45.000 år gamle knogler kaster lys over det moderne menneskes indvandring til Nordvesteuropa
2.2.2024 15:00:49 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
På baggrund af en række knogler, som stammer fra Homo sapiens, har en international gruppe forskere påvist, at det moderne menneske indvandrede til det nordvestlige Europa langt tidligere og i et meget koldere klima, end hidtil antaget.

I en grotte beliggende i den tyske by Ranis har en international gruppe forskere fundet en række 45.000 år gamle knogler, som de har påvist, stammer fra Homo sapiens – det moderne menneske – samt flere forskellige dyrearter, blandt andet hulebjørne, uldhårede næsehorn og rensdyr.
Knoglerne blev fundet i et område, hvor arkæologer i mange år har fundet stengenstande, der er karakteristiske for det kulturlag, som kaldes LRJ (Lincombian-Ranisian-Jerzmanowician). Forskerne har hidtil kædet LRJ sammen med neandertalere, men nu viser det nye studie, at kulturlaget er skabt af det moderne menneske.
“Vi ved, at kulturlaget eksisterer på det tidspunkt, hvor det moderne menneske indvandrer til Europa, men vi har hidtil ikke vidst, hvilken befolkningsgruppe der står bag det. Jeg er glad for, at det nu er afgjort,” siger lektor Frido Welker, som er en af forfatterne til tre nye studier, der er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution.
De nye forskningsresultater rummer vigtig viden om, hvornår og hvordan det moderne menneske ankom til forskellige dele af Europa.
”Vi er ikke alene i stand til at kæde LRJ sammen med det moderne menneske. Vi kan også påvise, at de indvandrede til det nordvestlige Europa langt tidligere end hidtil antaget, og at de ankom til Europa i en usædvanligt kold periode,” siger Frido Welker.
Ifølge studiet indikerer de lave temperaturforhold i perioden, at området ved Ranis højst sandsynligt har været kendetegnet ved åbent steppelandskab ikke ulig det, vi kender fra Sibirien og det nordlige Skandinavien i dag. Det er interessant, fordi det viser, at de første grupper af vores art, der indvandrede til det nordvestlige Europa, var modstandsdygtige over for den slags klimaforhold.
Forskerne anvendte ny metode til at identificere knoglerne
Ved hjælp af proteinprøver fra knoglerne kunne forskerne fastslå, hvilke dyre- og menneskearter knoglerne stammer fra.
“Palaeoproteomics er et forholdsvis nyt redskab, der kan anvendes til taksonomisk identifikation af hidtil uidentificerbare knogler fra arkæologiske udgravninger. Det gjorde os i stand til at identificere de første menneskelige knogler, som kan kædes sammen med LRJ. Vi undersøgte derefter knoglerne ved hjælp af de seneste nye metoder inden for DNA-analyse, kulstof 14-datering og stabil isotop-analyse,” forklarer Dorothea Mylopotamitaki, som er ph.d.-studerende og tidligere PUSHH-Marie Sklodowska-Curie Actions Doctoral Fellow ved Collège de France og Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, og som var ansvarlig for den del af studiet, der anvendte palaeoproteomics.
Tusindvis af knoglerester indeholder viden om levevis og kost
Forskerne fandt tusindvis af knoglerester i området.
”Zooarkæologiske undersøgelser har vist, at grotten ved Ranis har været anvendt skiftevis af hyæner, hulebjørne og små grupper af mennesker,” forklarer zooarkæolog Geoff Smith fra University of Kent og tilføjer:
”Menneskegrupperne anvendte grotten i korte perioder ad gangen, hvor de spiste kød fra en række forskellige dyr, heriblandt rensdyr, uldhårede næsehorn og heste.”
Nye arkæologiske data, morfologiske, proteomiske og taksonomiske undersøgelser, DNA-analyser, kulstof 14-dateringer, zooarkæologi og isotopanalyser udgør til sammen en vigtig milepæl inden for forskning i Homo sapiens’ indvandring til Europa nord for Alperne for 45.000 år siden, og den rokker i den grad ved vores forståelse af de første moderne menneskers ankomst til området.
”Jeg ser frem til nye studier, som ved hjælp af banebrydende, nye metoder kan give os endnu mere viden om de første moderne mennesker på kontinentet,” siger Frido Welker.
De tre studier er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution:
Mylopotamitaki et al.
Smith et al.
Pederzani et al.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum