Donationer på i alt 1,250 mio. kr. til banebrydende Parkinsons-projekt
6.2.2024 12:00:00 CET | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Læge, post.doc Jenny-Ann Phan ved Neurologi og Fysio-Ergoterapi på Regionshospitalet Gødstrup har modtaget to donationer på henholdsvis 500.000 kr. fra BETA.HEALTH og 750.000 kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til sit forskningsprojekt PARKINsensor. Med moderne sensorteknologi kombineret med AI er målet med projektet at forbedre behandlingskvaliteten for Parkinsons-patienter på et datadrevet grundlag.

Skræddersyet behandling baseret på målinger med høj nøjagtighed
Når Parkinsons patienter i dag skal have justeret behandling, vurderes deres motoriske funktion manuelt på øjemål. Arbejdsgangen er både tidskrævende og giver ikke en præcis vurdering.
I det nye innovationsprojekt foregår den motoriske vurdering ved hjælp af simultan optagelse med trådløse bevægelsessensorer og videokamera – en målemetode med høj nøjagtighed. For eksempel kan der ved en motorisk test bestemmes det nøjagtige antal gentagelser, amplitude og afbrydelser per minut.
- Vi forventer, at brugen af sensorer giver mulighed for skræddersyet behandling samt bedre behandlingstilfredshed. Derudover regner vi med, at vi kan reducere indlæggelser med Parkinsons-relaterede komplikationer, når vi med den nye målemetode kan tilbyde bedre symptombehandling, siger læge, post.doc Jenny-Ann Phan, der står bag det banebrydende forskningsprojekt.
Samtidig er ambitionen også, at teknologien skal hjælpe med at effektivisere arbejdsgangen i Neurologisk Klinik for at lindre arbejdsbyrden på sundhedspersonalet og opruste kapaciteten for at blive klar til en markant stigning i antallet af Parkinsons patienter.
- Vi ser store skalerings-muligheder i det her til gavn for alle Parkinsons patienter, og det kan være med til at løse vores alt for lange ventelister og presset på det samlede neurologiske område, siger chefsygeplejerske for Neurologi, Fysio – og Ergoterapi ved Regionshospitalet Gødstrup, Birgitte Egholm Jacobsen.
Fakta
Parkinsons sygdom (PD) er en hjernesygdom, som rammer den aldrende befolkning over 65 år, og er en omkostningsfuld sygdom for samfundet.
I dette årti vil der være en markant stigning af PD-patienter grundet en voksende ældre befolkning. Allerede på nuværende tidpunkt er der kapacitetsudfordringer med høj ventetid til neurologisk udredning samt opfølgning.
Flere oplysninger
Læge, post.doc Jenny-Ann Phan
Telefon: 2748 1305
E-mail: jenpha@rm.dk
Chefsygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen
Telefon: 2514 1005
E-mail: bijaco@rm.dk
Neurologi og Fysio-Ergoterapi
Regionshospitalet Gødstrup
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Årets LUP-resultat fra Regionshospitalet Gødstrup: Styrket samarbejde giver høj patienttilfredshed18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025 viser, at den højeste tilfredshed findes blandt patienter, der indlægges akut. På otte ud af ni spørgsmål er resultatet bedre end landsgennemsnittet.
Gødstrup-forskere undersøger blodtrykket hos 10.000 skoleelever5.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse dage går Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup, i gang med at undersøge blodtrykket hos 10.000 skolebørn. Forskningsprojektet skal forbedre opsporing, diagnosticering og behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge.
Kunstprojekt skaber hjemlighed og varme for kræftsyge og deres pårørende4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Tapeter i varme farver og lys der reflekteres på væggene. Et stort kunstprojekt, der skaber mere ro og tryghed for nogle af vores mest syge patienter, er netop indviet i Kræftklinikken på Regionshospitalet Gødstrup.
Rikke Louise Østergaard bliver ny chefsygeplejerske i Kræftafdelingen4.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Rikke Louise Østergaard tiltræder som chefsygeplejerske i Kræftafdelingen den 1. april 2026.
Danmarks bedste fødeafdeling får ny chefjordemoder3.3.2026 13:44:44 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 bliver Charlotte Sander Andersen ny chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum