Milepæl for PwC: valgt på alle rammeaftaler i ny offentlig konsulentaftale
7.2.2024 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
PwC er blevet valgt som leverandør til Statens og Kommunernes indkøbsaftale, SKI 17.11 Management Support, og er kommet på alle seks delaftaler på den nye aftale med direkte tildeling. Det er en milepæl for PwC, der gennem en årrække har samarbejdet med det offentlige om væsentlige samfundsopgaver.

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der er hele den offentlige sektors indkøbsservice, har udvalgt de konsulenthuse, der har fået en plads på den nye, store managementsupportaftale, der har en samlet værdi på op til 1,8 milliarder kroner. I alt 22 leverandører har fået plads i aftalen, hvor PwC er blevet valgt på alle aftaler.
“Det er særligt glædeligt, at PwC er blandt de tre konsulenthuse, der er udvalgt på alle seks delaftaler, hvor der er 10 leverandører på hver. Rammeaftalerne dækker fx over strategi- og organisationsudvikling til grøn rådgivning,” fortæller Esben Toft, partner og fungerende markedsleder for den offentlige sektor i PwC.
At blive udvalgt som leverandør til SKI-rammeaftalen bekræfter samtidig PwC’s stærke markedsposition inden for den offentlige sektor.
“Det er en klar milepæl for PwC at være udvalgt på alle seks. Vi har i lang tid samarbejdet med den offentlige sektor om at løfte væsentlige samfundsopgaver, og hver gang der har været et udbud, er vi kommet på flere delaftaler. PwC har relevante referencer på alle områderne og har demonstreret vores sektorviden, hvilket er blevet tillagt meget vægt,” understreger Esben Toft.
Han glæder sig særligt over, at PwC blev valgt på den nye grønne delaftale:
”Hele ESG og klima-området er et område, vi investerer og har investeret meget i at være relevante inden for, og derfor er vi især glade for at komme på den aftale,” fortæller Esben Toft.
Hos SKI glæder udbudsdirektør Christian Lunding sig over aftalen:
”På SKI-aftalen 17.11 Managementsupport har vi fået et bredt felt af leverandører. Tilsammen kan de løfte opgaveporteføljen på alle delaftalerne, der spænder over strategi- og organisationsudvikling til grøn rådgivning.” siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Danskerne har ikke den store tillid til kunstig intelligens, selvom halvdelen bruger det dagligt18.9.2026 10:01:26 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er AI blevet en naturlig del af deres hverdag og arbejdsliv. Men trods høj anvendelse har danskerne kun moderat tillid til AI-genereret information. Deres sunde skepsis og kritiske tilgang understreger vigtigheden af ansvarlig og menneskestyret anvendelse af AI. Det viser en ny undersøgelse fra PwC.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum