Så er åbningsdatoen på plads for Lidl Hirtshals
Nu løfter Lidl sløret for åbningsdatoen for Hirtshals nyeste dagligvarebutik: torsdag d. 22. februar holder kæden åbningsfest på Doggerbanke 1. I front for butikken står den erfarne butikschef Benjamin Fridlund parat til at tage mod kunderne.

“Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 22. februar. For der åbner vi vores spritnye butik i Hirtshals.”
Det er meldingen fra dagligvarekæden Lidl, som om to uger er parate til at fejre deres første butik i Hirtshals. På dagen kan interesserede fra Hirtshals og omegn se frem til morgenbrød og kaffe, før kommende butikschef Benjamin Fridlund sammen med borgmester Søren Smalbro (V) klipper det røde bånd og inviterer inden for til gode åbningstilbud.
Og kan man slet ikke vente med at se den nye Lidl, er der mulighed for at deltage i en såkaldt naboaften onsdag d.21. februar, hvor butikken vises frem. Det er to begivenheder, som Benjamin Fridlund har set frem til længe.
“Vi er superglade for, at vi endelig kan åbne dørene til vores nye butik,” fortæller Benjamin Fridlund, der udover flere år hos Lidl med speciale i at åbne og administrere nye butikker, også har en fortid som manager ved DFDS. Han tilføjer:
“Der er sat et stærkt hold til butikken med erfarne folk, som alle brænder for købmandskabet og den gode nærværende kundeoplevelse. Vi ser frem til at blive en del af lokalsamfundet og til at lære vores kunder at kende.”
Den helt rigtige placering
Med norgesfærgerne som nabo og 840 kvadratmeter butik til rådighed, har udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen, fået et stort ønske opfyldt:
“Vi har længe ledt efter den helt rigtige placering til vores første butik i Hirtshals. Jeg er
derfor selvsagt yderst tilfredse med, at vi nu kan tilbyde beboerne i Hirtshals alt hvad de skal
bruge i deres hverdag fra vores store sortiment af kendte danske økologiske kvalitetsprodukter over vores frugt- og grøntafdeling til særligt udvalgte specialiteter fra ind- og udland,” udtaler
Mads T. Nielsen.
I Hirtshals handelsstandsforening byder man den nye butik velkommen:
“Vi er meget glade for at få Lidl til byen, og for at indbyggere og besøgende i Hirtshals nu får endnu flere indkøbsmuligheder i deres hverdag. Butikken står ny og skarp og på en god placering, som sammen med Hirtshals andre butikker og seværdigheder vil danne rammen om et aktivt byliv. Vi ser frem til åbningsdagen, og til at opleve hvad Lidl har at byde på,” fortæller Per Martensen, handelschef for Hirtshals Handel & Erhverv.
Onsdag d.21. februar vil der være mulighed for at deltage i en naboaften, hvor alle interesserede borgere med invitation kan besøge butikken og se den inden den åbner. Der er ikke mulighed for at handle i butikken på selve aftenen, men der vil være smagsprøver på et udvalg af Lidls produkter.
I perioden op til åbningen af butikkerne bliver der sendt invitationer til lokalområdet. Så hold øje med postkassen.
Hvis du gerne vil møde Benjamin Fridlund, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Doggerbanke 1, 9850 Hirtshals. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30. På åbningsdagen åbner butikken dog først kl.08.00.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Det betaler sig at handle i Lidl: Vinder Avisen Danmarks pristjek og sænker samtidig priserne på over 100 hverdagsvarer10.10.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidls budskab, om at det betaler sig at gøre sine indkøb hos dem, beviser sig i virkeligheden. I Avisen Danmarks store pristjek løber dagligvarekæden nemlig med sejren. Pristjekket er foretaget inden Lidl torsdag d. 9. oktober sænkede prisen på over 100 hverdagsprodukter.
Lidl gør hverdagen billigere for forbrugerne: Sænker prisen på over 100 hverdagsprodukter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag tilbyder Lidl over 100 hverdagsvarer til nye, lave priser. Det er nogle af de mest solgte produkter som smør, kød, kaffe, rugbrød og toiletpapir, der nu bliver sat ned i dagligvarekædens butikker. Kunderne skal have en billigere hverdagsindkøbsvogn, når de handler i Lidl de næste mange måneder.
Lidl Danmark slutter sig til Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed2.10.2025 12:48:42 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har taget endnu et vigtigt skridt mod at fremme sundhed og forebyggelse i Danmark ved at indtræde i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed – og det som den første dagligvarekæde. Med sit engagement ønsker dagligvarekæden at bidrage til den nationale forebyggelsesindsats og styrke folkesundheden.
Stor åbningsglæde i Gug: Lidl byder kunderne velkommen i ny butik uden tobak og nikotin25.9.2025 12:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag slog Lidl dørene op til en ny butik på Gugvej 189, hvor snoren blev klippet foran en stor forsamling af fremmødte kunder. Forrest stod den hjemvendte butikschef, Nikolaj Jensen, sammen med sit nye team, der havde glædet sig til at byde velkommen.
“Det betaler sig at handle i Lidl” – ny international kampagne sætter fokus på værdi i hverdagen22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang lancerer Lidl en fælles brandkampagne på tværs af alle 31 lande, hvor kæden er til stede. Med kampagnen “Det betaler sig at handle i Lidl” ønsker Lidl at vise, at kæden står for andet og mere end skarpe priser og høj kvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum