TAXA 4x35 sætter elbil nummer 300 på gaden
2021 har været et rekordår for antallet af eltaxaer i TAXA 4×35, som nu har sat eltaxa nummer 300 på gaden. TAXA 4×35 har sat en ambitiøs strategi for at gøre deres flåde klimaneutral, men udfordres af den manglende ladeinfrastruktur.
Hos TAXA 4×35 er der stor glæde og stolthed over, at selskabet nu har 300 eltaxaer i de københavnske gader og stræder. For en af de største udfordringer, vores samfund står over for, er den ikke så uvæsentlige mængde CO2, som kommer fra transportsektoren. En sektor, som TAXA 4×35 befinder sig midt i
Og det forpligter.
”Vi er utrolig glade for, at vi nu har 300 eltaxaer på gaden, så vi er godt på vej til at få en klimaneutral flåde”, fortæller adm. Direktør, Stefan Sommer og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at taxabranchen er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling. Vi er i konstant drift, og tilbagelægger rigtig mange kilometer i København hver eneste dag. Derfor har det været naturligt for os at lave en grøn strategi, som handler om egentlig forandring og ikke bare symbolværdi”, fortæller Stefan Sommer, adm. Direktør i TAXA 4×35
I TAXA 4×35 er det nemlig et krav, at alle nye vognmænd skal have en nul-emission bil, hvis de vil være en del af TAXA 4×35. Men også mange af TAXAs eksisterende vognmænd skifter til el, når det er tid til at udskifte bilen.
Og den strategi har virket.
I januar 2021 havde TAXA 4×35 under 100 eltaxaer i deres flåde. Men på under et år, kan TAXA 4×35 fejre eltaxa nummer 300 – og flere er på vej inden for den næste måned.
”Som forening kan vi ikke bare gå ud og købe 100 nye elbiler. Det er den selvstændige vognmand, som personligt skal gå ud og investere i en elbil. Vi er derfor utrolig stolte af, at så mange af vores vognmænd vælger at investere i elbiler til trods for den svære tid vi befinder os i. Covid-19 har de seneste år haft stor betydning for vores selvstændige vognmænds omsætning.” fortæller Stefan Sommer
Kunderne foretrækker grønne TAXAer
Hos TAXA 4×35 er der ingen tvivl om, at el er fremtiden. Her oplever man en stigende efterspørgsel efter bæredygtig transport fra både offentlige, erhvervs- og privatkunder. Med elbil nummer 300 kan TAXA nu være med til at efterkomme den store efterspørgsel på grøn taxakørsel og tilbyde kunderne bæredygtige transportløsninger.
Samtidigt har elbilsområdet rykket hurtigt i de seneste år, hvor det nu er muligt at vælge mellem flere elbilmodeller i forskellige prisklasser med bedre batterier og længere rækkevidde. Og særligt den længere rækkevidde er en vigtig forudsætning, hvis elbilerne skal være egnet til taxakørsel.
Til sammen har det fået flere og flere af TAXAs eksisterende vognmænd til at hoppe med på den grønne bølge og investere i en elbil.
Manglende ladeinfrastruktur
Den største udfordring for eltaxavognmænd, er den manglende ladeinfrastruktur. Mange er nødsaget til at ty til de offentlige ladestandere, og der kan derfor opstå trængsel ved de københavnske ladestandere når elbiler til både privat- og erhvervskørsel skal deles om de samme ladestandere.
For selvom opladningstiden forbedres og mange lyn- og hurtigladere kan oplade batteriet fra 0-100 % på 20-60 minutter, så er det bare ikke helt lige så hurtigt, som at tanke benzin i 2 minutter og så køre videre. Derudover er adgangen til lyn- og hurtigladere ikke optimal.
”Vores chauffører må ofte holde i kø for at få ladet deres eltaxa. Og det går ud over deres forretning. Køtiden går nemlig både ud over deres omsætning, men giver også længere ventetid for kunderne. Så det er vores største udfordring: At omlægge vores flåde til at blive klimaneutral, og så samtidig sikre, at vores vognmænd og chauffører har en ordentlig levevej.” fortæller Stefan Sommer, og understreger, at der er brug for mere fokus på infrastrukturen fra politikernes side.
”For at imødekomme forventningerne til en mindre klimabelastende taxatur, uden at de eftertragtede offentlige ladestanderne altid er optaget af en taxa, kræver det flere lynladere forbeholdt til taxi. En god og nem løsning ville være at opsætte lynladere på taxaholdepladserne, hvor der i disse dage bliver lavet specielle eltaxarækker.” siger Stefan Sommer.
Kunder, der vil bestille en taxa på el, kan i TAXA 4×35s app ønske, at turen køres med en elbil. Er der en ledig elbil i nærheden, vil den hente kunden. Hvis der ikke er en ledig eltaxa i nærheden, sendes en almindelig taxa, så kunden ikke skal vente for lang tid på en vogn.
Nøgleord
Kontakter
Mette D. JensenPresse- og Kommunikationskonsulent
Tlf:2229 0897mette.jensen@taxa.dkLinks
Om Taxa
I mere end 100 år har TAXA 4x35 været en aktiv del af den kollektive transport, hvor vi døgnet rundt har kørt vores kunder gennem Københavns gader og stræder. Og det vil vi blive ved med.
For i går, i dag og i morgen vil der være brug for ikke-linjebundet persontransport.
Som Storkøbenhavns største taxaselskab med over 900 vogne, hvoraf 650 af dem er elbiler, stræber vi hver dag efter at være de bedste i branchen. Alt lige fra bestilling til kørsel til betaling skal ske efter de højeste krav til service, kvalitet og tryghed.
TAXA 4x35 er ikke blot et taxaselskab. Vi er en forening – ejet af vores vognmænd og hver dag arbejder vi for at sikre, at vores vognmænd og chauffører har de bedste vilkår, det bedste system og de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Sammenslutningen TAXA 4x35
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sammenslutningen TAXA 4x35
Ny direktør har på kort tid styrket organisationen og vendt massivt underskud til sorte tal på bunden i TAXA 4x353.5.2024 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot halvandet år på posten kan administrerende direktør i TAXA 4x35, Per Baltsen, præsentere et årsregnskab for 2023, der viser et overskud på 3,4 mio. kr. i koncernen. Det sker efter et udfordrende 2022 med uro på de interne linjer og et underskud på -6,9 mio. kr. Vejen frem har været stabilitet og et styrket internt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse og medarbejdere.
Ny formand og ny adm. direktør i Københavns største og grønneste taxiselskab31.8.2022 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling, søndag den 28. august 2022, valgte medlemmerne i Sammenslutningen TAXA 4×35 med et overvældende flertal en ny bestyrelsesformand, ligesom navnet på den nye adm. direktør blev offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum