Coor vinder rekordstor FM-kontrakt med Politiet

På vegne af Politiet, Kriminalforsorgen og Den Centrale Anklagemyndighed har Rigspolitiet gennemført et omfattende udbud på integreret facility management for de tre instanser. Formålet har været at finde en samarbejdspartner, der kan drifte bygninger, biler og servicefunktioner, så medarbejderne på de ca. 270 lokationer får frigjort tid til at fokusere på kerneopgaverne.
Coor-koncernen, der er Nordens førende facility management-leverandør, har netop vundet udbuddet. Det omfatter vedligehold af ca. 450.000 m2 bygninger samt udendørsarealer og servicering af brugerne bl.a. med kantinedrift, rengøring og forretningskritiske services. Kontraktsummen lyder på ca. 250 mio. kr. årligt og løber over seks år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år.
Fastholder samarbejdet med Politiet
Coor har siden 2012 løst de pågældende serviceydelser for Politiet på en igangværende kontrakt. Den ophører i september i år, og opgaverne har derfor været omfattet af udbuddet. Med afgørelsen er det således lykkedes Coor ikke alene at genvinde Politiet men også at udvide samarbejdet med Den Centrale Anklagemyndighed samt Kriminalforsorgen, der har haft opgaven i førstegangsudbud.
- -Vi er utrolig glade for, at samarbejdet med Politiet fortsætter – og vi glæder os til at udbrede det gode samarbejde til de andre to instanser inden for Justitsministeriets område. Politiet viser os stor tillid med afgørelsen, og det er vi meget stolte over, understreger adm. direktør i Coor, Jørgen Utzon.
Coor-koncernen varetager i dag facility management-opgaver på flere end 15 millioner kvadratmeter for en stribe offentlige og private kunder i hele Norden. I Danmark omsætter koncernen for 1,2 milliarder og beskæftiger 3600 medarbejdere.
Stand still periode
Formelt set skal Coor afvente en stand still periode på ca. to uger, hvor de andre tilbudsgivere har mulighed for at gennemgå afgørelsen og evt. klage.
- -Vi glæder os over den positive afgørelse, men i respekt for stand still perioden kan vi ikke kommentere mere på detaljer lige nu. Indtil vi kan komme med en mere uddybende udmelding vil vi gerne rette en takt til vores mange dygtige medarbejdere, som gennem deres professionelle indsats har skabt en stærk reference, vi har kunnet anvende i forbindelse med tilbuddet på det store udbud, slutter Jørgen Utzon.
FAKTA om udbuddet fra Rigspolitiet:
- Opgaven omfatter vedligehold af ca. 450.000 m2 bygninger samt udendørsarealer og servicering af ca. 20.000 brugere med kantinedrift, rengøring, vedligehold af tekniske installationer, ejendomsservice, flådestyring, reception, hittegodskontor samt andre forretningskritiske services.
- Kontrakten strækker sig over seks år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og er estimeret til en værdi på ca. 250 millioner kr. om året.
Kontakter
Helle Hvidt Wallentin
Chef for Kommunikation og Marketing
Helle.Wallentin@Coor.com
61 95 31 20
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Coor:
Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.
Følg pressemeddelelser fra Coor
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coor
Coor og Niam indgår femårig FM-kontrakt om serviceleverancer i Copenhagen Towers24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lejerbehov samt øget bæredygtighed og digitalisering er nogle af kodeordene i det nye samarbejde mellem Niam, ledende nordisk ejedomsforvalter, og servicegiganten Coor. Kontrakten starter op d. 1. marts, hvor Coor skal levere ejendomsdrift, bygningsvedligehold, kantineordning, experience center og reception, vagtordning og waste management i Copenhagen Towers.
Ny administrerende direktør til Coor Danmark14.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig rekrutteringsproces har bestyrelsen valgt en ny direktør for Coor Danmark: Peter Hasbak bliver fra 1. august 2025 ny administrerende direktør for Coor Danmark. Peter Hasbak kommer fra Elis Danmark A/S, hvor han har været CEO siden 2022. Han afløser interim administrerende direktør Toke Platz.
Coor forlænger nordisk IFM-aftale med PostNord10.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Coor forlænger nordisk IFM-aftale med PostNord. Kontrakten har en årlig værdi på ca. DKK 100 mio. Kontrakten løber i en periode på to år og indeholder en option på at forlænge den med yderligere to år.
COOR genvinder stor Cleaning- kontrakt med Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien, Aabenraa25.10.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Coor og Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien, Aabenraa, fortsætter det stærke partnerskab, som blev skabt for 14 år siden. Fra 1. februar 2025 har Coor kontrakten i yderligere 6 år med mulighed for 2 års forlængelse.
Ændringer i Coors ledelse4.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Utzon, administrerende direktør for Coor i Danmark, har valgt at forlade Coor efter mere end 20 år i virksomheden. Jørgen Utzon erstattes i en interim rolle internt af Toke Platz, hvis nuværende roller i Coor i Danmark er Chief Commercial Officer og Direktør for IFM-organisationen. Der er igangsat en rekrutteringsproces for at finde en permanent afløser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum