World Animal Protection Danmark

Danskerne vender ryggen til delfinshows

Del

Gammeldags dyreunderholdning er stærkt på retur, når danskerne planlægger
ferie.
Ny undersøgelse fra World Animal Protection viser markant fald i turister, der vil besøge delfinshows, når de rejser.

En enkelt delfin kan omsætte for op mod 14 millioner kroner årligt i et delfinarium. Men de intelligente og meget sociale dyr lider under stærkt begrænsende forhold i små betonbassiner, der på ingen måde opfylder dyrenes naturlige behov.
En enkelt delfin kan omsætte for op mod 14 millioner kroner årligt i et delfinarium. Men de intelligente og meget sociale dyr lider under stærkt begrænsende forhold i små betonbassiner, der på ingen måde opfylder dyrenes naturlige behov. (Tom Svensson World Animal Protection (Kan frit benyttes mod kreditering) )

Den seneste meningsmåling fra World Animal Protection, viser at kun fem procent af danske rejsende overvejer at købe billet til et delfinarium, når de er på ferie.
Det er en væsentlig ændring i forhold til 2018, hvor YouGov spurgte til samme sag for dyreorganisationen. Her svarede 36 procent af de adspurgte ja til delfinshows.
Den nye undersøgelse viser også, at kun tre procent overvejer at svømme med delfiner i
fangenskab.

DYRE DELFINER

“Det er en virkeligt opløftende nyhed, at danskerne har rykket sig så markant. Meget tyder
på, at en ny bevidsthed om dyrs vilkår har slået rod blandt nutidens turister, der i stigende
grad vender ryggen til underholdning med vilde dyr, som delfiner og spækhuggere, der lider
under stærkt begræsende forhold, når de er indespærret og tvunget til at underholde i små
betonbassiner hele deres liv,” siger Stephanie Kruuse Klausen fra World Animal
Protection, og fortæller, at der er mange penge at hente på delfinshows:
“Vores rapport ,‘Behind The Smile”, viser, at èn enkelt delfin kan omsætte for helt op
mod 14 millioner kroner årligt. Og det er uden bi-indtægter som merchandise og den slags.
Så det er en lukrativ branche, at få del i, konkluderer Kruuse Klausen.

SKARP PROFIL HOS SPIES

Også hos Nordens største rejsebureau, Spies Rejser, er der begejstring over tallene i den
nye meningsmåling. Rejsebureauet har i flere år haft en skarp profil på bæredygtighed, og
samarbejder tæt med World Animal Protection om dyrevelfærd på alle bureauets
destinationer:
”Jeg er faktisk både overrasket, men også utrolig glad for, at danskerne har ændret deres
syn på delfinshows så markant på bare fem år. Det siger noget om, at der er kommet en
langt større grad af omtanke hos danske ferierejsende. Vi har for flere år siden besluttet ikke
at udbyde udflugter til delfinarier eller elefantridning, ligesom vi fraråder det til vores gæster,”
siger kommunikationschef Sofie Folden Lund, Spies Rejser:
“I samarbejde med World Animal Protection guider vi aktivt vores gæster til at søge de
dyrevenlige rejseoplevelser, hvor dyrene kan opleves i deres naturlige omgivelser. Og ja, det
er muligt, at vi har mistet en god indtjening på ikke at udbyde delfinshows og elefantridning,
men det ændrer ikke ved vores valg. Og ud fra de nye tal fra YouGov lader det da også til, at
det er en uddøende indtægtskilde. Heldigvis,” siger Sofie Folden Folden Lund.

ANSVARLIG TURISME SOM KONKURRENCE-PARAMETER

Hos rejsearrangørernes brancheforening, RID, bekræfter direktør Henrik Specht, at
bæredygtighed er højt på dagsordenen hos rejsebureauerne:
“Vores grundholdning i dag er, at dyr skal opleves i deres eget habitat, dvs. i deres naturlige
miljø. Bæredygtighed - herunder hensynet til klima, miljø, lokalbefolkningen og dyrevelfærd -
er blevet en vigtig sag for rejsebranchen”, siger Henrik Specht og fortsætter:
“Det kan godt være, at man mister nogle penge på at sige nej til en bestemt type udflugter,
og det er jo op til den enkelte rejsearrangør. Men der er næppe nogen tvivl om, at ansvarlig
turisme i stadigt større udstrækning er afgørende for de rejsendes valg af rejsearrangør.
Bæredygtighed er ganske enkelt både sund fornuft og et konkurrenceparameter. Det er alle
vores medlemmer opmærksomme på. Og bæredygtighed er, udover service, kvalitet og
gode priser, en vigtig del af pakken for mange rejsende i dag”, siger branchedirektør Henrik
Specht.

TUI MANGLER PÅ LISTEN

160 rejsebureauer har underskrevet World Animal Protections retningslinjer om at sige nej til al underholdning med vilde dyr, hvilket inkluderer delfinshows, elefantridning, dyreselfies, samt gåture og kramme-sessions med tigre, løver og andre store kattedyr.
Men Stephanie Kruuse Klausen understreger, at der stadig er spillere i rejsebranchen,
der ikke har set skriften på væggen:
“TUI, som er en af verdens største rejseudbydere, tjener stadig mange penge på at formidle
billetter til delfinshows, selvom vi har bedt dem droppe det i flere år. De ville se meget bedre
ud, hvis de fik indstillet det moralske kompas helt rigtigt, når de sender mennesker ud for at
opleve verden. For man kan kun være ægte bæredygtig, hvis dyrevelfærd er en del af
rejsen”.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Det er en virkeligt opløftende nyhed, at kun fem procent vil overveje, at se delfinshows på ferien. Det burde få TUI til at justere deres moralske kompas og droppe samarbejdet med delfinarier i lande som Tyrkiet, Portugal, Spanien, Mexico og USA," Stephanie Kruuse Klausen, wild life ekspert i World Animal Protection.
"Det er en virkeligt opløftende nyhed, at kun fem procent vil overveje, at se delfinshows på ferien. Det burde få TUI til at justere deres moralske kompas og droppe samarbejdet med delfinarier i lande som Tyrkiet, Portugal, Spanien, Mexico og USA," Stephanie Kruuse Klausen, wild life ekspert i World Animal Protection.
Download
Kun fem procent af danskerne overvejer at gå til delfinshows, når de tager på solferie, viser ny meningsmåling fra YouGov. Det er et fald fra 36 procent på bare fem år. Samme undersøgelse viser, at kun tre procent har lyst til at svømme med delfiner i fangenskab.
Kun fem procent af danskerne overvejer at gå til delfinshows, når de tager på solferie, viser ny meningsmåling fra YouGov. Det er et fald fra 36 procent på bare fem år. Samme undersøgelse viser, at kun tre procent har lyst til at svømme med delfiner i fangenskab.
Download
"De nye tal fra YouGov tyder på, at delfinshows heldigvis er en uddøende indtægtskilde. Det er jeg utroligt glad for. Vi gør meget ud af at guide vores gæster til de dyrevenlige oplevelser, når de rejser," siger Sofie Lund, kommunikationschef hos Spies Rejser.
"De nye tal fra YouGov tyder på, at delfinshows heldigvis er en uddøende indtægtskilde. Det er jeg utroligt glad for. Vi gør meget ud af at guide vores gæster til de dyrevenlige oplevelser, når de rejser," siger Sofie Lund, kommunikationschef hos Spies Rejser.
Download

Om World Animal Protection Danmark

World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.

Vores mål er en bedre verden. For alle.

Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye