ROBOTBRAG 2024: Find din rute med robotter
Robotter og automatisering står højt på agendaen i danske virksomheder, men mange virksomheder efterspørger viden, om hvad der kan lade sig gøre, og hvordan de når i mål. Teknologisk Institut og DIRA inviterer derfor til inspiration og ruteplanlægning gennem robotlandskabet ved ROBOTBRAG i Odense den 30. og 31. maj 2024.

Forsyningskriser, klimaforandringer og kunstig intelligens i raketfart. Der er mange forskellige dagsordener og nye lovgivninger, som skal tages i betragtning, når man træffer investeringsbeslutninger om robotteknologi. Beslutninger, som også kræver, at man har et opdateret billede af, hvad robotteknologi er i stand til anno 2024.
Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) inviterer derfor danske virksomheder til et inspirerende kig på både fremtidens og nutidens robotteknologier – og uvildig vejledning i, hvordan man vælger den rigtige retning.
Det sker til ROBOTBRAG – herunder DIRA Business – hos Teknologisk Institut i Forskerparken, Odense den 30.-31. maj 2024.
– Hvad kan i dag lade sig gøre med robotteknologi og kunstig intelligens? Det spørgsmål savner en del danske virksomheder svar på. Så en inspirationsdag som ROBOTBRAG ser vi som vores bidrag til at skabe synlighed om de mange muligheder og gevinster – og ikke mindst at hjælpe virksomheder med at finde den rette vej i robotlandskabet, så de undgår faldgruberne, siger Henrik Jacobsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut i Odense.
Robotter til fabrikker, fragt og forsvar
Besøgende til ROBOTBRAG vil kunne møde Teknologisk Instituts uvildige rådgivere og robotspecialister, som i år har opdelt robotinnovationshallerne efter en række udvalgte temaer, hvorudfra de står klar til at inspirere og rådgive: Robotter til produktion (og genproduktion), hospitaler, forsvar, rumfart og andre opgaver uden for fabriksgulvet.
Herudover rejser DIRA den røde cirkusteltdug, hvor man i og omkring vil kunne finde cirka 70 DIRA-medlemmer som et udstillingsvindue for robotindustrien.
Dagen byder også på et væld af konferenceoplæg, hvor både eksperter og virksomheder vil dele viden og erfaringer, som de besøgende kan tage med hjem.
Fremtidens hjerner
ROBOTBRAG og DIRA Business er ikke kun for CVR-numre. Fredag den 31. maj 2024 – altså dag to til ROBOTBRAG – er nemlig en dedikeret læringsdag udelukkende for elever, studerende og deres undervisere fra hele landet.
Her bliver der plantet frø til fremtidens arbejdskraft, som får syn for den teknologi, de kommer til at møde på deres kommende arbejdsplads – og de får mulighed for at ryste hænder med deres potentielt fremtidige arbejdsgivere. Underviserne, som skal forme de unge hjerner, får også en portion ny inspiration, som kan bringes hjem til undervisningen.
- Vi ønsker at gøre en særlig indsats for at inspirere vores ungdom til et arbejdsliv, der bliver gjort både mere spændende og mindre nedslidende med robotteknologi. Og hvem ved, om der er i mødet mellem nutidens teknologiudviklere og uddannelsernes spirende hjerner kan opstå nye idéer, siger Michael Nielsen, der er formand for DIRA.
Om ROBOTBRAG
ROBOTBRAG bliver i år afholdt for syvende gang.
Arrangementet er skabt, så alle nysgerrige virksomheder og andre relevante aktører kan komme ind og få et kig på de nye, innovative teknologier, der står og venter rundt om hjørnet.
I 2023 tiltrak robotfesten 3.000 deltagere og 69 udstillere
ROBOTBRAG, herunder DIRA Business, afholdes hos Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense. Teknologisk Institut har i de seneste 15 år positioneret sig som et af de førende forsknings- og teknologicentre inden for robotteknologi og kunstig intelligens i Europa.
DIRA står for 'Danish Industrial Robot Association' og er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der sælger, udvikler, fremstiller og/eller anvender robotteknologi. Netværket har i dag mere end 215 medlemsvirksomheder.
OBS! Ønsker man at udstille på DIRA Business, skal man skynde sig, da standpladserne er tæt på udsolgt.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Henrik Jacobsen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2815, mail: hnjn@teknologisk.dk
Billeder

Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
ROBOTBRAG 2025: Robotberedskab kan fremtidssikre danske virksomheder6.2.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan danske virksomheder fremtidssikre sig ved hjælp af robotberedskab og kunstig Intelligens? Det er temaet ved ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny rapport afslører barrierer for bæredygtig vandhåndtering i fødevareindustrien31.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut offentliggør i dag en omfattende rapport om vandhåndtering i den danske fødevareindustri. Rapporten afslører både betydelige barrierer og muligheder for innovative løsninger i industriens arbejde med bæredygtig vandteknologi.
Robotter og automation i 2025: Her er tendenserne27.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I en tid præget af høj usikkerhed og hastig teknologisk udvikling søger mange virksomheder mod automatisering som en vej til øget robusthed og konkurrencekraft. En ny rapport fra Odense Robotics og Teknologisk Institut præsenterer de vigtigste teknologiske tendenser, der vil præge robotteknologi og automatisering i 2025 og frem. - Sidste år var et banebrydende år for innovation, især med den voksende indflydelse fra kunstig intelligens (AI), herunder maskinlæring, generativ AI og fysisk AI inden for robotteknologi. I 2025 og frem vil udviklingen inden for intelligente og adaptive systemer fortsætte og skabe nye muligheder for producenter og andre brancher, siger Søren Elmer Kristensen, CEO for Odense Robotics, Danmarks nationale robot- og droneklynge, og fortsætter: - Interoperabilitet og enkelhed vil også være nøgleparadigmer, da innovatører stræber efter at skabe enkle løsninger ved at sammenkoble systemer. Endelig står sikkerhed højt på dagsordenen, fordi digital robusthed i stigend
Ny europæisk standard skal hjælpe virksomheder med at reducere metalforbruget22.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har ledet udviklingen af en ny europæisk standard, der kan hjælpe virksomheder med at mindske metalforbruget med op til 15 procent. Med metoden kan virksomheder måle såkaldte restspændinger i metalstrukturer, hvilket kan give både økonomiske og miljømæssige fordele.
Mikroalger på rumrejse: Kan astronauter dyrke protein i vægtløs tilstand?21.1.2025 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Til april sender Teknologisk Institut mikroalger på rumrejse for at undersøge, om de kan dyrkes under vægtløse forhold og kosmisk stråling. Lykkes det, kan astronauter i fremtiden dyrke protein i rummet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum