Børne- og ungdomsbøger i særklasse
Her er årets nominerede bøger til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger. Seks vedkommende bøger om livet som barn og ung i dag.
Årets nominerede bøger til Kulturministeriets priser til børne- og ungdomsbøger sætter ord og billeder på de forskellige faser i livet som barn og ung i dag. Fra nye venskaber til stærke fællesskaber og uopslidelige søskendebånd. Bøgerne fortæller om at stå midt i den svære tid mellem barn og ung, og om den ætsende følelse af at stå udenfor og opleve diskrimination.
Forfatter Merete Pryds Helle, udvalgsleder i Forfatterprisudvalget, siger:
”Med årets nominerede bøger til Forfatterprisen vil vi vise, at dansk litteratur til børn og unge kan noget helt særligt. Om du er otte år og til magiske fortællinger, står forvirret og fuld af følelser i krydset mellem barn og ung, eller råt for usødet slår dig på livet som ung mand, der bare gerne vil lukkes ind, men gang på gang bliver afvist. Litteraturen kan opsluge os og sætte følelser og tanker i nye svingninger – og det gør årets nomineringer i den grad.”
Billedkunstner Skye Jin, udvalgsleder i Illustratorprisudvalget, siger:
”Der er en boblende fortælleglæde og masser af dynamik og kraft i streger og farver i årets nomineringer til Illustratorprisen. Vi møder drengen Torben, der har glemt sit navn, fordi han ikke har talt med nogen i meget lang tid. Der er også Bastian, som inderligt ønsker sig en kanin, men får en usædvanlig undulat. Og ikke mindst er der den fantastiske bus fuld af dyr på en helt særlig ekspedition. Årets nomineringer til Illustratorprisen suger sine læsere ind i både velkendte og på samme tid foruroligende og forunderlig verdener.”
De nominerede værker til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er:
- ’Første gang jeg bliver afvist’ af Babak Vakili, Gutkind Forlag
- ’Papirhjerter’ af Hanne Dagmar Raaberg, Gutkind Forlag
- ’Alba Columbas sidste rejse’ af Liva Skogemann, Jensen & Dalgaard
De nominerede værker til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger er:
- ’Historien om en dreng, der (måske) hedder Torben’ af Rasmus Meisler, Gads Forlag
- ’Ondulaten’ af Stinestregen, Gads Forlag
- ’Den fantastiske bus’ af Jakob Martin Strid, Gyldendal
Prismodtagerne offentliggøres i foråret, og der afholdes prisoverrækkelse i Kulturministeriet.
Fakta om Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger
Kulturministeriets bogpriser hylder hvert år det forgange års udgivelser inden for børne- og ungdomslitteratur. Forfatterprisen er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979.
Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Josefine Ottesen og Anna Jacobina Jacobsen. Priserne uddeles af to udvalg, som er specialiserede inden for børne- og ungdomslitteratur og -illustration. Med hver pris følger en præmie på 75.000 kroner.
Læs mere om priserne og de to udvalg
Nøgleord
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Tag på tur til fortiden på årets Fortidsmindedage18.4.2024 12:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra dødemandsbjerge ved Blåvandshuk til middelalderborg i Frederiksdal. I weekenden kan du dykke ned Danmarks fortid, når 18 arkæologiske museer over hele landet inviterer til Fortidsmindedage den 20. - 21. april 2024 i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger11.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 10.000 personer får i dag besked om, at de får del i de 206 millioner kroner i bibliotekspenge, der er afsat på finansloven. Pengene er fordelt efter en dynamisk model, der tager højde for antal udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger.
Flere børn skal introduceres for bøgernes forunderlige verden10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har øremærket 21 mio. kr. i 2024 til at udbygge samarbejder om børns læseglæde. Målet er booste børns lyst til at læse gennem engagerende formidling og bedre adgang til fysiske bøger.
Her er årets Top 10 over arkæologiske fund27.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets top 10 byder blandt andet på sandflugtsdækkede spor af ritualer fra bronzealderen, en guldtrold fra jernalderen og en ødekirke med flere hundrede begravelser fra middelalderen.
Bæredygtig udvikling af museumssektoren19.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ti projekter har fået støtte til at udvikle ambitiøse strategier for bæredygtig museumspraksis – kulturelt, socialt, økonomisk og miljømæssigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum