DI-topchef: Nyt EU-klimamål kalder på større investeringer i grønne løsninger

Når vi har passeret klimamålstregen i 2030, hvor hele Europa skal have reduceret drivhusgasser med mindst 55 pct., fortsætter klimakampen mod 2040 med et nyt mål på 90 pct. reduktioner af drivhusgasser, hvis det står til EU-Kommissionen. Det er et ambitiøst og nødvendigt mål, hvis EU skal være klimaneutrale om blot 26 år i 2050.

Den høje målsætning vil kalde på større investeringer i grønne teknologier og hurtigere implementering af dem i hele Europa. Disse teknologier er blandt andet energieffektive løsninger, vedvarende energi, CO2-fangst og lagring (CCUS), biosolutions, biogas og meget mere. De kan nedbringe drivhusgasser, men har også det tilfælles, at de er danske styrkepositioner.

- Det er vigtigt med fælles europæiske klimamål, så alle lande bevæger sig i samme retning i klimakampen. Forhåbentligt bliver 2040-klimamålet til virkelighed, og så vil det kalde på meget store investeringer i grønne løsninger. Både EU og Danmark har den fordel, at danske virksomheder heldigvis er nogle af de bedste i verden til at udvikle og producere disse løsninger, og dermed kan det også være med til at styrke vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, og fortsætter:

- Inden længe skal 400 millioner europæere stemme ved valget til Europa Parlamentet, der får meget stor betydning for os alle sammen og i særdeleshed også klimakampen. Lige nu er der politiske vinde i EU, der vil bremse den grønne omstilling, og det må simpelthen ikke ske. Der er brug for, at vi kan vise et stærkt grønt momentum nu, så det næste parlament og kommission har et så solidt fundament som overhovedet muligt at bygge videre på.

Selvom det er vigtigt, at alle EU-lande bevæger sig i samme retning i klimakampen, er det mindst ligeså vigtigt, at de også bevæger sig i samme tempo. I dag er der stor forskel på, hvor meget landene investerer i grøn omstilling og hvilke regler og rammevilkår, der gælder i forskellige sektorer.

En af de helt store politiske knaster i den grønne omstilling, der har fået demonstranter i traktorer på gaderne i flere europæiske hovedstæder og storbyer, er landbrugssektoren. Den reguleres i dag nationalt, og er en af de eneste sektorer, der ikke har udsigt til at være omfattet af det fælles europæiske CO2-kvotehandelssystem. Det mener DI, at der bør laves om på, da det også vil hjælpe med at indfri 90 pct. klimamålet.

- Alle sektorer skal bidrage til den grønne omstilling, og det gælder selvfølgelig også landbruget. Derfor vil det være positivt, hvis landbruget kan omfattes af EU’s CO2-kvotesystem. Det er en klar fordel for alle herunder fødevarebranchen i Danmark, at landbrug i hele Europa mødes af samme krav, så vi sikrer mere fair konkurrence med respekt for, at landbruget består af komplekse biologiske processer, siger Lars Sandahl Sørensen.

På globalt plan udspiller der sig en kamp om at være førende inden for udviklingen af fremtidens grønne løsninger. Hvis Europa og Danmark skal fastholde den grønne førertrøje i fremtiden, er det helt afgørende, at EU følger op på de høje klimamål med konkrete handlinger og gør, alt hvad det kan for at styrke EU’s konkurrenceevne, lyder budskabet fra DI-direktøren.

- Lige nu ser vi et Kina, der buldrer frem og har sat sig solidt på markedet for solenergi. De har planer om at gøre det samme på vindenergi. I USA strømmer der kæmpeinvesteringer i grøn teknologi, hvilket vi selvfølgelig kan glæde os over på klimaets vegne, men jeg må også bare løfte pegefingeren og sige, at hvis Europa ikke snart vågner op, så bliver vi overhalet i kapløbet om at være hjemstavn for nogle af de vigtigste grønne teknologier i fremtiden. Det er vigtigt, at der sættes klimamål, men der skal også handles på dem, siger Lars Sandahl Sørensen.