Det Kongelige TeaterDet Kongelige TeaterDet Kongelige Teater

Det Kongelige Teaters nye børneunivers er et skridt nærmere sin åbning

Del

Stærekassen skal danne rammen for et nyt oplevelsesunivers for børn og familier fra 2026. Projektet er i nu sendt i udbud og er dermed et skridt nærmere realisering.

Stærekassen ved Gamle Scene på Kongens Nytorv
Stærekassen ved Gamle Scene på Kongens Nytorv Foto: Camilla Winther

I samarbejde med den filantropiske forening Realdania og Kulturministeriet har Det Kongelige Teater i over tre år arbejdet på at skabe et nyt oplevelsesunivers for børn og familier med udgangspunkt i teatrets magiske verden.

Nu rykker projektet et skridt videre mod realisering. Stærekassen, som har været begrænset tilgængelig for offentligheden i mange år, skal danne rammen for den nye teaterlegeplads, og Det Kongelige Teater har i dag lagt dele af projektet i udbud for at finde dem, som skal være med til at bygge det nye univers op i det gamle teaterhus.

”Vi ved, at aktiv beskæftigelse med kunst og kreativitet kan give børn et rigere liv og vi håber, at oplevelsesuniverset kan give kommende generationer nogle fantastiske oplevelser med på vejen. Projektet har allerede været undervejs i nogle år, så det er en herlig milepæl nu at være nået til den fase, hvor nye kompetencer inviteres med om bord, så det hele for alvor kan begynde at tage form og blive realiseret frem mod en åbning i vinteren 2026.” 
 - Dorthe Paulli, udviklingsdirektør på Det Kongelige Teater 

Se mere om udbuddene her:

Information om bygningsentrepriserne kan findes via linket HER (Udbudsnummer - Bygningsudbud: TN516744A). Sidste frist for anmodning om prækvalifikation er den 11. marts 2024

Information om inventar- og dekorationsentreprisen kan findes via linket HER (Udbudsnummer - Inventarudbud: TN276855A). Sidste frist for anmodning om prækvalifikation er den 15. marts 2024.

Læs mere om Det Kongelige Teaters nye børneunivers i Stærekassen på Realdanias hjemmeside: https://realdania.dk/projekter/boerneuniverset

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Det Kongelige Teaters børnestrategi

På Det Kongelige Teater vil vi sikre, at alle har lige adgang til kunst af højeste kvalitet, og at alle får tilbudt den dannelse, der er i mødet med klassisk kunst og kulturarv. Det skal være en berigende at opleve, udforske og deltage i klassisk scenekunst og musik. Vi ved i dag, at aktiv beskæftigelse med kunst og kreativitet er vigtigt for børns udvikling. Kunsten kan hjælpe børn med at finde fællesskaber og fremme kritisk tænkning, kunsten fremmer børns læring også i andre fag, og kunsten kan modvirke ensomhed, mistrivsel og stress.

Børnestrategien skal bidrage til, at børn, som de yngste kulturaktører, bliver aktive, åbne og ukritiske samfundsborgere op igennem deres opvækst, så de som voksne forbliver nysgerrige mennesker med et fortroligt forhold til kulturbærende institutioner som Det Kongelige Teater.

I børnestrategien indgår forestillinger, digitale materialer, skolesamarbejder, rabatordninger og teatrets omrejsende oplevelseskaravane Postyrium på hjul. I 2026 åbner Det Kongelige Teater i samarbejde med Realdania og Kulturministeriet en gigantisk teaterlegeplads i Stærekassen på Kongens Nytorv, hvor børn kan lære om kunsten gennem sansning, leg og oplevelser.

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Solodanser Stephanie Chen Gundorph modtager Hans Becks Mindelegat22.5.2024 15:54:28 CEST | Pressemeddelelse

I dag har solodanser Stephanie Chen Gundorph modtaget det prestigefyldte Hans Becks Mindelegat på 30.000 kr. Legatet er uddelt med følgende motivation: "Stephanie Chen Gundorph er en danser med et helt særligt talent, der har beriget publikum med sin indlevelse, teknik og udtryk. Hans Becks Mindelegat er oprettet til minde om balletmesteren, der især gjorde sig bemærket ved at sikre Bournonvilles balletter for eftertiden, og Stephanie er som barn af teatrets balletskoler i Odense og siden København en fornem eksponent, også for den særlige stil, Bournonvilles balletter danses i." Om Stephanie Chen Gundorph: Født: 1993 Nationalitet: Dansk Uddannelse: Den Kongelige Balletskole i Odense og København Karriere: Stephanie blev optaget som aspirant ved Den Kongelige Ballet i 2010, blev medlem af corps de ballet i 2012, forfremmet til solist i 2019 og til solodanser i 2022. Tidligere modtagere af Hans Becks Mindelegat inkluderer prominente dansere som Vivi Flindt, Silja Schandorff og Caroline

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye