Topdanmark advarer bilister før kraftige snebyger: Vær særligt opmærksom på denne type skade
Kraftige snebyger har kurs mod Danmark. Derfor bør bilister være ekstra opmærksomme i trafikken i dag, lyder det fra forsikringsselskabet Topdanmark, der giver en række råd til bilisterne.
![Danmark kan blive ramt af et kraftigt snevejr fredag, og derfor bør man være opmærksom som bilist. PR-foto.](/data/images/public/13559199/13781391/1e3e7bb7-514b-4bd8-9e5f-75d511a01524-w_720.jpg)
Fredag ventes Danmark at blive ramt af udbredt snefald, og det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare danskerne om påkørsler bagfra.
Topdanmark opfordrer bilister til at være særligt opmærksomme på denne type uheld, fordi forsikringsselskabet kan konstatere, at selskabets kunder i høj grad blev ramt af påkørsler bagfra i sidste måned, hvor snevejret for alvor ramte Danmark.
”Vi kan se i vores tal, at antallet af påkørsler bagfra voksede markant i januar sammenlignet med samme periode året før. Det skyldes uden tvivl det voldsomme snevejr, og derfor opfordrer vi danskerne til at være særligt opmærksomme fredag,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
De våde og glatte veje resulterede i, at Topdanmarks kunder rapporterede mere end tusind påkørsler bagfra i januar i år. Det svarer til mere end en fordobling sammenlignet med januar 2023.
Det høje antal påkørsler bagfra i januar 2024 kom på et tidspunkt, hvor der faldt store mængder sne i Danmark, og det ventes der til dels også at gøre fredag.
Den samlede snemængde kan ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) komme op på 5–15 cm og i den centrale del af Jylland lokalt op til 20 cm.
Udover sne kommer vinden også til at spille en rolle i løbet af fredagen, og det kan således føles som snestormslignende tilstande i store dele af landet.
Overvej at arbejde hjemme
Skadedirektør i Topdanmark, Rasmus Ruby-Johansen, peger på, at bilisterne kan gøre flere ting selv for at undgå at komme galt afsted på vejene:
”Tag hjemmefra i god tid, så du undgår at køre afsted samtidig med alle andre, og så bør du holde afstand og køre forsigtigt. Og har man ikke vinterdæk på bilen, bør man lade bilen stå,” siger han og tilføjer:
”Det kan også være, at du har mulighed for at tage en hjemmearbejdsdag. Det kan være en fordel, for så slipper man for at skulle ud på de snefyldte veje på en af årets store rejsedage, hvor mange danskere påbegynder vinterferie.”
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPressechef
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkJonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:+45 40 94 16 01jmw@topdanmark.dkTopdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.
Vi er omkring 2.000 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Antal flyrejsende kan nærme sig rekord: Topdanmark sender opfordring før travl sommerferie27.6.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Du bør tage en række forholdsregler, hvis du skal rejse med flyet på ferie denne sommer, lyder det fra Topdanmark.
Topdanmark og Norlys vil styrke virksomheders forsvar mod cyberangreb24.6.2024 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Et cyberangreb kan få store konsekvenser for virksomheder, lyder det fra Topdanmark, der gennem et partnerskab med Norlys tager et nyt skridt for at beskytte virksomheder mod den stigende trussel.
”Et wakeupcall”: Flere landmænd forsikrer deres levebrød mod ekstremt vejr11.6.2024 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmark forventer, at interessen for at købe en afgrødeforsikring vil stige yderligere, i takt med at vejret bliver mere ekstremt.
Topdanmark sender opfordring til boligejere: Forbered dig på store mængder regn22.5.2024 08:05:25 CEST | Pressemeddelelse
Skybrudssæsonen står for døren, og det får forsikringsselskabet Topdanmark til at sende en opfordring til landets boligejere om at forberede sig.
AI-værktøj skal give skadesramte danskere lynhurtig afklaring14.5.2024 08:53:19 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det endnu hurtigere for Topdanmarks kunder at få svar på, om en fysisk skade som for eksempel en brækket arm er dækket af forsikringen. Kunstig intelligens baner vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum