Stor lokal opbakning til åbningen af Lidls første tobak- og nikotinfrie butik på Sjælland
8.2.2024 13:03:30 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Lidl har åbnet deres anden butik i Kastrup, og det markerer samtidig Sjællands første dagligvarebutik uden tobak og nikotin. Butikschef Annika Maass var overvældet over den varme velkomst til den nye butik, der tiltrak mange besøgende både til naboaftenen og den officielle åbning i morges.

I dag slår dagligvarekæden Lidl dørene op til deres nye butik på Kongelundsvej 479 i Kastrup. Det er ikke blot Lidls butik nummer 146, men også Sjællands første dagligvarebutik uden tobak og nikotin på hylderne. Mange morgenfriske borgere var mødt op for at være blandt de første til at handle i den helt nye butik.
"Jeg er stadig fuldstændig overvældet af den varme velkomst, vi har modtaget fra byen. Cirka 700 personer deltog i vores naboaften i går, og i dag er billedet det samme. Vi har set frem til at komme i gang i lang tid, så i dag er virkelig en festdag for os. Vi har fyldt hylderne med gode åbningstilbud og frisk frugt og grøntsager, som man som Lidl Plus-kunde kan købe uden moms i hele februar," udtaler en begejstret Annika Maass, der er butikschef i Lidl på Kongelundsvej 479.
At butikken er tobak- og nikotinfri, ser Annika kun som et stort plus:
"Jeg er stolt af at stå i spidsen for den første dagligvarebutik på Sjælland, der ikke sælger tobak og nikotin. Personligt synes jeg, det er fedt, at vi i Lidl tager stilling til, hvad vi sælger. På samme måde som vi heller ikke sælger energidrikke til unge under 16 år. Det føles godt.”
På fornavn med flere kunder
Siden september sidste år har Annika Maass arbejdet i Lidls butik, der ligger blot fire kilometer længere nede ad Kongelundsvej. En ting, der har overrasket hende positivt, er, hvor meget folk i byen kommer hinanden ved.
"Jeg har arbejdet i flere andre dagligvarekæder, men jeg har aldrig før oplevet at være på fornavn med så mange kunder, som jeg er her i Kastrup. Det er virkelig hyggeligt og gør bare hverdagen i butikken sjovere, når man også har en personlig relation til kunderne. Så den gode kundeoplevelse vil jeg helt sikkert lægge vægt på at skabe sammen med mit dygtige team i butikken," fortæller Annika Maass.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Kongelundsvej 479 i Kastrup hver dag fra kl. 7-21.30.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum