Ny fabrik skal fremtidssikre pantsystemet
5.2.2024 14:09:57 CET | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse
Mandag den 5. februar blev det første spadestik til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia taget af borgmester Steen Wrist og adm. direktør Lars Krejberg Petersen. Når fabrikken står klar i udgangen af 2025, skal den håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt – i højsæsonen 3,5 mio. om dagen.

Om knap to år slår en ny og højteknologisk pantfabrik portene op til at tage imod alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt. På fabrikken bliver emballagerne læsset af, hvorefter de sorteres og sendes til genanvendelse, så materialerne kan blive til nye flasker og dåser.
Det er en proces, der sikrer genanvendelse i et lukket kredsløb, og det er vi i Danmark nogle af verdens bedste til. Men det er også en proces, der kræver plads og konstant optimering, og derfor er Dansk Retursystems adm. direktør glad for, at første spadestik nu er taget til en ny fabrik.
”Med den nye fabrik samler vi vores aktiviteter i Vestdanmark og flytter fra to adresser i Løsning til én i Fredericia. Vi får moderne, avanceret udstyr, der sikrer mere effektive processer, og mere plads, der også giver mulighed for udvidelse, hvis der en dag bliver brug for det. Samtidig hjælper fabrikken os i målet om at nå CO2-neutralitet i 2030, bl.a. fordi der er god adgang til jernbanen, når vores materialer skal sendes til genanvendelse. På den måde er den nye fabrik med til at fremtidssikre pantsystemet”, siger Lars Krejberg Petersen.
Uddannelse til medarbejderne
Dansk Retursystems produktionsmedarbejdere på den nuværende fabrik i Løsning er løbende blevet tilbud uddannelse eller kompetenceløft uanset, om de skal med til den nye fabrik eller videre i arbejde hos en anden virksomhed. I den forbindelse har Dansk Retursystem et samarbejde med EUC Lillebælt, som uddanner de procesoperatører, der er brug for, på den nye fabrik. Lige nu er fire medarbejdere under uddannelse til procesoperatør, og i januar begyndte to nye lærlinge hos Dansk Retursystem med henblik på arbejde på den nye fabrik.
”Dansk Retursystem er en mangfoldig arbejdsplads med plads til mange forskellige typer af medarbejdere, og vi tilrettelægger arbejdet, så der er plads til, at vi hele tiden har nogen under uddannelse, og at vi også har plads til medarbejdere, der har særlige behov”, siger Lars Krejberg Petersen.
Arbejdsplads med plads til alle
Også Fredericias borgmester, Steen Wrist, er glad for, at det er en mangfoldig arbejdsplads, der flytter til byen.
”Fredericia er kendt som byen for alle. En by, der åbnede sine døre og bød alle ind, der ville bidrage til fællesskabet og være en del af det. På mange måder er Dansk Retursystem en slags mini-Fredericia. Det er en arbejdsplads, hvor der også plads til alle. Alle, der kan og vil bidrage til arbejdet, fællesskabet og den vigtige samfundsopgave. Uanset, hvor langt man i øvrigt er eller har været fra arbejdsmarkedet, så formår Dansk Retursystem at skabe rammer, hvor alle kan bidrage. Så det er fantastisk, at arbejdet med fabrikken nu bliver sat i gang. Det er jeg utrolig glad for”, siger Steen Wrist.
Fabrikken står efter planen klar ved udgangen af 2025. Dansk Retursystem har en tilsvarende fabrik i Høje Taastrup, som håndterer de flasker og dåser, der pantes øst for Storebælt.
FAKTA om den nye fabrik:
- Fabrikshal på 12.000 m2.
- Anlægget håndterer de over 2,5 mio. flasker og dåser, der dagligt pantes vest for Storebælt. I højsæsonen kan der komme 3,5 mio. flasker og dåser ind om dagen.
- På fabrikken sorteres flasker og dåser, og materialerne sendes til genanvendelse.
- Byggeriet skal stå klar i udgangen af 2025.
- Gråkjær er totalentreprenør på byggeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt Mette Klint
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder








Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Boom i ny type pantautomater: Flere og flere steder kan danskerne hælde dåser og flasker i automaten på én gang29.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er der kommet mere end 100 nye pantautomater med sluse, hvor forbrugerne kan aflevere alle deres dåser og flasker på én gang – fremfor at putte hver emballage ind enkeltvis. Sidste år blev der pantet 314 mio. dåser og flasker i de nye pantautomater med sluse, hvilket svarer til 14 procent af alle de dåser og flasker, de danske forbrugere pantede i 2025. De nye pantautomater er populære hos forbrugerne og styrker pant- og retursystemets effektivitet. Dansk Retursystem lancerer derfor et nyt landsdækkende ”pantkort”, som gør det nemt for forbrugerne at finde vej til de forskellige typer af pantautomater.
Forbrugerne returnerer 99,73 % af de fastgjorte plastlåg på pantflaskerne18.8.2026 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Næsten alle plastlåg sidder fortsat på flasken, når forbrugerne afleverer pantflasker. Det er stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal. Producenterne har gjort det nemmere at skubbe låget til siden, når man skal drikke direkte af flasken, og derfor bliver flere returneret og genanvendt, vurderer Dansk Retursystem. Pantflaskerne genanvendes til nye flasker igen, men der mangler en EU-godkendelse, før lågene også må bruges til nye plastlåg.
Danskerne sætter ny pantrekord: 247 millioner dåser og flasker på én måned5.8.2026 12:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025. Danskernes gode pantvaner har sikret, at de tomme dåser og flasker kommer retur og genanvendes til nye dåser og flasker igen.
Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum