Nye mønter med Kong Frederik 10.
Nationalbanken igangsætter arbejdet med at forberede mønter med den nye regent, efter at H.M. Kong Frederik 10. er udråbt som konge af Danmark.
Nationalbanken har hidtil præget mønter med regentens portræt som motiv på forsiden af 10- og 20-kronemønterne og regentens monogram på 1-, 2- og 5-kronerne. Nationalbanken går nu i gang med at opdatere de danske mønters design. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med Kongehuset.
Der er også tradition for, at der udsendes såkaldte tronskiftemønter, når Danmark får ny regent, som det skete senest i 1972, da Dronning Margrethe 2. overtog tronen efter Kong Frederik 9.s død. Nationalbanken har også påbegyndt arbejdet med at forberede de særlige mønter, der markerer tronskiftet.
Prægning af mønter er en tidskrævende proces. Det endelige design skal udformes og derefter præges ved særlige produktionsprocesser. Forventningen er således, at mønterne tidligst kommer på gaden omkring årsskiftet.
De nye mønter vil ikke erstatte de nuværende mønter, men bliver sendt i cirkulation parallelt med eksisterende mønter.
Information om nye mønter vil løbende blive opdateret på Nationalbankens hjemmeside.
Henvendelse kan rettes til kommunikationsmedarbejder Peter Levring på tlf. 26201809 eller PNBL@nationalbanken.dk
Kontakter
Danmarks Nationalbank
kommunikation@nationalbanken.dkOm Nationalbanken
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Geopolitisk usikkerhed præger udsigterne for den finansielle sektor26.11.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bankernes indtjening styrker lige nu deres polstring mod tab i fremtiden på et tidspunt, hvor risikobilledet for den finansielle sektor er præget af bl.a. geopolitiske spændinger, som påvirker cybertruslen, og forandringer i den globale økonomiske politik.
Nationalbanken og FOREX åbner nye indleveringssteder 2. december 2024 til sedler, der bliver ugyldige25.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Nationalbank åbner 2. december 2024 tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København i samarbejde med den nordiske betalingsinstitut FOREX. Her kan borgere og virksomheder til og med 31. maj 2026 indløse de pengesedler, der bliver ugyldige – dvs. op til et år efter at sedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel i butikker og banker.
DER ER UDSIGT TIL, AT PRISERNE UDVIKLER SIG STABILT I DANSK ØKONOMI25.9.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi er i mild fremgang, understøttet af global vækst og af, at danskerne har genvundet købekraften efter et par år med høj inflation. Beskæftigelsen er fortsat med at stige, men fordi arbejdsstyrken også er vokset, er det sket, uden at presset på arbejdsmarkedet er taget yderligere til det seneste år. Presset på arbejdsmarkedet er kommet ned siden 2022.
Tronskiftemønt offentliggøres - mønten kommer på gaden til november24.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det endelige design på tronskiftemønten, der markerer overgangen fra H.M. Dronning Margrethe 2. til H.M. Kong Frederik 10., er i dag blevet offentliggjort i forbindelse med Nationalbankens overrækkelse af mønten til H.M. Kong Frederik 10.
Rentenedsættelse12.9.2024 17:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra 13. september 2024 nedsættes Nationalbankens foliorente, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum