Billund Kommune

Unikke oplevelser sikrede 35.000 kroner til verdens børn

Del

Det løb op i 35.000 kroner til verdens børn, da Billund Kommune og en række samarbejdspartnere udbød unikke oplevelser til Danmarks Indsamling. Samtidig støttede børn fra kommunens skoler og daginstitutioner op om den gode sags tjeneste, da de fik en masse skridt i benene og dermed samlede penge ind til verdens børn.

Foto: Demissew Bizuwerk

Billund Kommune og en række samarbejdspartnere udbød en række unikke oplevelser til Danmarks Indsamling 2024. Formålet var at hjælpe verdens børn, og det blev til i alt 35.000kr. for de unikke oplevelser, som interesserede bød på via Auktionshusets hjemmeside.

"Tak til alle, der bød på vores oplevelser. Jeg er meget stolt over, at vi gennem Danmarks Indsamling 2024 kan hjælpe verdens børn og samtidig byde endnu flere turister velkommen til Børnenes Hovedstad,” siger Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank.

For millioner af børn i verdens fattigste lande sulter. Og Danmarks Indsamling handler om, at der er meget, vi kan gøre for at hjælpe, hvis vi står sammen. Det gør Billund Kommune, WOW PARK, Lalandia, Billund Airport, LEGO House, LEGOLAND, CoC Playful Minds og Billund Kulturskole, som udbød de nævnte auktioner.

Samtidig har børn i Billund Kommunes skoler og dagtilbud bakket op om den gode sags tjeneste. Børn fra Børnenes Univers Klatretræet i Billund har gået 292 km, mens eleverne på Hejnsvig har gået 229,26 km. Med de mange skridt i benene har børnene samlet ind til Danmarks Indsamling 2024, hvor Novo Nordisk Fonden giver 20 kroner til indsamlingen for hver kilometer, et barn i Danmark går.

Det er så godt gået af vores seje børn. Børn skal opleve, at de er en del af et fællesskab, og at de er med til at skabe verden. Med Danmarks Indsamling har børnene dyrket fællesskabet og sammen gjort en forskel, der kan mærkes andre steder i verden”, lyder det fra Stephanie Storbank. 

Læs mere om de tidligere udbudte auktioner.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

SAGRO samt Billund og Vejen Kommuner samarbejder om stort græsningsprojekt3.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I området omkring Holme Å er en række planter og insekter fra Den Danske Rødliste i fare for at forsvinde. SAGRO, Billund og Vejen Kommuner har derfor sammen med de lokale lodsejere igangsat et afgræsningsprojekt, som skal holde ådalen lysåben for at sikre den bedst mulige biodiversitet. Målet er, at i alt 190 hektar naturarealer bliver omdannet til et mekka for biodiversitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye