Nu starter skiferien: Læger giver gode ski-råd på Amager Forbrændings skibakke
Hvert år kommer 1.300 danskere til skade på skiferien, men med god træning kan mange skader forebygges.
Selvom skiferien for mange er lig hyggelige stunder på løjperne, så kommer mange danskere hvert år til skade. Derfor giver læger fra SOS International den første dag i skiferien (10/2 kl. 11:00-13:00) gode råd til, hvordan man undgår de typiske skiskader.
Det sker på toppen af Amager Forbrænding, hvor skiglade danskere, som ikke har taget turen til de udenlandske pister, kan stå på ski ned ad taget.
Når SOS International hjælper tilskadekomne skiløbere, er det ofte knæ- og skulderskader, der skal behandles. Næsten halvdelen af skaderne er knæskader, mens skulderskader udgør cirka hver femte skade. Men faktisk kan en stor del af skiskaderne forebygges med god og regelmæssig træning.
I et land uden høje bjerge kræver det naturligvis disciplin at holde træningen ved lige. Heldigvis er det faktisk muligt at stå på ski hele året midt i København på Copenhill, som er en 450 meter lang skibakke på toppen af Amager Forbrænding.
Event med mulighed for deltagelse af pressen
D. 10/2 skydes skiferien i gang, og derfor inviterer SOS International i samarbejde med Copenhill til et event, hvor 150 skiglade danskere får gratis adgang til løjpen på toppen af Amager Forbrænding.
To læger og en sygeplejerske vil på dagen give gode råd til forebyggelse af skader og uddele gratis træningselastikker.
Pressen kan på dagen få adgang til pisten for at få gode billeder af denne samt af skigæster, der får sundhedsfaglig rådgivning.
Interviewmuligheder på dagen
Amir Pasha Attarzadeh, læge hos SOS International
- Amir er ortopædkirurg og ekspert i skiskader på SOS Internationals alarmcentral. Han kan tale om, hvordan man undgår de værste skader, hvordan man holder kroppen i god ski-form og hvad man kan gøre, hvis uheldet alligevel skulle være ude.
Karin Tranberg, Executive Vice President, Travelcare hos SOS International
- Karin kan tale om, hvor danskerne typisk kommer til skade i udlandet samt hvilke skader, de oftest skal have hjælp til. Samtidig kan hun løfte sløret for, om danskerne kommer mere eller mindre til skade end vores nordiske naboer (hint: det er det første).
Tid
10/2 kl. 11:00-13:00
Sted
Copenhill, Vindmøllevej 6, 2300 København S
Tilmelding senest d. 8/2 til:
Nina Juhl Østergaard, public relations advisor, 2974 6122, nina.juhl@sos.eu
Benjamin Bo Christensen, communications specialist, 6031 2538, benjamin.christensen@sos.eu
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Vedhæftede filer
SOS International: En global virksomhed med nordiske rødder
SOS International blev grundlagt i 1961 af Den Kongelige Danske Automobilklub samt Zoneredningskorpset og har en global tilstedeværelse med stærke nordiske rødder.
Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance 24/7/365 inden for de tre driftsgrene: Mobility, Travelcare og Healthcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance, vejhjælp og sundhedsydelser.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International 3.335 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Nu er det tid til at få sommerdæk på9.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De korrekte dæk til årstiden er godt for både trafiksikkerhed og økonomi.
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/2425.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
De skulle hives ud af snedriver, op ad grøfter og fri af mudder. Danske bilejere har haft en vinter, hvor sne, frost og ualmindeligt meget vand har udfordret og været årsag til, at der skulle ringes efter SOS Dansk Autohjælp.
Er du klar til en campingsæson uden flade hjul?21.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange camping-entusiaster benytter påsken til at tage hul på campingsæsonen. SOS Dansk Autohjælp deler gode råd, der kan spare dig for vejhjælp til campingvognen.
SOS International flytter til Ørestaden7.2.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 27 år har telefonerne kimet hos SOS International på Nitivej på Frederiksberg. Til september flytter virksomhedens hovedsæde, inklusive alarmcentralen for rejseassistance, til større og mere tidssvarende lokaler.
Klar til vinterens kør selv-ferie29.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad enten turen går mod Alperne i Syd eller fjeldene mod Nord, er det en klog investering at forberede bilen, hvis man vælger bilen frem for fly i vinterferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum