Hvem er Årets Energibombe?
Har din forening en ildsjæl, som altid går dét ekstra skridt for fællesskabet? Som altid står klar med en hjælpende hånd og sikrer, at foreningens aktiviteter kører som smurt? Hjælp AURA med at finde hverdagens helte, som fortjener anerkendelse og prisen som Årets Energibombe 2024.

AURA ønsker igen i år at hylde de mange frivillige, som er grundpillen i det danske foreningsliv, og som hver dag gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe aktiviteter og fællesskaber i det østjyske. Med prisen Årets Energibombe kan lokale foreninger og klubber være med til at udpege dén frivillige, som fortjener et ekstra skulderklap og anerkendelse.
Frem til den 8. marts kan AURAs andelshavere nominere en ildsjæl, som de mener gør sig fortjent til prisen som Årets Energibombe.
Det kan være den frivillige håndboldtræner, som altid er at finde i hallen og hjælper, hvor der er behov. Det kan være holdlederen på U13 pigeholdet, der vasker tøj og arrangerer kørsel. Svømmetræneren, som altid stiller op med hjælp til stævner, fester og andre aktiviteter. Eller måske bestyrelsesmedlemmet i borgerforeningen, som er med til at sikre en aktiv og attraktiv landsby. Alle frivillige kan indstilles til Årets Energibombe.
Andelshaverne vælger vinderen
Når fristen for at indstille kandidater til prisen er udløbet den 8. marts, udvælger AURA fem kandidater, som går videre til afstemningen.
Herefter er det AURAs andelshavere, som bestemmer, hvem som løber med prisen, idet det er kandidaten med flest stemmer, som kan kalde sig Årets Energibombe 2024.
Vinderen offentliggøres i løbet af uge 16.
Med prisen følger 30.000 kr., hvor 5.000 kr. går til Energibomben selv og 25.000 kr. går til den forening, som Energibomben er tilknyttet
Signe Hangaard Thomsen fra Skanderborg Håndbold, Sanne Bruun Jensen fra Skanderborg Taekwondo Klub og Helene Simoni Thorup fra Stjær Borgerforening har senest modtaget prisen og hæderen som Årets Energibombe.
Praktisk information
- Nomineringer af Årets Energibombe foregår på aura.dk
- Sidste frist for nominering af Årets Energibombe er søndag den 8. marts 20244
- Afstemningen, hvor fem udvalgte kandidater kæmper om at vinde titlen som Årets Energibombe, begynder den 22. marts
- Afstemningen lukker den 5. april
- Vinderen af Årets Energibombe offentliggøres i uge 16
- Årets Energibombe vinder 30.000 kr., hvoraf 5.000 kr. går til energibomben selv, og 25.000 kr. går til energibombens forening.
Kontakter
Tatjana ThyboKommunikationskonsulentAURA
Tlf:51176170tat@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,4 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys2.7.2025 11:02:07 CEST | Pressemeddelelse
AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske. Alt sammen for gennem innovation at fremme den grønne omstilling, gøre det nemmere at være elbilist, mindske rækkeviddeangsten og for at oparbejde en stor viden om markedet. Vi synes, vi er lykkedes godt med vores ambitioner om at være foregangseksempel på området Efterhånden som der er kommet flere og flere aktører på markedet, og der i dag er etableret mange lademuligheder, retter vi vores forretning til og ønsker nu at bruge vores viden og erfaringer til at fokusere forretningen til at handle om salg og service af ladestandere til privatsegmentet og mindre erhverv. Vi har derfor i går, 1. juli 2025, solgt vores offentlige ladenetværk til Norlys, i en handel, der er fin for begge parter – og vores kunder. I alt drejer det sig om 241 alminde
AURA investerer i Ento - data og AI skal drive fremtidens energiledelse26.6.2025 07:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har gennem AURA Ventures gennemført en investering i Ento, der udvikler AI-baserede løsninger til energioptimering af bygninger.
AURA styrker lokalt engagement i foreningslivet med 350.000 kr.25.6.2025 13:15:03 CEST | Pressemeddelelse
36 lokale foreninger og klubber har dette forår fået en del af AURAs Lokalværdipulje, som energi- og fiberkoncernen uddeler to gange årligt. Støtten går til sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter blandt selskabets andelshavere.
AURA støtter lokalidrætten i ny sponsoraftale13.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AURA har indgået en ny sponsoraftale med Brabrand IF’s Divisionshold i fodbold – en aftale, der både skal styrke klubbens sportslige ambitioner og understøtte det lokale foreningsliv. Som en del af samarbejdet skifter Brabrand IF’s hjemmebane navn og vil fremover hedde AURA Park.
AURA er en del af Aarhus’ nye, store iværksætterevent15.5.2025 12:19:26 CEST | Pressemeddelelse
AURA er en del af SMIL, som Startup Aarhus afholder for første gang torsdag den 22. maj. Med konferencen vil Startup Aarhus skabe forbindelse mellem iværksættere, startups og investorer. En mission som AURA i den grad kan se sig selv i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum