BioFach 2024: 27 danske virksomheder viser økologien frem for verden
I uge 7 afvikles verdens største økologimesse BioFach i den tyske by Nürnberg. Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark har 27 danske virksomheder med, og målet er at booste eksporten og bringe flere økologiske produkter tættere på forbrugerne.

Når der ringes ind til BioFach 2024 den 13. februar er alle øjne i detail- og foodservicebranchen rettet mod hallerne i Nürnberg, hvor verdens største økologimesse foregår.
27 danske virksomheder er med på den danske fællesstand, der skal vise det bedste fra økologien frem på BioFach, der sidste år tiltrak omkring 36.000 gæster fra over 135 lande.
”BioFach er vigtig for dansk økologi, fordi vi har en unik mulighed for at møde hele branchen. Her kommer internationale indkøbere til den danske fællesstand for at se den innovative tilgang, som danske virksomheder har til økologisk fødevareproduktion. De kigger på os for at se nye varer i alle kategorier og for at få inspiration til det næste produkt, der skal sættes ind på deres hylder,” siger Dennis Hvam, der er international markedschef i Økologisk Landsforening.
Derfor har Dennis Hvam kalenderen fuldt booket med aftaler under hele BioFach. Målet er at skabe kontakter og lave aftaler, der kan få flere økologiske produkter ud i de udenlandske supermarkeder og være med til at booste økologieksporten yderligere.
Udviklingen på de økologiske markeder viser da også, at der er gode muligheder for at skabe vækst. De seneste eksporttal fra Danmarks Statistik viste fremgang i dansk økologieksport, og efter et svært 2023 vendte salget på hjemmemarkedet i fjerde kvartal fra minus til plus.
”Markedet er ved at vende, og derfor er der enormt potentiale i BioFach netop i år. Danske virksomheder skal vise økologien frem for hele verden, og så er der en unik mulighed lige nu i Tyskland, der har adopteret Det Økologiske Spisemærke. Vi skal byde os til og hjælpe med best practices. Vi skal gå fra at sige, at vi er verdensmestre i økologi til at vise, at vi er det. Der spiller de danske virksomheder, den danske fællesstand på BioFach og de kontakter vi får en helt central rolle,” siger Dennis Hvam.
BioFach 2024 foregår fra den 13. til den 16. februar. Den danske fællesstand er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem danske eksportvirksomheder, Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark. Den er finansieret af Den Europæiske Union NextGenerationEU administreret af Fonden for økologisk landbrug.
De 27 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach:
Berrifine, Betrimex, Chocolate and Love, Frankly Juice, Friland Deutschland GmbH, Friland, Good Sodas, Kombucha Time, LA International ApS, Naturfrisk Group, NODA Copenhagen, Northern Greens, NYKUR Spirits, Oialla, Organic Human, Organic Plant Protein, PerfectSeason, RAWBITE, REDUCED, Royal Unibrew – Nohrlund, Rømer Vegan, Sweetnorth, The Mill & Mortar Trading Company, The Organic Crave Company, Thise Mejeri, Uhhmami, Valsemøllen.
Kontakter
Dennis HvamØkologisk Landsforening
Tlf:22100596Tlf:22100596dhv@okologi.dkMalene AarisCEOBio Aus Dänemark
Tlf:51967075Tlf:51967075malene.aaris@icloud.comSimon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:+4525429310sms@okologi.dkBilleder
Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum