Oplev mumierne på Moesgaard i vinterferien
Tag med til oldtidens Egypten i Moesgaards anmelderroste særudstilling Egypten – Besat af livet og kom helt tæt på mumier, kister og sarkofager fra de klippeskårne grave langs Nildalen.

Udstillingen sætter fokus på livsaspektet ved efterlivet og samspillet mellem de levende og de levende døde, og vil være et besøg værd for børn og voksne, som vil lære mere om de gamle egyptere og deres besættelse af livet.
Fra menneske til mumie
Der er mulighed for at udvide oplevelsen i særudstillingen med en guidet tur, hvor man også oplever en ’live’-mumificering og kommer helt tæt på forvandlingen fra menneske til mumie. Guiden fortæller detaljeret om de ældgamle balsameringsritualer og demonstrerer på dukker i naturlig størrelse en mumificering fra start til slut. Alt fra det første trin, hvor hjernen og organerne fjernes, til det sidste trin, hvor den indpakkede mumie får sin ansigtsmaske på.
Når mumien er klar, besøges gravkammeret i udstillingen for at se mumiens hvilested og høre om det luksuriøse efterliv, som egypterne var besatte af at opnå. Undervejs vil man også høre den gribende fortælling om de egyptiske guder, og hvordan Osiris opnåede udødelighed som efterlivets gud.
MOMUlab og Grauballemanden
Har man lyst til at prøve, hvordan det er at være arkæolog og forsker, så er Moesgaards udstillingsområde MOMUlab stedet, hvor både store og små gæster kan prøve kræfter med sjove og udfordrende interaktive aktiviteter.
Der er selvfølgelig også mulighed for at besøge museets permanente oldtidsudstillinger, heriblandt jernalderudstillingen med verdens bedst bevarede moselig, Grauballemanden.
Entrébilletter og billetter til guidede ture kan købes på Moesgaards hjemmeside. Børn og unge under 18 år har som altid gratis adgang, men skal dog have billet til guidet tur.
Særudstillingen Egypten – Besat af livet kan opleves i vinterferien og frem til 18. august 2024.
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af oplevelse og læring (formidling)
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder





Links
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard kåret som ’Bedste attraktion i Danmark’2.10.2025 11:41:45 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk har Moesgaard vundet Danish Travel Awards prestigefyldte pris.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie1.10.2025 10:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie30.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard inviterer pressen til åbning af ny særudstilling20.8.2025 10:34:27 CEST | Presseinvitation
Den 8. oktober markerer Moesgaard åbningen af den nye særudstilling 'Kelternes verden.' Journalister er velkomne mod tilmelding.
Oplev vikingetiden til Moesgaard Vikingedage15.7.2025 13:36:40 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Vikingedage vender tilbage til Moesgård Strand den 24.–27. juli 2025 og byder på en autentisk vikingeverden. Her kan både børn og voksne fordybe sig i spændende aktiviteter, stemningsfulde fortællinger og håndværk fra en svunden tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum