne. Men nu, hvor menneskerne har trukket den ind i hjem og hjerter, kan den ikke gå udenfor, uden først at skulle iføres hjemmestrikket rullekrave i ministørrelse … Pynt, pjat eller nødvendigt?
- Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt det er hundeejerens egne behov, der projiceres over på hunden, eller om det er hunden anno 2024, der har udviklet sig til et skrøbeligt væsen, der skal pakkes ind i termo, før den skal ud i sne og kulde, forklarer Lotte Evers, der er marketingchef hos Agria Dyreforsikring. Hun uddyber:
- Alle de hunderacer, vi kender i dag, har ulven som forfader. Men igennem de mange tusind år, hunden har været i menneskehænder, har den måttet tilpasse sig, og den er blevet tilpasset for at matche menneskenes livsstil. Vi har avlet hunderacerne til at udvikle sig på en bestemt måde, så derfor kan man sige, at nogle hundes behov for tøj er menneskeskabt.
Fra ulv til chihuahua
- Alle hunde er forskellige, og derfor er det også individuelt, om den enkelte hund har behov for et ekstra lag isolering i form af tøj for at bevæge sig ud i den danske vinter. Det, der er afgørende for, hvordan en hund klarer sig i kulden, er mængden af pels, hundens størrelse, dens sundhed og alder, siger Lotte Evers og peger på, at ulven er blandt de dyr i verden, der har den bedst isolerende pels:
- Dens pels fungerer, som når mennesket ifører sig vintertøj efter lag-på-lag-princippet: Det yderste lag pels er nærmest vandskyende, mens den kortere, blødere underuld svarer til vores skiundertøj, som isolerer og forhindrer varmen fra at blive afgivet til omgivelserne. Det er tilnærmelsesvis den samme type pels, vi ser hos flere de hunderacer, der er skabt til at fungere i koldt klima, f.eks. Grønlandshund og Sankt Bernhardshund, forklarer hun og peger dernæst på en nærmest diametralt anderledes hundetype fra den modsatte ende af størrelsesskalaen – og af verden:
- Vi har igennem de sidste 50 år i stor stil importeret hunde fra alle verdenshjørner. Set i det perspektiv giver det næsten sig selv, at det kan være nødvendigt at hjælpe nogle af vores hunde lidt på vej med en vinterjakke: En kinesisk hårløs kan altså ikke pludselig danne mere pels for at tilpasse sig den sporadiske danske vinter, understreger Lotte Evers.

Størrelsen betyder faktisk noget
Når det kommer til at holde varmen i kulden, betyder størrelsen faktisk noget, vurderer Lotte Evers:
- Små hunderacer har en relativt stor overflade i forhold til deres kropsvægt. Det betyder, at de skal producere mere energi for at holde varmen. Mange hunderacer, der er tyndpelsede eller ligefrem hårløse, har udviklet sig til at have en højere legemstemperatur end andre racer – simpelthen for at kunne modstå det høje varmetab, der er resultatet af tynd eller manglende pels, siger hun og bemærker, at også hundens sundhedstilstand bør tages i betragtning:
- Hunde, der går og skranter eller nyopererede hunde har brug for den ekstra hjælp, et dækken kan give, så de ikke bruger ekstra energi på at holde varmen, siger Lotte Evers, der tilføjer, at "den helt almindelige familiehund" også kan have brug for at få et dækken på i bilen på vej hjem efter en lang tur i højt tempo i skoven.
Slutteligt peger Lotte Evers på hundens alder:
- Selv om man ikke kan se det, når de ræser rundt og oplever det hvide stads, vi kalder sne for første gang, kan små hvalpe have svært ved at regulere deres kropstemperatur - og så skal vi huske at passe lidt ekstra på vores trofaste gamle hunde: Med alderen kommer ofte gigt, og gigtramte hunde kan få smerter i leddene, hvis de bliver kolde. Et lunt dækken beskytter mod ledstivhed forårsaget af kulden og minimerer smerter.
Brug din logiske sans
Lotte Evers opfordrer til, at man bruger sin logiske sans, når man skal vurdere, hvorvidt hunden har brug for et ekstra lag beskyttelse mod sne og kulde:
- Overvej, hvor din hunderace stammer fra, og hvad den var skabt til. Mærk efter, om dens pels er tæt, kort eller måske fældet helt ned. Og se så på din hund: Hvis den bevæger sig frit og opfører sig, som den plejer trods sne og frost, er vejrliget nok ikke et problem. Men begynder den at bevæge sig anderledes, hvis den skutter sig, ryster, eller hvis den viser tegn på, at den synes, det er ubehageligt at være ude, kan den have svært ved at holde varmen, forklarer Lotte Evers og tilføjer:
- Men ja, der vil nok altid være nogen, der iklæder hunden tøj, fordi det er nuttet, har det rigtige logo eller matcher farven på gardinerne - og glemmer etikken: Når hunden iføres tøj, skal det være for hundens skyld, ikke for menneskets - men hvis hunden skal i overtøjet, kan man jo lige så godt vælge noget, der er smart i farven.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder


Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Æbler, blommer og pærer, der ligger på jorden, kan være fristende for mange hunde. Men nedfaldsfrugt gemmer på flere alvorlige farer – fra alkohol og giftige frugtsten til hvepsestik og hjertelungeorm. Derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med, hvad hunden spiser på gåturen og i haven i sensommeren.
Seks ud af ti kæledyrsejere er bekymrede for AI i veterinærplejen20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om flere kæledyrsejere allerede bruger kunstig intelligens til at søge information om deres dyrs sundhed, er tilliden begrænset. Seks ud af ti danske hunde- og katteejere er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Når børn ønsker sig en hund: "Jeg skal nok gå med den!"18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn drømmer om en hund og lover glad og gerne at stå for gåture, fodring og pelspleje. Men når hverdagen melder sig med skole, fritidsaktiviteter og legeaftaler, er det sjældent realistisk, at barnet kan løfte ansvaret alene. Derfor bør hele familien være enige om, hvem der har ansvaret for hunden – allerede inden den flytter ind.
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum