AURA er Danmarks mest innovative energivirksomhed
Hvert år kårer Danish Innovation Index (DII) fra Aarhus Universitet (Institut for Virksomhedsledelse) landets mest innovative virksomheder i en række kategorier, og i år løber østjyske AURA med hæderen indenfor kategorien energivirksomheder.

DII startede for tre år siden i samarbejde med NII, Norsk Innovation Index, og måler forbrugernes opfattelse af virksomhedernes innovationsevne på tværs af forskellige brancher på det danske marked. Fokus i analysen er på forbrugernes opfattelse af virksomheden og ikke eksperternes.
”Virksomheder kan være innovative, men i sidste ende er det kunderne, der skal have pengene op af lommen og afgøre, om det skaber værdi for dem. Hvad hjælper det at være innovativ, hvis kunderne ikke opfatter det? Derfor undersøger vi forbrugernes opfattelse af virksomhedernes innovationsevne,” siger Helle Alsted Søndergaard, lektor i Innovationsledelse ved Aarhus Universitet, Institut for Virksomhedsledelse.
Forbrugerne er dommere
Innovationsindekset (*) er et teoretisk udviklet måleinstrument, der hviler på to antagelser, nemlig at lande ikke kan være innovative – men virksomheder kan, samt at ledere og eksperter ikke er de endelige dommere af innovationer – det er forbrugerne. Der måles på social, digital og generel innovation.
DII har det seneste år stillet tusindvis af forbrugere detaljerede spørgsmål om deres erfaringer med i alt 80 virksomheder, fra meget store til helt små.
AURA var i konkurrence med tre af landets største virksomheder i samme kategori.
”I 2023 undersøgte vi 80 virksomheder inden for 20 brancher, og det er ikke usædvanligt, at de mellemstore virksomheder scorer højt på forbrugernes opfattelse af, hvor innovative de er. Og det gør sig også gældende indenfor energibranchen,” påpeger Helle Alsted Søndergaard.
Innovationsindsats bærer frugt
For AURA kommer kåringen som den mest innovative virksomhed i energibranchen som et glædeligt output af flere års fokuseret arbejde med innovation.
”Innovation har været et fokusområde for os i nu to strategiperioder, og med etableringen af en innovationsafdeling og ansættelsen af en innovationschef for en håndfuld år siden, fik vi for alvor sat skub på. Det bærer nu frugt med kåringen fra Aarhus Universitet og DII som den mest innovative energivirksomhed, og jeg ser det som en stor anerkendelse for det arbejde, vi har leveret,” understreger Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i AURA, og fortsætter:
”For os hænger digitalisering og innovation sammen, når vi skal udvikle virksomheden. Og vi er overbeviste om, at det i fremtiden vil blive endnu mere vigtigt at afsætte de nødvendige ressourcer til innovationstiltag.”
Anders Sahl Hansen, innovationschef i AURA, er naturligt nok ganske tilfreds med kåringen, men også lidt overrasket.
”At vi vinder foran så stærkt et felt i en branche med stor fokus på innovation og høj konkurrence er en kæmpe cadeau til mine kolleger i AURA. Vi eksisterer 100% for vores kunder, som også er vores ejere. Det betyder, at vi arbejder målrettet med at skabe produkter og services, som de efterspørger, men også nogle gange det, de ikke vidste, at de havde brug for. Den her udnævnelse giver forhåbentlig appetit på endnu mere innovation i AURA,” siger Anders Sahl Hansen.
Den samlede rapport af undersøgelsen bliver offentliggjort den 1. marts i forbindelse med DII’s årlige konference og prisoverrækkelse på Aarhus Universitet, se mere her: Danish Innovation Index (DII) (au.dk)
(*) Innovationsindekset er udviklet af professor Tor W Andreassen (NHH/CSI), professor Line Lervik Olsen (BI/NHH) og postdoc-forsker Seidali Kurtmollaiev (NHH/CSI).
Blandt de øvrige branchevindere i år er:
Ryanair (Luftfart), Lunar Bank (Banker), Apple (Forbrugerelektronik), GLS (Shipping og fragt), Mikkeler (Drikkevarer), Amazon (E-commerce), 3 Danmark (Tele), Spotify (Underholdning), Nike (Mode), JOE & THE JUICE (Fastfood), NATURLI’ (Fødevarer).
Kontakter
Anders Sahl HansenInnovationschef AURA
Tlf:23 39 21 57ash@aura.dkHelle Alsted ØstergaardLektorAarhus Universitet, Institut for Virksomhedsledelse
Tlf:53 38 35 22Claus Blem JensenKommunikationschef
Tlf:87925327Tlf:23202323cbj@aura.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,4 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA indgår ny sponsoraftale med IF Lyseng Fodbold23.10.2025 10:08:18 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 2.000 medlemmer hver uge trækker i støvlerne i IF Lyseng Fodbold, handler det ikke kun om fodbold. Det handler lige så meget om fællesskab, venskaber og gode oplevelser på og uden for banen. Det er netop de værdier, AURA gerne vil støtte op om i det nye samarbejde med Jyllands største fodboldklub, der ligger syd for Aarhus.
Nyt samarbejde med Aarhus 1900: AURA møder Nytårsløbene9.10.2025 13:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus 1900 Atletik og Løb arrangerer hvert år fire unikke nytårsløb i november og december, og årets hyggeligste løb hedder nu AURA Nytårsløbene. Det sker som led i en ny samarbejdsaftale, hvor de to parter går sammen om at skabe løbeoplevelser for alle, der vil holde formen og energien oppe i de kolde måneder.
AURA skruer op: Tilbyder snart landets hurtigste fiberforbindelse med hele 2500/2500 Mbit/s1.10.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
AURA er blandt de første udbydere i Danmark til at lancere fibernet med hele 2500 Mbit/s i både download- og uploadhastighed. Udrulningen starter ved årsskiftet, og på sigt vil det tilbydes til alle fiberkunder i AURAs forsyningsområde. Det er et stort skridt mod at imødekomme fremtidens internetbehov.
Fart på fællesskabet i Låsby12.9.2025 09:06:40 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden d. 12.-14. september afholdes Låsby Lan 2025, hvor 144 unge gamere samles i Låsby Hallen til et kæmpe lan event. Med fibernet fra AURA er der stabil forbindelse hele weekenden, så deltagerne kan spille i døgndrift uden at bekymre sig om forsinkelser midt i et vigtigt spil.
Lokalt samarbejde styrkes: AURA fortsætter som sponsor for Odder Håndbold Elite20.8.2025 14:08:43 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år har AURA tegnet et sponsorat for den lokale håndboldklub og er klar til at støtte de blå på banen, når Odder Håndbold Elite tørner ud i herrernes 1. division i sæsonen 2025/2026. Sponsoratet er en del af AURAs brede engagement i lokale foreninger og fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum