Arbejdsgivere og fagforbund vil gøre el-branchen grønnere med fem trin
9.2.2024 10:51:38 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
El-branchen er en central aktør i 81 procent af klimaomstillingen på grund af det store behov for grøn elektrificering og energieffektive løsninger, men selve branchen skal også være bæredygtig. Derfor præsenterer TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund nu en fælles model for el-virksomhedernes grønne udvikling. Redskabet er en grøn trappemodel med fem trin baseret på strategisk tilgang, samarbejde og kompetenceudvikling.

El-branchen skal i endnu højere grad eje den grønne førertrøje og være CO2-neutral som branche allerede 2040 – ti år før klimalovens mål for det danske samfund.
For at indfri den ambition lancerer TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund nu i fællesskab analysen ”Vejen til den grønne el-branche”, udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset Bridge.
- El-branchen går allerede forrest i forhold til den grønne omstilling af samfundet, men nu er det tid til, at virksomhederne også selv bliver mere bæredygtige. Det kommer i stigende grad til at spille en rolle – ikke kun i forhold til klimaet men også de krav, der kommer fra EU i forhold til bæredygtighedsrapportering i forbindelse med udbud for eksempel. Derfor håber vi, at virksomhederne kan bruge de konkrete trin i rapporten til at stå stærkere i fremtiden, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Pris er fortsat en udfordring, når kunder fravælger grønne løsninger
El-branchens største bidrag til klimaomstillingen sker gennem installationer og løsninger, virksomhederne leverer til kunderne. Her er det en udfordring, at kunderne fortsat ser mere på prisen end på de løsninger, der giver et mindre klimaaftryk, viser analysen.
- Vi må konstatere, at kunderne stadig ser for kortsynet på prisen, selv om der både er besparelser og klimaomstilling at nå på den lidt længere bane. Derfor har vi en fælles opgave som ledelse og medarbejdere, når det handler om at udvikle vores kompetencer og argumenter til at kunne overbevise kunderne om betydningen af de leverancer, vi kan byde ind med,” siger Benny Yssing, formand i Dansk El-Forbund.
Den grønne danske model: Fem grønne trin for el-branchens virksomheder
Med udgangspunkt i en analyse af en række af el-branchens virksomheder opstiller TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund en trappe med fem trin for el-virksomhedernes udvikling hen mod at blive grønne el-virksomheder. Pointen er, at virksomhederne gennem samarbejde mellem ledelse og medarbejdere kan bevæge sig fra ønsket om at blive en grøn arbejdsplads til at have skabt en forretning og et samarbejde med fokus på konstant udvikling og nye mål for bidraget til klimaomstillingen.
Læs hele analysen "Vejen til den grønne el-branche", der vedhæftet som pdf i bunden af historien.
Fakta:
-
”Vejen til den grønne el-branche”, udarbejdet af konsulenthuset Bridge, bygger blandt andet på interviews med 60 ledere og medarbejdere i el-branchens virksomheder.
-
77% af lederne og 71% af medarbejderne siger i disse interviews, at det generelt er vigtigt for dem at gøre deres del for at nedbringe CO-2-udledningen. Og 83% af ledere og 77% af medarbejderne angiver, at det er vigtigt for dem, at deres arbejdsplads har fokus på den grønne omstilling.
-
Interviewene viser også, at 70% af lederne og 55% af medarbejderne er enige eller meget enige i, at kunderne prioriterer pris over de løsninger, der efterlader det mindste klimaaftryk.
-
Analysen består derudover af spørgeskemaundersøgelser med i alt 850 repræsentative besvarelser fra de to organisationer.
-
Rapporten ”El-branchen i den grønne førertrøje” udarbejdet af konsulenthuset Valcon påviste i 2022, at el-branchen selv står for 1% af CO2-udledningen, mens el-branchens viden og tekniske løsninger er afgørende for reduktionen af yderligere 80% af Danmarks CO2-udledning.
Yderlig info, kontakt:
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Presseansvarlig Michael Degn / 77 42 42 27 / mdc@tekniq.dk
Dansk El-Forbund: Kommunikationschef Peter Koch Palshøj / 33 29 70 80 / pep@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
