Virksomheder sætter strøm til cement- og stålproduktionen
Elektrificering af cement- og stålindustrien er gået fra at være utopi til en reel mulighed. Ny rapport sår tvivl om CO2-fangst som den gyldne løsning på industriens klimatunge produktion
Cement og stål kan med fordel produceres ved hjælp af strøm direkte fra vedvarende energi frem for at afbrænde kul, olie og gas, som man i stor stil gør i dag. Der sker i øjeblikket en rivende teknologisk udvikling, og en række virksomheder er på vej med kommercielle anlæg inden for industrier, man hidtil ikke har troet kunne elektrificeres. Det viser en ny publikation fra Rådet for Grøn Omstilling.
”Det bobler frem med cement- og stålvirksomheder, der er lykkedes med at skabe nye processer til at elektrificere deres produktion. Vi står på tærsklen til en række gennembrud på området, som branchen og politikere bør lade sig inspirere af, så vi kan gøre os fri af fossile brændsler i den tunge industri,” siger Jens Dahlstrøm, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.
Ifølge rapporten har en del virksomheder lovende teknologier, der demonstrerer, at elektrificering af selv højtemperaturprocesser (1500-2000 grader), som i dag er nødvendige i fremstillingen af både stål og cement, er mulig. Det har ellers længe lydt, at det ikke kan lade sig gøre at elektrificere den energiintensive produktion. Derfor satses der fra regeringens side og i virksomheder som Aalborg Portland på CO2-fangst til at mindske CO2-udledningen.
Denne nye viden om elektrificering som mulighed bør munde ud i, at politikerne genovervejer, hvordan vi bedst kan løse industriens klimaaftryk, lyder det fra Jens Dahlstrøm.
”Regeringen og en del af branchen har set sig blinde på CO2-fangst som den gyldne lappeløsning. Men vi har talt om CO2-fangst i 40 år, og det er stadig meget usikkert, hvad det kan levere. Derimod er direkte elektrificering på få år gået fra at være opfattet som en utopi i forhold til den energiintensive produktion til at være en reel mulighed,” siger han og fortsætter:
”Vi bliver nødt til at åbne øjnene for, at elektrificering er en farbar vej, som er til langt mere gavn for klimaet, mere effektiv og dermed økonomisk rentabel.”
Han mener derfor, der er brug for handling fra politikernes side.
”Direkte elektrificering skal være førsteprioritet i omstillingen generelt og nu sandsynligvis også af cement - og stålproduktionen. Så satsningen på CO2-fangst skal revurderes. Konkret foreslår vi, at man tager en tænkepause, før der investeres i mere CO2-fangst.”
Pausen skal ifølge Jens Dahlstrøm bruges til, at en uafhængig instans som f.eks. Klimarådet får tid og ressourcer til at lave en grundigere undersøgelse af forudsætningerne for CO2-fangst og mulighederne for elektrificering af tung industri. Denne praksis har man eksempelvis i Holland, hvor man hvert år vurderer om CCS er den bedste løsning til forskellige industrier.
”Derudover skal der midler til forskning, videreudvikling og implementering af teknologierne, og så skal der en højere CO2-afgift på cementproduktionen. Det vil kunne øje hastigheden af omstillingen af industrien væk fra fossile brændsler og over på strøm fra vind of sol,” siger han.
Rapporten ‘Teknologigennembrud for direkte elektrificering – en ny klimavej for cement- og stålindustrien?’ går i dybden med emnet, ser nærmere på en række cases og bringer politiske anbefalinger.
Nøgleord
Kontakter
Jens Dahlstrøm IversenSeniorrådgiver, Energi & KlimaRådet for Grøn Omstilling
Tlf:3318 1932jens@rgo.dkVedhæftede filer
Links
Om os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Ny rapport: Danmark bør sætte turbo på metan-reduktioner12.12.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er stadig langt fra at leve op til the Global Methane Pledge om at reducere metanudledningerne med 30% i 2030 i forhold til 2020. Målet bør desuden hæves til 40-45% for at sikre overholdelse af Paris-aftalen.
Fly: Fokuser på realisering af 2030-målet og drop demonstrationsprojektet10.12.2024 08:36:05 CET | Pressemeddelelse
Det står nu klart, at den grønne indenrigsflyrute, der skulle være i Danmark fra 2025 ikke længere giver god mening. Derfor bør midlerne der er afsat til dette demonstrationsprojekt overføres for at sikre at al indenrigsflyvning i Danmark kan være grøn i 2030., mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Danmark er nu klar til ambitiøse nulemissionszoner!3.12.2024 15:08:37 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag har folketinget vedtaget, at Kommunerne nu kan oprette en nul-emmissionszone hvor der som udgangspunkt kun er adgang for biler uden udstødningsrør. Det er et stort fremskridt i forhold til renere luft og mindre støj i byerne, samtidig med at det fremmer en grøn omstilling af køretøjerne, mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere18.11.2024 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Danmark tager et skridt i en grønnere retning og bliver det første land i verden til at indføre en klimaafgift for landbruget, og naturen får mere plads med 250.000 hektar ny skov. Både afgiftsmodel og kvælstofregulering af landbruget bør dog forbedres ved genbesøg.
Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit30.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark kan frigøre sig helt fra fossile brændsler og skabe et rent energisystem indenfor planetære grænser. Ny rapport viser skridt for skridt vejen mod et klimapositivt samfund i 2040
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum