Så er åbningsdatoen på plads for Lidl Hirtshals
9.2.2024 06:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Nu løfter Lidl sløret for åbningsdatoen for Hirtshals nyeste dagligvarebutik: torsdag d. 22. februar holder kæden åbningsfest på Doggerbanke 1. I front for butikken står den erfarne butikschef Benjamin Fridlund parat til at tage mod kunderne.

“Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 22. februar. For der åbner vi vores spritnye butik i Hirtshals.”
Det er meldingen fra dagligvarekæden Lidl, som om to uger er parate til at fejre deres første butik i Hirtshals. På dagen kan interesserede fra Hirtshals og omegn se frem til morgenbrød og kaffe, før kommende butikschef Benjamin Fridlund sammen med borgmester Søren Smalbro (V) klipper det røde bånd og inviterer inden for til gode åbningstilbud.
Og kan man slet ikke vente med at se den nye Lidl, er der mulighed for at deltage i en såkaldt naboaften onsdag d.21. februar, hvor butikken vises frem. Det er to begivenheder, som Benjamin Fridlund har set frem til længe.
“Vi er superglade for, at vi endelig kan åbne dørene til vores nye butik,” fortæller Benjamin Fridlund, der udover flere år hos Lidl med speciale i at åbne og administrere nye butikker, også har en fortid som manager ved DFDS. Han tilføjer:
“Der er sat et stærkt hold til butikken med erfarne folk, som alle brænder for købmandskabet og den gode nærværende kundeoplevelse. Vi ser frem til at blive en del af lokalsamfundet og til at lære vores kunder at kende.”
Den helt rigtige placering
Med norgesfærgerne som nabo og 840 kvadratmeter butik til rådighed, har udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen, fået et stort ønske opfyldt:
“Vi har længe ledt efter den helt rigtige placering til vores første butik i Hirtshals. Jeg er
derfor selvsagt yderst tilfredse med, at vi nu kan tilbyde beboerne i Hirtshals alt hvad de skal
bruge i deres hverdag fra vores store sortiment af kendte danske økologiske kvalitetsprodukter over vores frugt- og grøntafdeling til særligt udvalgte specialiteter fra ind- og udland,” udtaler
Mads T. Nielsen.
I Hirtshals handelsstandsforening byder man den nye butik velkommen:
“Vi er meget glade for at få Lidl til byen, og for at indbyggere og besøgende i Hirtshals nu får endnu flere indkøbsmuligheder i deres hverdag. Butikken står ny og skarp og på en god placering, som sammen med Hirtshals andre butikker og seværdigheder vil danne rammen om et aktivt byliv. Vi ser frem til åbningsdagen, og til at opleve hvad Lidl har at byde på,” fortæller Per Martensen, handelschef for Hirtshals Handel & Erhverv.
Onsdag d.21. februar vil der være mulighed for at deltage i en naboaften, hvor alle interesserede borgere med invitation kan besøge butikken og se den inden den åbner. Der er ikke mulighed for at handle i butikken på selve aftenen, men der vil være smagsprøver på et udvalg af Lidls produkter.
I perioden op til åbningen af butikkerne bliver der sendt invitationer til lokalområdet. Så hold øje med postkassen.
Hvis du gerne vil møde Benjamin Fridlund, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Doggerbanke 1, 9850 Hirtshals. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30. På åbningsdagen åbner butikken dog først kl.08.00.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
Lidl Danmarks Dubai-is er alligevel ikke omfattet af tilbagekaldelse14.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl sendte i går en pressemeddelelse ud om, at kæden tilbagekaldte 1001 Delights Dubai Style Pistacie- og chokoladeis på 500 ml på grund af en risiko for udeklarerede cashewnødder.
Vigtig kundeinformation13.7.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl tilbagekalder 1001 delights Dubai Style Pistacie og chokolade i 500ml, MHD 05.12.27, da produktet kan indeholde udeklarerede cashewnødder.
Lidls snackmærke i nyt design: Alesto sætter fokus på kvalitet, sundhed og ren nydelse9.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark relancerer nu sit populære eget mærke for nødder og tørret frugt, Alesto. Med en helt ny brandidentitet flytter Alesto sig fra et klassisk produktmærke til et moderne livsstilsmærke. Relanceringen bakker samtidig op om dagligvarekædens ambitiøse målsætninger for sundhed.
Vigtig kundeinformation26.6.2026 14:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Chef select Biksemad 600 g. tilbagekaldes grundet ukendt mikrobiologisk status.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum