Forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden: Danskerne er ikke utrygge i deres nabolag
1.2.2024 13:52:57 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lanceret udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 tiltag, bl.a. mod cykeltyverier, indbrud, hæleri og butikstyveri.
Formålet med udspillet er at skabe mere tryghed i hverdagen
Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer:
”Set med forskningsbriller er det lidt svært at få øje på, hvilket behov for øget tryghed, tiltagene skal imødekomme. Op imod 90 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det viser Justitsministeriets egne undersøgelser. Og det tal har ikke ændret sig betydeligt, siden man begyndte at måle trygheden tilbage i 2013. Næsten lige så mange – 86 procent – har også tillid til, at politiet hjælper dem, hvis de skulle få brug for det. Det tal er faktisk steget en smule.”
Et centralt element i udspillet er at styrke indsatsen mod indbrudstyveri og hæleri
Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer:
”Udspillet betoner, at antallet af indbrud er faldet markant over de seneste år. Men det er nærmest en underdrivelse. Det går nemlig fantastisk godt med at få antallet af indbrud ned. De har ikke været lavere siden starten af 1970’erne. I 2010, altså for blot 14 år siden, var der mere end tre gange så mange indbrud som nu” og han tilføjer: ”Jeg er også i tvivl om, hvorvidt en push-besked på mobilen reelt vil øge befolkningens følelse af tryghed. Men de tiltag, der gør livet som indbrudstyv og hæler mere besværligt, vil formentligt have en effekt på antallet af indbrud og befolkningens tryghed. Især er initiativernes målrettet hælermarkedet interessante. Hvis det er svært eller mere risikofyldt at komme af med stjålne ting, vil lysten til at stjæle nok også falde”
Et andet centralt element er en konsekvens kurs over for butikstyveri
”Højere bødestraffe for butikstyveri vil først have en præventiv effekt, hvis de kobles til en højere risiko for at blive opdaget og dømt. Og det kan fx kræve mere overvågning i butikkerne og at butikstyverier prioriteres af politiet. Men om man som samfund ønsker mere overvågning, er et større principielt spørgsmål, som rækker ud over at sænke kriminalitet, og det spørgsmål kunne det være forfriskende med en debat om.”
Kontakter
Lars Højsgaard AndersenForskningsprofessorROCKWOOL Fondens Forskningsenhed
Tlf:61666378lha@rff.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Flere bliver mødre blandt dem, der er boligejere – men færre unge kvinder ejer deres egen bolig20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af unge kvindelige boligejere er støt faldende, og det kan være en faktor i det faldende børnetal. Danske kvinder, der ejer deres bolig, havde i 2022 50 procent højere sandsynlighed for at få deres første barn sammenlignet med kvinder, der bor i leje- eller andelsbolig. Og forskellen mellem lejere og ejere vokser, viser et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden.
Mange offentligt ansatte vil have mindst 25% mere i løn for at skifte til et job i ”det private”14.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti offentligt ansatte ville kræve en betydelig lønstigning for overhovedet at overveje at skifte til den private sektor. Ny forskning viser, at offentligt ansatte prioriterer stabilitet, fleksibilitet og meningsfuldt arbejde – og at god ledelse er en afgørende brik i det billede.
Danske iværksættere skaber virksomheder for milliarder uden for Danmark13.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
304 virksomheder er enten blevet flyttet ud af Danmark eller blevet grundlagt i udlandet af danske iværksættere siden 1999. De virksomheder, der fortsat er selvstændige, beskæftiger i dag mere end 22.000 medarbejdere på verdensplan. Samtidig er 61 af virksomhederne siden blevet opkøbt til en samlet kendt værdi på mindst 280 milliarder kroner. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, der for første gang ved hjælp af AI har kortlagt, hvordan danske virksomheder og iværksættere flytter ud af landet.
Ny forskning: Din studieretning kan spille næsten en lige så stor rolle for din løn som, hvor længe du læser2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To personer med samme uddannelsesniveau kan have op til 40 procents forskel i løn, når de er færdiguddannede. Samtidig er der store forskelle i grundlæggende læse- og regnefærdigheder blandt personer med forskellige studieretninger. Det viser et nyt forskningsprojekt fra University College London, der er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Generation Z`s samfundssind fejler ikke noget28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nutidens unge i generation Z har samme niveau af tillid til andre, bakker lige så meget op om samfundet og har lige så stærk social adfærd, som millennials, generation X og baby-boomene havde, da de var unge. Det viser en analyse af en række undersøgelser på tværs af generationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum