Film: Umberto Eco – Mit italienske bibliotek
Bio Næstved og Næstved Bibliotek hylder i fællesskab kærligheden til bøger med en visning af prisbelønnet dokumentar om den italienske forfatter Umberto Ecos eventyrlige, private bibliotek. Det sker søndag den 25. februar kl. 15.00-17.10.

Den verdensberømte forfatter og tænker Umberto Eco forførte en hel verden med sine bestsellerromaner. Mest kendt er middelalder-thrilleren Rosens navn, der kom på det store lærred som spillefilm med Sean Connery i hovedrollen.
En verden af bøger
I tillæg til sine mange romaner, efterlod Eco sig ved sin død i 2016 også et omfattende og eventyrligt bibliotek. En hel verden for sig selv, bestående af mere end 30.000 både nutidige og gamle, meget sjældne bøger.
Filminstruktøren Davide Ferrario var så fascineret af Ecos bibliotek, at han ønskede at forevige det på film, inden det efter forfatterens død blev splittet op og videregivet til den italienske stat. Det har resulteret i filmen ”Umberto Eco - Mit italienske bibliotek”.
Publikum kan glæde sig til en intellektuel og visuel rejse gennem bøgernes forunderlige univers, en verden, der i følge Eco selv, er i færd med at forsvinde med den digitale udvikling.
Biblioteket som verdens hukommelse
Filmen beskriver ikke kun hans ekstraordinære samling, men uddyber også Ecos idé om biblioteket som "verdens kollektive hukommelse”. Den er både én stor kærlighedserklæring til bøgernes verden, men også en tankevækkende advarsel om faren ved at forlade os for meget på digitale løsninger.
Filmen er blevet taget godt imod af de danske anmeldere og fik 5 stjerner i Berlingske Tidende, filmmagasinet EKKO og Kristeligt Dagblad.
Inden visningen af filmen giver kulturformidler ved Næstved Bibliotek Martin Rovang Jensen en kort præsentation af Umberto Eco, af baggrunden for filmen og hvad det vil sige at være bibliofil, som Eco tydeligvis var!
Forårstema om kærlighed
I foråret 2024 sætter Næstved Bibliotek fokus på kærligheden og lidenskaben i dens mange afskygninger med en række arrangementer, der på forskellig vis knytter an til temaet.
I samarbejde med Bio Næstved er visningen af ’Umberto Eco – Mit italienske bibliotek’ muligheden for at opleve en anderledes indfaldsvinkel til dét at føle kærlighed – her til bøgernes verden.
Se filmen i Bio Næstved søndag den 25. februar kl. 15.00-17.10. Billetprisen på 75 kr. inkluderer kaffe og kage, som serveres i Bio Næstved fra kl. 15:00. Billetter bestilles via Bio Næstveds hjemmeside naestved.biografkompagniet.dk
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
Tid til julenoveller25.11.2025 12:36:21 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 12. december kl. 14-14.45 skruer vi op for julehyggen med en juleudgave af oplæsningsarrangementet Tid til noveller på Næstved Bibliotek.
Foredrag: Emotionelt ustabil personlighedsstruktur og relationer17.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad kan skabe stabilitet i hverdagen og i relationen til andre, når man har en emotionelt ustabil personlighedsstruktur? Det kan du blive klogere på i dette gratis foredrag, som Psykinfo – kompetencecenter for recovery afholder hos Næstved Bibliotek onsdag d. 3. december kl. 19:00-21:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum