Furesø gør klar til fodboldudskoling
1.2.2024 13:30:29 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Fra sommer kan fodboldinteresserede elever vælge en 6. klasse på Lyngholmskolen, hvor dagligdagen tager udgangspunkt i fodbold. Alle elever med fodboldinteresse, både piger og drenge er velkomne. Det er glæden og interessen, der er adgangsgivende, ikke det fodboldmæssige niveau. Nu inviterer Furesø Kommune og Akademiet Fodbold Fulton til informationsaften i marts.

I snart 11 år har udskolingseleverne i Gentofte kunnet vælge en skoledag, hvor fodbold er omdrejningspunktet. Fra næste skoleår bliver tilbuddet også en realitet i Furesø.
Muhammed Bektas (A), formand for Børn og Skole:
”Målet er styrke trivslen blandt de elever, der motiveres af fodbold, på en ny måde, hvor de oplever en undervisning, der er sjovere, mere motiverende og mere meningsgivende. Vi tror på, at en skoledag, der tager udgangspunkt i noget, eleverne brænder for, skaber en højere grad af motivation. Og med motivation følger naturligt øget trivsel og faglig udvikling, Vi glæder os til at implementere forløbet i Furesø.
Også Anders Medum Groth (B), næstformand i Børn og Skole, er begejstret over, at Lyngholmskolen efter sommerferien vil tilbyde et alternativ til den traditionelle skolegang:
“Jeg har selv været lærer i Gentofte, hvor den første Fulton-klasse så dagens lys. Jeg så en ny gnist blive tændt i elevernes øjne, og en glæde over at komme i skole. For mig er der ingen tvivl om, at Fodbold Fulton kan skabe en fantastisk skoleform, hvor trivslen og de faglige resultater er rigtigt gode.”
Plads til alle
Udskolingsforløbet bygger på glæden ved at spille fodbold og på det stærke fællesskab, der opstår, når elever og lærere samles om en fælles interesse. Det betyder ikke, at man skal være elitespiller for at være med. Tværtimod. En del af læringen i forløbet er netop, at der skal være plads til alle uanset niveau, og at alle spiller på samme hold. Og naturligvis henvender det sig både til drenge og piger, som sagtens kan spille på samme hold.
”Målgruppen er lige så bred som i enhver anden klasse med den undtagelse, at eleverne deler en interesse for fodbold. Det gør det lettere at planlægge undervisningen, fordi alle motiveres af det samme emne,” fortæller Christina Wex, der sammen med de tidligere landsholdsspillere Brian Laudrup og nu afdøde Lars Høgh er ophavsmand til ideen. Hun samarbejder med Lyngholmskolen og Furesø Kommune om at etablere Fodbold Fulton i Farum.
En tydelig ramme
Samme tydelige rammer og regler som på en fodboldbane. Tre lærere, der underviser eleverne i alle fag, og to lærere i alle timer for at sikre en differentieret undervisning. Inddragelse af fodbold i undervisningen. Fælles fodboldtræning i skoletiden og en klasse, der samtidig er et fodboldhold. Lærere, der samtidig er fodboldholdets trænere. Det er i al sin enkelhed rammen.
Pensum er det samme som i et hvert andet udskolingsforløb, og derfor er elevernes adgang til videre ungdomsuddannelse også præcis den samme. Målet er netop en stærk faglighed, fodbold er blot det middel, der skal få eleverne til at nå deres faglige mål.
”Vores erfaringer bekræfter, at den måde, vi i Akademiet Fodbold Fulton møder eleverne og planlægger hverdagen på, sætter gang i en faglig, personlig og social udvikling, som ruster eleverne godt til videre ungdomsuddannelse,” siger Christina Wex.
Velafprøvet forløb med lokalt afsæt
”Vi har været i dialog med både Gentofte Kommune og folkene bag forløbet igennem et godt stykke tid, og jeg er ikke i tvivl om, at et tilbud som Fodbold Fulton er det, vi har brug for i Furesø Kommune,” siger skoleleder Pia Christensen fra Lyngholmskolen.
”På Lyngholmskolen arbejder vi i forvejen målrettet på at møde alle elever på en måde, der udfordrer den enkelte, og vi har god erfaring i at undervise ud fra både faglighed, bevægelse og kreativitet.”
At forløbet har kørt så mange år i Gentofte, giver skolelederen ro i maven:
”Vi kommer til at bygge videre på et velafprøvet forløb og samtidig have mulighed for at tilpasse det til vores lokale behov. Det betyder, at vi kan tilbyde en helt særlig udskoling til de elever, der elsker fodbold og vil have glæde af bevægelse i skoledagen”.
Informationsmøde 13. marts 2024 kl. 17-18
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Mødet holdes på Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum.
Kontakter
Muhammed Bektas (A)
Formand for Børn og Skole
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Anders Medum Groth
Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Natur og Klima
Medlem af Børn og Ungeudvalget
Pia ChristensenSkolelederLyngholmskolen
Tlf:7216 4180pich@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø fejrer foreningslivet – tolv ildsjæle er nomineret, og Tobias Floor går på scenen2.11.2026 12:42:43 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november skruer vi op for festen! Folkeoplysningsudvalget inviterer hele Furesø til Fejring af Foreningslivet i Syvstjerneskolens festsal i Værløse.
Furesø inviterer til sit første FællesskabsForum29.10.2026 14:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør vi det lettere for flere at finde vej ind i lokale fællesskaber? Det er omdrejningspunktet, når Fællesskabsby Furesø for første gang inviterer borgere, foreninger, fagpersoner, boligområder, erhvervsliv og andre lokale aktører til FællesskabsForum.
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres8.10.2026 11:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

