WWF Verdensnaturfonden

WWF og Dansk Flagermus Forening går sammen om at bevare flagermus-hotspot i Sønderjylland

Del

I Søgaard Skov og omegn er der observeret 10 ud af 17 totalfredede danske flagermusarter. WWF Verdensnaturfonden er gået sammen med Dansk Flagermus Forening (Daflaf) om at undersøge og forbedre forholdene i naturområdet samt udbrede kendskabet til verdens eneste flyvende pattedyr, så området også i fremtiden kan være hotspot for flagermus.

Brunflagermus fotograferet ved Søgaard Skov
Brunflagermus fotograferet ved Søgaard Skov

Som mange andre danske arter har flagermusen trange kår. Hele tre ud af 17 flagermusarter er truet, mens tre er nær truet. Flere af de øvrige arter er presset af mangel på levesteder og føde.

Men i området ved Søgaard Skov i Sønderjylland har frivillige i Dansk Flagermus Forening (Daflaf) over de senere år observeret hele 10 forskellige arter. Undersøgelser peger desuden på, at en ellevte art kan være at finde i området, nemlig Brandts flagermus eller skægflagermus, som er blandt Europas mindste flagermus.

Derfor er Søgaard Skov og omegn udpeget som et flagermus-hotspot af WWF Verdensnaturfonden, der er gået sammen med Dansk Flagermus Forening om at kortlægge området i et nyt projekt.

”Flagermusens tilstedeværelse er en vigtig indikator for et sundt økosystem. Vi vil derfor gerne blive klogere på udbredelsen og levestederne for flagermusarter i Søgaard Skov. Flagermusen lever sit liv i mørke, men vi skal i overført betydning have den frem i lyset, så vi kan skabe de bedste betingelser for dyret endnu flere steder i Danmark,” fortæller Simon Lægaard, der er forstkandidat og projektleder i WWF Verdensnaturfonden.

På vandretur i flagermusskoven
Projektet skal over en tre-årig periode undersøge levesteder i og omkring Søgaard Skov og kortlægge forekomsten af flagermus i området. Der skal derudover opsættes flagermuskasser og udformes to særlige vandreruter, hvor interesserede danskere kan blive klogere på de specielle dyr ved hjælp af infotavler og guidede ture.

I Dansk Flagermus Forening er man begejstrede over, at flagermusen nu får særskilt opmærksomhed.

”Vi håber, at projektet vil bidrage til, at endnu flere danskere får øjnene op for, hvor fantastisk et dyr, flagermus egentlig er, og hvorfor det er så vigtigt at passe på den,” siger formanden for Dansk Flagermus Forening Andreas Andersen.

Alle 17 arter af flagermus er i dag totalfredet og må derfor hverken fanges eller slås ihjel, ligesom flagermusens levesteder ikke må beskadiges. 

Om projektet:
Projektet er støttet af Beckett Fonden og varer foreløbigt i tre år. Det gennemføres af WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med lokale ildsjæle i Dansk Flagermus Forening.

Projektet skal bl.a.:

  • Undersøge og kortlægge forekomsten af flagermusarter og deres levesteder
  • Udbrede kendskabet til og viden om flagermus ved hjælp af infotavler og guidede ture i området for alle danskere
  • Invitere skoleklasser, spejdere m.v. til særlige arrangementer i området

Kontakter

Billeder

En samling a brunflagermus fotograferet i området ved Søgaard Skov
En samling a brunflagermus fotograferet i området ved Søgaard Skov
Download

Om Dansk Flagermus Forening

Dansk Flagermus Forening er startet af lokale ildsjæle i Sønderjylland. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til flagermus og medvirke til bestandenes bevarelse. Foreningen har desuden til formål at indsamle observationer af flagermus til en landsdækkende database.

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Læs mere på wwf.dk.

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Ny rapport: Den private sektor er altafgørende for at nå globale biodiversitetsmål3.12.2024 12:29:38 CET | Pressemeddelelse

Mens tabet af biodiversitet er på et kritisk niveau, slår ny rapport fra svenske Milkywire og WWF Verdensnaturfonden fast, at vi ikke kan nå de globale biodiversitetsmål uden en stor indsats fra virksomheder. Rapporten fremhæver til inspiration Klarna og VELUX Gruppen, der begge investerer i natur- og biodiversitetsprojekter uden for deres egen produktion og værdikæde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye