Lokalkendt butikschef står i spidsen for Østerbros første tobak- og nikotinfri dagligvarebutik
Lidl er i gang med en større ekspansion i Københavnsområdet, og dagligvarekæden kan nu afsløre åbningsdatoen for næste nyåbning: torsdag d. 22. februar klippes båndet til Lidls nye butik på Østerbrogade 111-113. Butikschefen er så lokal, som man kan blive.

Det bliver ikke mere lokalt, når Lidl torsdag d. 22. februar åbner deres seneste butik i København på Østerbrogade 111-113 med den erfarne butikschef Adam Poulsen i front. Han er nemlig født og opvokset i området.
Adam Poulsen har dog ikke boet i det indre København hele sit liv. Karrieren som købmand har blandt andet bragt ham forbi Gedser og Kalundborg, hvilket har givet ham en række erfaringer i rygsækken fra sin tid væk fra storbyen:
“Jeg oplevede, at der udenfor de store byer er et helt særligt sammenhold i lokalsamfundene. Det ses også i den lokale dagligvarebutik, hvor man er på fornavn med butikspersonalet og den lokale købmand,” fortæller den nu 47-årige butikschef og fortsætter:
“Jeg ved, at det giver en bedre kundeoplevelse, når man altid kan både småsnakke med og søge hjælp hos personalet og butikschefen. Det er mit ønske at lede butikken her på Østerbrogade i mange år fremover, så det er en mentalitet, som jeg ønsker, vi også skal have i den nye butik," siger Adam Poulsen med et smil.
Med sig tager Adam Poulsen 19 kolleger, som er håndplukket blandt andre Lidl-butikker samt fra lokalområdet.
En speciel butik på flere måder
Den nye Lidl-butik på Østerbrogade skiller sig ud fra det mere traditionelle Lidl-setup på flere måder. Først og fremmest på placeringen og udformningen, da Lidl har opkøbt og nedrevet dele af bygningskomplekset på adressen for at få plads til butikslokalerne på over 1200 kvm.
Butikken er nu at finde mellem to boligblokke og med vinduesfront ud mod Østerbrogade. Som en del af aftalen har Lidl indrettet taget af butikken som taghave og rekreativt område for beboerne i de to andelsforeninger, der omgiver butikken.
For butikkens kommende kunder vil en del af indholdet af butikken også være anderledes. Der vil nemlig som den første dagligvarebutik på Østerbro ikke være tobak- og nikotinprodukter på hylderne. Det glæder Jesper Jessen-Kampp, formand for Kræftens Bekæmpelse København
”Det er helt fantastisk, at Lidl tager samfundsansvar og åbner en butik på Østerbrogade uden salg af tobaks- og nikotinprodukter. Ved at begrænse tilgængeligheden gør de deres for at færre børn og unge starter et nikotinforbrug. Jeg håber, og ser frem til, at andre dagligvarebutikker, kiosker og slikbutikker i hovedstadsområdet følger trop.”
Forud for åbningen af butikken vil der onsdag d.21. februar være mulighed for at deltage i naboaften, hvor alle interesserede borgere med invitation kan besøge butikken og se den inden den åbner. Der er ikke mulighed for at handle i butikken på selve aftenen, men der vil være smagsprøver på et udvalg af Lidls produkter.
I perioden op til åbningen af butikkerne bliver der sendt invitationer til lokalområdet. Så hold øje med postkassen.
Hvis du gerne vil møde Adam Poulsen, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Østerbrogade 111-113, 2100 København. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30. På åbningsdagen åbner butikken dog først kl.08.00.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation vedr. 'Milbona High Protein Chocolate Pudding 200 g'5.9.2025 13:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder 'Milbona High Protein budding chokolade 200 g' med bedst-før-dato d. 6. oktober 2025, da der kan være afvigende lugt/smag.
Lidl fortsætter partnerskaber med UEFA Europa League og UEFA Conference League efter en sæson med imponerende fanengagement2.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et mindeværdigt år i europæisk fodbold ser Lidl frem til at fortsætte sit partnerskab som officiel partner for UEFA Europa League og UEFA Conference League i sæsonen 2025/26.
Lidl samler over 60 danske leverandører til klimadag: Vil accelerere fødevarebranchens grønne omstilling29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag samlede Lidl en række af de største, danske fødevareproducenter til leverandørdag, hvor fokus var, hvordan man sammen kan arbejde med at nedbringe CO2-udledningerne i fødevarebranchen. Formålet med dagen var at informere og inspirere samt præsentere leverandørerne for et nyt, skræddersyet leverandørprogram, der skal klæde dem på til arbejdet med at sætte klimamål.
PARKSIDE samler Arnold Schwarzenegger og Ralf Moeller i ny gør-det-selv-kampagne28.8.2025 09:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Hollywood møder håndværk: I den nye kampagne for gør-det-selv-brandet PARKSIDE optræder Arnold Schwarzenegger og Ralf Moeller for første gang sammen. Med humor og energi viser de, hvordan alle kan kaste sig ud i gør-det-selv-projekter, uanset erfaring. Målet er at inspirere både erfarne hobbyfolk og nye entusiaster til at tage projekterne i egne hænder.
Lidl skyder 20-års jubilæumsfejring i gang med unikt modeshow og upcycling af tidligere kollektioner18.8.2025 11:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Mens modeugen rundede af, samlede Lidl torsdag aften over 70 content creators, designere og livsstilsprofiler til en hemmelig jubilæumsfest på Pressen i København. Højdepunktet var et overraskende modeshow, hvor seks upcoming designere, med den prisvindende Nikolaj Storm i spidsen, havde genfortolket og upcyclet tøj fra tidligere Lidl Fashion-kollektioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum