Stor ros: CCS-aftale fremmer CO2-reduktioner i fjernvarmesektoren
Med stor politisk opbakning og hurtighed er der faldet en CCS-aftale på plads for at forbedre rammevilkårene for CO2-fangst i forsyningssektoren. Dansk Fjernvarme roser aftalen, der vil være med til at bane vejen for vigtige CO2-reduktioner, der vil bidrage til klimamålene og den grønne omstilling.
Forsyningssektoren, herunder fjernvarmesektoren, har en vigtig rolle at spille i Danmarks opnåelse af de danske klimamål og målene for CCS. Den rolle bliver nu anerkendt af et bredt flertal af Folketingets partier i en netop offentliggjort aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren.
- Der skal lyde en stor ros til regeringen og aftalepartierne for at lande en aftale, der både anerkender og fjerner barriererne for CCS i forsyningssektoren. Der har været et rigtig godt samarbejde, hvor branchen nu står klar til at bidrage bedst muligt for en hurtig implementering af den nye aftale, så aktørerne kan komme ud over stepperne med at bidrage til de danske klimamål, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Energistyrelsen vurderer, at potentialet i forsyningssektoren udgør ca. 2/3 af det danske CO₂-fangstpotentiale, hvoraf en stor del af potentialet kommer fra kommunalt ejede anlæg. Dansk Fjernvarme, der repræsenterer de danske fjernvarme- og affaldsenergianlæg, mener derfor, at det er essentielt for opnåelse af de danske klimamål, at forsyningssektoren kommer med.
Aftale forbedrer finansieringsvilkår og øger incitamenterne til at investere i CCUS
Aftalen sikrer blandt andet, at kommunale selskaber nu får mulighed for at etablere CO2-fangst som en del af deres hovedvirksomhed, hvilket er essentielt for at give selskaberne bedre finansieringsvilkår og ligestille kommunale selskaber med private i forbindelse med de kommende CCS-udbud. Derudover bliver det muligt at sparede CO2-kvoter og CO2-afgifter kan bidrage til finansieringen af CO2-fangst, hvilket er vigtigt for at sikre de rigtige incitamenter til en markedsmæssig udvikling af CCUS i Danmark.
- Vi har fra Dansk Fjernvarme gennem de seneste cirka to år peget på en række barrierer for etablering af CO₂-fangst på anlæg i fjernvarmesektoren, som aftalen nu kommer med løsninger på. Fjernelse af disse barrierer er helt essentielt for, at forsyningssektoren reelt kan byde ind på de kommende CCS-udbud, hvor det første starter allerede i juni 2024, siger Kim Mortensen.
Teknologien er til stede, og der er danske kraftvarme- og affaldsværker, der står klar til at påtage sig samfundsopgaven med at indfange CO2 til enten lagring eller udnyttelse for at bidrage med vigtige CO2-reduktioner i forbindelse med den grønne omstilling og for klimaet.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Vejen til grøn og billigere fjernvarme er endelig banet17.1.2025 09:26:33 CET | Pressemeddelelse
Udskældte regler, der begrænser effektiv brug af overskudsvarme, bliver med ny politisk aftale nu kasseret. Det skaber stor begejstring i energisektoren, der ser frem til at kunne levere mere grøn og billigere varme til fjernvarmekunderne.
Dansk Fjernvarme: Folketinget baner vejen for CO2-fangst med ny lovgivning19.12.2024 13:38:53 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, der er helt central for etableringen af CO2-fangst på affaldsenergianlæg og biomasseanlæg i fjernvarmesektoren. Med de langsigtede rammevilkår på plads kan sektoren for alvor komme i arbejdstøjet.
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
CO2-fangst er nødvendig for at nå klimamål29.11.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme støtter anbefalinger fra Klimarådet om, at CO2-fangst er en nødvendighed for at sikre, at det danske samfund kommer i mål med sine klimamål frem mod 2035.
Mere geotermi i Danmark glæder Dansk Fjernvarme18.11.2024 11:07:08 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om geotermi mellem Vestforbrænding og Innargi glæder Dansk Fjernvarme, der håber, aftalen ender med klimavenlig fjernvarme til flere tusinde danskere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum