Derfor beholder du dit elselskab – selvom du kan spare penge ved at skifte
8.2.2024 04:55:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
De fleste mennesker beholder deres elleverandør, selvom det er hurtigt og ukompliceret at skifte til en billigere konkurrent. Nu har en økonom opklaret, hvad der holder folk tilbage – og hvad der kunne sikre danskerne billigere elaftaler.

Et sundt marked er afhængigt af opmærksomme og aktive forbrugere. Men når det handler om leverandør af el, sundhedsforsikring, boliglån, kreditkort eller bilforsikring, er de fleste danskere meget inaktive og beholder deres eksisterende løsninger i årevis.
Forbrugernes passivitet er veldokumenteret og har fået økonomer og politikere til at spekulere over, hvorfor folk ikke skifter selskaber, når de kan opnå store besparelser.
”Det er vigtigt at forstå, hvorfor folk er inaktive, hvis man ønsker at udforme politik, der øger forbrugernes aktivitet og dermed forbedrer konkurrencen,” fremhæver Christina Gravert, lektor ved Center for Economic Behavior and Inequality, Økonomisk Institut.
Hun har netop gennemført et omfattende studie af forbrugernes valg af elselskab. 3% af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder er blevet inviteret til at dele deres viden om elmarkedet, deres overbevisninger, præferencer – og ikke mindst deres intentioner om at skifte udbyder.
Mere end 10.000 danskere responderede. Herefter har Christina Gravert koblet besvarelserne med data om, hvorvidt deltagerne faktisk efterlevede deres intention om at skifte elselskab.
Folk udskyder og glemmer
Studiet afslører en betydelig kløft mellem intentionen om at skifte elleverandør og så den faktiske handling. Kløften bliver kun større, når deltagerne i forsøget får information om potentielle besparelser og bliver tilbudt gratis adgang til en service, der kan hjælpe dem med at skifte udbyder.
”Forsøgets interventioner har stor indflydelse på deltagernes intention om at skifte, men deres faktiske adfærd påvirkes nærmest ikke,” fortæller Christina Gravert og uddyber:
”Over 30% af de respondenter, der modtog information om besparelser og hvordan man skifter, planlagde at skifte leverandør efter undersøgelsen, men mindre end 4% gennemførte skiftet.”
Den potentielle årlige besparelse på tidspunktet for undersøgelsen var mellem 946 kr. og 2.399 kr., afhængigt af husstandens størrelse. At så få af deltagerne vælger at skifte elselskab – selv når de får serveret løsninger på et sølvfad – skyldes hverken forestillinger om potentielle besparelser, høje skifteomkostninger eller demografi.
”Til gengæld kan vi se, at personlighedstræk som tillidsfuldhed og risikoaversion – samt ens tilbøjelighed til at udskyde handlinger – er vigtige indikatorer for, hvem der skifter,” fremhæver Christina Gravert.
Gabet mellem intention og handling kan især forklares med, at folk er nutidsorienterede: Kun dem, der planlægger at skifte med det samme, gennemfører det. De fleste udskyder det og glemmer intentionen om at skifte. Derfor er det ikke nok at informere forbrugerne om fordelene ved at skifte udbyder.
Led folk mod billigste strøm
Forbrugernes passivitet rejser ifølge Christina Gravert et fundamentalt spørgsmål: Hvorfor skal forbrugerne aktivt vælge et dyrt elselskab fra og et billigere til? Alternativt kunne man lave et system, som automatisk leder forbrugerne hen til den billigste strøm.
”En model kunne være, at de danske husstande i første omgang blive tildelt den billigste udbyder, når de flytter. Så kan de skifte selskab efterfølgende, hvis de ønsker det,” foreslår Christina Gravert.
En anden mulighed er indføre en gratis tjeneste, som løbende kan vælge den billigste elaftale for en. Som eksempel nævner Christina Gravert virksomheden Elforbundet, som én gang årligt indhenter tilbud til en fællesaftale for Elforbundets 23.000 medlemmer.
"Folk kan tilslutte sig Elforbundets aftale gratis og kun betale spotprisen på elbørsen. Det kan spare dem en masse abonnementsgebyrer og andre omkostninger, som mange elselskaber opkræver hver måned. En lignende auktionsmodel kunne også indføres i hver enkelt kommune," nævner hun.
Christina Graverts forskningsprojekt viser, at forbrugerne i høj grad foretrækker lave elpriser og skeler forsvindende lidt til selskabets navn og specielle services. 25% af undersøgelsens deltagere siger, at de helt sikkert ville bruge en gratis tjeneste, der kunne give dem den billigste elaftale.
”Hvis politikerne virkelig ønsker at give borgerne billigere strøm, bør de overveje at indføre et system, der automatisk flytter forbrugerne til billigere aftaler, medmindre de ønsker andet. Det vil skabe meningsfuld konkurrence mellem leverandørerne på elmarkedet,” konkluderer hun.
Studiet hedder “From Intent to Inertia: Experimental Evidence from the Retail Electricity Market”. Du kan læse det her.
Kontakter
Christina Gravert
Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet
Tlf.: 35 33 47 82
Mail: cag@econ.ku.dk
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkOm Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
Kæmpe fald i antallet af spædbørn indlagt med RS-virus efter tilbud om vaccine28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste efterår blev alle gravide for første gang tilbudt at blive vaccineret mod RS-virus for at beskytte deres nyfødte mod den farlige luftvejssygdom. Nu peger nyt studie fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital på, at det tilsyneladende har haft en stor effekt.
KU lancerer stor AI-satsning: Ny viceprorektor og 110 mio. kr. skal ruste universitetet til en ny virkelighed27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens ændrer forskning, uddannelse og arbejdsliv i et tempo, få havde forestillet sig. Nu lancerer Københavns Universitet en gennemgribende satsning, der skal hjælpe universitetet og det danske samfund med både at udnytte mulighederne i AI og håndtere de grundlæggende forandringer, teknologien fører med sig.
Narwhals help researchers uncover unique data from the deepest East Greenland fjords27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For the first time, researchers have used data from narwhals to document how Atlantic water reaches deep into fjords along Greenland’s east coast. A new study from the University of Copenhagen sheds light on a poorly studied region, and the findings could have important implications for understanding and predicting climate change.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum