Her er årets Top 10 over arkæologiske fund
Årets top 10 byder blandt andet på sandflugtsdækkede spor af ritualer fra bronzealderen, en guldtrold fra jernalderen og en ødekirke med flere hundrede begravelser fra middelalderen.
Arkæologerne på landets museer har igen i år haft travlt med undersøge og sikre sporene af vores fælles fortid forud for det store antal jord- og anlægsarbejder, der er resultat af en fortsat høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen.
Slots- og Kulturstyrelsen kan i samarbejde med museerne præsentere årets Top 10 over markante fund og resultater af naturvidenskabelige undersøgelser, der er kommet frem ved arkæologiske undersøgelser rundt omkring i landet i 2023.
De arkæologiske undersøgelser er primært sket forud for anlægsarbejder, og er en
afgørende kilde til ny viden, der år for år udbygger vores viden om vores forfædres liv, ritualer og død.
Vicedirektør Sidsel Nordengaard, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:
”Vi har igen i år set en stor variation i de fund, museerne har gjort. Hvert enkelt fund fra oldtid og middelalder giver os et unikt indblik i væsentlige aspekter af menneskers liv, bolig, infrastruktur, produktion og metalhåndværk, ritualer og gravskikke. Hver især udgør de en brik i det samlede billede af, hvordan fortidens mennesker levede i vores land.”
Top 10 i ikke-prioriteret rækkefølge
- Guldtrolden fra Guldhullet på Bornholm (Bornholms Museum)
- Heste, grise, køer og får i Hygind Bæk (Museum Odense)
- Nørregade 6 i Horsens fortæller mere end 700 års byhistorie (Horsens Museum)
- Ikke alle veje fører til Rom – et stenlagt vejstykke fra jernalderen på Sydsjælland (Museum Sydøstdanmark)
- 440 grave ved Virklund Ødekirke vidner om gravskikke og nøjsomme levevilkår (Museum Silkeborg)
- En imponerende jernaldergravplads ved Bellinge Fælled (Museum Odense)
- Laus landsby genfundet ved Vejen (Museet Sønderskov – Arkæologi Sydvestjylland)
- En stor østjysk jernudvindingsplads (Museum Skanderborg)
- Hvad sandet gemte – spor af bronzealderens ritualer (Nordjyske Museer)
- Grøn energi giver også arkæologisk gevinst (Museum Østjylland)
Særlige fund fra oldtid og middelalder
Årets top 10 indeholder fund fra både oldtid og middelalder fra store dele af landet. Ved Stouby nord for Randers er der fundet spor af forsvundne gravhøje fra bondestenalderen og bronzealderen. Interessante spor af bronzealderens ritualer med kogegruber og flintofre er fundet i Hammer i Vodskov lige nord for Aalborg.
Jernalderen er velrepræsenteret på årets liste med en mystisk guldtrold fra Bornholm, interessante dyreofre i Hygind Bæk på Vestfyn, dele af en sjælden og velbevaret, stenbygget vej ved Udby på Sydsjælland, en imponerende gravplads ved Bellinge Fælled nær Odense samt spor af omfattende jernudvinding i Gram ved Skanderborg.
Nær Vejen i Sydjylland dukkede en forsvundet landsby frem, der har sine rødder i den sene vikingetid og strækker sig ind i middelalderen. Stednavnet Lausbøl vidner om, at landsbyen formentligt er grundlagt af en Lau eller Laus.
Fra middelalderen stammer også fundet af mere end 440 begravelser ved en nedlagt stenkirke i Virklund syd for Silkeborg, og på Nørregade 6 i Horsens har bygningsarkæologiske undersøgelser i forbindelse med et restaureringsprojekt af et bindingsværkshus givet et detaljeret indblik i byens middelalderbebyggelse og dens udvikling.
Find billeder og yderligere beskrivelser af årets Top 10 over arkæologiske fund her
Fakta om Top 10 over arkæologiske fund
For at komme i betragtning til top 10 er det en betingelse, at fundet er fremkommet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye, naturvidenskabelige resultater i det forgangne år.
Der skal også være tale om et fund, der tilfører betydelig, ny viden til arkæologien og vores viden om fortiden. Top 10 er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af museernes egne indberetninger af fund. Listen angiver fundene i vilkårlig rækkefølge.
Yderligere oplysninger
Museernes kontaktpersoner – se kontaktoplysninger under de respektive fund på listen nedenfor.
- Guldtrolden fra Guldhullet på Bornholm (Bornholms Museum)
Jens Berthold, jeb@bornholmsmuseum.dk, tlf. 2750 2646
René Laursen, rl@bornholmsmuseum.dk - Heste, grise, køer og får i Hygind Bæk (Museum Odense)
Udgravningsleder Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør, ph.d., Museum Odense, mbhe@odense.dk, tlf. 20901318 - Nørregade 6 i Horsens fortæller mere end 700 års byhistorie (Horsens Museum)
Afdelingsleder Lone Seeberg, muslsj@horsens.dk, tlf. 3056 4037
Museumsinspektør Lars Pagh, muslp@horsens.dk, tlf. 3056 4162 - Ikke alle veje fører til Rom – et stenlagt vejstykke fra jernalderen på Sydsjælland (Museum Sydøstdanmark)
Daglig leder af udgravningen, Museumsinspektør Jonas Christensen, jc@museerne.dk, tlf. 3024 1755 - 440 grave ved Virklund Ødekirke vidner om gravskikke og nøjsomme levevilkår (Museum Silkeborg)
Museumsinspektør Kirsten Nellemann Nielsen, KNN@museumsilkeborg.dk, tlf. 2979 5503 eller 2345 5839 - En imponerende jernaldergravplads ved Bellinge Fælled (Museum Odense)
Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard, kpr@odense.dk, tlf. 2488 1911
- Laus landsby genfundet ved Vejen (Museet Sønderskov – Arkæologi Sydvestjylland)
Museumsinspektør Martin Egelund Poulsen, MEP@sonderskov.dk, tlf. 2077 0529
- En stor østjysk jernudvindingsplads (Museum Skanderborg)
Museumsinspektør, Leder af arkæologisk afdeling, Ejvind Hertz, ehz@museumskanderborg.dk, tlf. 2371 7292 - Hvad sandet gemte – spor af bronzealderens ritualer (Nordjyske Museer)
Arkæolog og museumsinspektør Karen Povlsen, karen.povlsen@aalborg.dk, tlf. 2519 7438
- Grøn energi giver også arkæologisk gevinst (Museum Østjylland)
Daglig leder af udgravningen, arkæolog Mikkel Hedegaard Mandrup, mhb@museumoj.dk, tlf. 2447 8404
Nøgleord
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Tag på tur til fortiden på årets Fortidsmindedage18.4.2024 12:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra dødemandsbjerge ved Blåvandshuk til middelalderborg i Frederiksdal. I weekenden kan du dykke ned Danmarks fortid, når 18 arkæologiske museer over hele landet inviterer til Fortidsmindedage den 20. - 21. april 2024 i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger11.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 10.000 personer får i dag besked om, at de får del i de 206 millioner kroner i bibliotekspenge, der er afsat på finansloven. Pengene er fordelt efter en dynamisk model, der tager højde for antal udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger.
Flere børn skal introduceres for bøgernes forunderlige verden10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har øremærket 21 mio. kr. i 2024 til at udbygge samarbejder om børns læseglæde. Målet er booste børns lyst til at læse gennem engagerende formidling og bedre adgang til fysiske bøger.
Børne- og ungdomsbøger i særklasse9.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Her er årets nominerede bøger til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger. Seks vedkommende bøger om livet som barn og ung i dag.
Bæredygtig udvikling af museumssektoren19.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ti projekter har fået støtte til at udvikle ambitiøse strategier for bæredygtig museumspraksis – kulturelt, socialt, økonomisk og miljømæssigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum