Halsnæs Kommune - Erhverv

Nytårskur i Gjethuset var godt besøgt

Del

Mere end 100 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv var samlet til en festlig nytårskur i Gjethuset.

Droids Agency ApS


Nytårskurens højdepunkter

Her er 3 højdepunkter fra Steffen Jensens oplæg

De unges uddannelser
Vi er stolte af, at mange unge her i Halsnæs vælger en erhvervsuddannelse, hvilket vidner om vores fællesskabsengagement og evner til at skabe en bæredygtig fremtid. Tak også for jeres støtte og deltagelse i disse initiativer samt Skills og Skills karavanen.

Samarbejde på klimafronten
På klimafronten er vores fælles arbejde mod den grønne omstilling allerede godt i gang. Takket være bidrag fra erhvervslivet har vi udarbejdet en ny klimaplan, der fremmer fjernvarme og bæredygtig energi. Vi investerer også i forbedringer af den kollektive transport, herunder bedre togforbindelser, infrastruktur med cykelstier og flere ladestandere i hele kommunen.

Vi vil tiltrække nye borgere
I 2024 lancerer vi en ny bosætningsstrategi, der sætter retningen for byudviklingen rundt om i kommunen. At flere borgere er en nøgleprioritet, da det påvirker både kommunens økonomi og erhvervslivets fremtid. Vi håber, at I som erhvervsliv aktivt vil bakke op om denne dagsorden ved at deltage i udviklingen af ​​nye projekter og fastholde eksisterende initiativer.


Nytårskurens tema "Kunstig intelligens - Fremtiden og de konkrete forretningsmuligheder"

Kunstig intelligens var temaet ved Nytårskuren, præsenteret af Tim G. Hansen fra Droids Agency. 

Efter oplægget spurgte vi ChatGPT om tre gode bud på, hvad erhvervslivet kan begynde at gøre med "Kunstig intelligens," og her er svarene:

  1. Deltag i Halsnæs Kommunes fyraftensmøde om AI i praksis for erhvervslivet den 7. marts. Du kan tilmelde dig ved at følge dette link: AI i praksis for erhvervet.
  2. Lad medarbejderne deltage i små projekter, hvor de kan anvende AI-teknologier i praksis. Dette øger den praktiske forståelse og giver mulighed for at anvende koncepterne.
  3. Skab en virksomhedskultur, der værdsætter og omfavner teknologiske fremskridt som Kunstig Intelligens.

Sidst, men ikke mindst, vedhæfter vi oplægget fra Droids Agency nederst i dette nyhedsbrev.

Fejring af Gazellevirksomhederne

null

Det er festligt, når vinderne af Gazelle-prisen inviteres op på scenen af Annette Westh, der fortæller, hvor meget de betyder for lokalsamfundet. Gazellevirksomhederne er inspirerende og vækstdrivende, hvilket skaber liv og nye arbejdspladser i kommunen. Et stort tillykke til alle Gazelle vinderne i 2023. 

Følgende er Gazellevirksomheder i Halsnæs i 2023:

  • Baltic Shipping Company A/S
  • Dan Nielsen ApS Vognmand
  • E-Secure ApS
  • Havnens Optik ApS
  • Knud ApS
  • Muremester Mads Tolderlund ApS
  • Nordvarme.dk ApS
  • RS Entreprenørfirma ApS
  • Sølager Strand Camping ApS
  • Søren Schneider ApS 

Erhvervsnetværket F5

Formanden for foreningen, Kim Jensen fortalte, at bestyrelsen er blevet udvidet med repræsentanter fra de andre erhvervsforeninger i Halsnæs. På denne måde vil F5 fungere som en paraplyforening for hele kommunens erhvervsliv.
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kontakte formanden, Kim Jensen, via e-mail på: hanetoften@yahoo.dk eller på mobilnummer: 29 78 63 23. 

Aktuelle arrangementer for erhvervet

  • Vil du være leverandør til Halsnæs Kommune? Så kom til vores dialogmøde med erhvervet torsdag den 29. februar 2024 kl 14.00. Hvert år har Halsnæs Kommune en række større og mindre udbud og opgaver, som private leverandører kan byde ind på.

Modtager du Halsnæs Kommunes Erhvervsnyhedsbrev? Ellers kan du tilmelde dig her: https://halsnaes.dk/erhverv/erhvervsnyheder 

Nøgleord

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye