Storsmilende sweatre, støv og slikkende tunger: En generation af nordiske designere indtager Rundetaarn
En generation af skandinaviske stemmer kommer til udtryk, når vandreudstillingen Generation WHY åbner i Rundetaarn. Her giver 36 nordiske kunsthåndværkere og designere form til Generation Y's følelser, oplevelser og holdninger gennem potente værker, der bearbejder personlige og eksistentielle temaer med sikker hånd i alt fra træ, tekstil og glas til digital kodning og støv fra fejebakken.

Fra den 9. marts til den 28. april 2024 kan Rundetaarns gæster opleve et udsnit af nordiske designere og kunsthåndværkere fra en generation af formgivere, der har vægtige temaer på dagsordenen og mestrer en bred palette af materialer og metoder.
Tre kuratorer fra Danmark, Norge og Sverige har udvalgt 36 skandinaviske udøvere, der tager livet, deres praksis og kloden både alvorligt og personligt i en udstilling, der giver et mangfoldigt indblik i, hvad der optager den yngre generation.
Kunsthåndværk om klima, krop og køn
Generation Y (også kendt som Millennials) favner dem, der er vokset op omkring årtusindskiftet. De udvalgte udøvere formidler generationens følelser, oplevelser og holdninger, og bearbejder temaer som traumer, sorg, køn, krop og den allestedsnærværende klimakrise i både klassiske og mere utraditionelle materialer.
Vandreudstillingen er initieret af foreningen bag Kunsthåndværkermarkedet Villvin i Risør, Norge, der ønskede at skabe en spektakulær udstilling om yngre nordisk kunsthåndværk i forbindelse med byens 300–års jubilæum i 2023. Udstillingen åbnede i Risør Kunstpark sidste sommer. I 2024 præsenteres Generation WHY i Danmark af Rundetaarn som en del af årets program i udstillingsrummet Bibliotekssalen.
"Bibliotekssalen er et vindue til verden, hvor viden og inspiration kan udveksles på tværs af generationer og kulturer. Rundetaarn har en lang tradition for at udstille kunsthåndværk, kunst og design i salen, og i foråret vil vores gæster kunne opleve et væld af intense værker i høj kvalitet fra en yngre generation med noget på hjerte", udtaler Jeanette Bursche, direktør i Rundetaarn.
Udstillingens danske kurator, Charlotte Jul, håber at publikum på tværs af aldersgrupper og landegrænser vil få et indblik i skandinaviens stærke stemmer og arbejdsmetoder, spejle sig i de følelsesmæssige tematikker og lade sig fascinere af udstillernes sikre greb om håndværk og materialer.
Fra Danmark udstiller Maria Koschenkova, Morten Klitgaard, Astrid Skibsted, Jonas Edvard, Stine Bidstrup, Anne Brandhøj, Alexandru Murar, Carl Emil Jacobsen, Stine Mikkelsen, Maria Viftrup og Wang & Söderström.
Fra Norge udstiller Ina Vang, Håvard Kranstad, Renate Desiree Dahl, Ida Siebke, Ask Bjørlo, Steffen Andre Nilsen, Elin Hedberg, Lissette Escobar, Cato Løland, Marsil Andjelov Al-Mohamid og Marthe Minde.
Fra Sverige udstiller Karin Roy Andersson, Anna Nordström, Matilda Kästel, Maja Michaeldotter, Lisa Juntunen Roos, Milja Morset, Emilia Olofdotter Sundqvist, Fadhel Mourali, Maja Stjärna og Lotta Snijder.
Fra Island udstiller Ýr Jóhannsdóttir.
Generation WHY åbner den 9. marts kl. 14.30 i Rundetaarns Bibliotekssal, hvor den vil kunne opleves frem til den 28. april, 2024.
Læs mere om udstillingen og de enkelte kunstnere på rundetaarn.dk
Udstillingen er kurateret af Marcia Harvey Isaksson (Sverige), Vidar Koksvik (Norge) og Charlotte Jul (Danmark) og realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond samt Ellen og Knud Dalhoffs Fond.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Marie LundProgramchef, Rundetaarn
dml@rundetaarn.dkRosa LembckeKommunikation, Rundetaarn
rl@rundetaarn.dkJeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
jb@rundetaarn.dkBilleder












































Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Forsvundne runesten kommer til live i Rundetaarn i ny udstilling20.5.2025 13:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Runesten som mælk på køl? Runesten som fake news? Eller som et maleri, en performance eller en musikvideo? Ni samtidskunstnere giver hver deres bud på en fortolkning af de runesten, der gik til i Københavns store brand for knap 300 år siden. Det sker i udstillingen “De Tabte Runesten” i Rundetaarns smukke Bibliotekssal fra den 20. juni til den 24. august.
Det sker i Rundetaarn i løbet af sommeren: Koncerter, stjernebar på toppen og foredrag2.5.2025 11:56:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarn er klar med sit eventprogram frem til slutningen af sommeren, og gæsterne kan både glæde sig til muligheden for at blive vist rundt i den gamle lejlighed i tårnet, solnedgang med udsigt over København og en helt særlig koncert i Rundetaarns historiske Biblioteksssal.
Kan kunsten skabe respekt for planeten? Ny udstilling i Rundetaarn13.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 4. april til 9. juni danner Rundetaarns smukke Bibliotekssal ramme om udstillingen “TID*MULD*STJERNE”, hvor otte samtidskunstnere undersøger klimakrisen gennem alt fra fund fra Amager Fælled, jordvæsener fra undergrunden og blomstermetaforer til en café i det ydre rum og invasion fra fjerne galakser.
Runesten, DNA og ufortalte historier: Rundetaarn præsenterer årets udstillingsprogram5.2.2025 13:18:21 CET | Pressemeddelelse
I 2025 præsenterer Rundetaarn fem særudstillinger i udstillingsrummet Bibliotekssalen. Årets program udforsker historie og videnskab gennem så forskellige genrer som astrofotografi, genfortolkninger af historiske runesten, klimakunst og krystalliserede aminosyrer.
KOSMOS: Rundetaarn inviterer til astrofestival i historiske rammer19.12.2024 14:31:03 CET | Pressemeddelelse
Fra den 7. februar til den 21. marts bliver Rundetaarn omdannet til et univers af stjernestunder, når festivalen KOSMOS finder sted i Christian IV's gamle observationstårn på Købmagergade. Blandt højdepunkterne er en udstilling af astrofotograf Jakob Arthur Andersen, talks med blandt andre David Arge Klevang, Anja C. Andersen og Frederik Dirks Gottlieb, en hyldest til videnskabens kvinder på Kvindernes Internationale Kampdag, astronomi-gastronomi med Tina Ibsen, et kosmisk kærlighedsevent med Maria Jencel fra "112 for knuste hjerter" og en intimkoncert med jazzduoen Bremer/McCoy.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum