Boligkontoret Danmark

Tre nye forretningsførere på Boligkontoret Danmarks afdelingskontorer

Del

Det er profiler med bred erfaring fra den almene sektor, der skal stå i spidsen for afdelingskontorerne i Holte, Allerød/Hillerød og Silkeborg.

"De nye forretningsførere har et stærkt blik for beboerdemokratiet, den service, vi skal levere, og de relationer, der er afgørende for vores lokale nærvær,” siger adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann. Foto: Boligkontoret Danmark Danmark
"De nye forretningsførere har et stærkt blik for beboerdemokratiet, den service, vi skal levere, og de relationer, der er afgørende for vores lokale nærvær,” siger adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann. Foto: Boligkontoret Danmark Danmark

Boligkontoret Danmark, der administrerer 35.000 lejeboliger for en række almene boligselskaber landet over, er organiseret decentralt med ni afdelingskontorer fordelt i hele Danmark. På tre af dem er der fra årsskiftet kommet ny forretningsfører.

”Det har altid en vis betydning, når der skiftes ud på ledende poster. Med denne konstellation og de nye profiler er jeg sikker på, at vi har fået sammensat et rigtig godt hold. Vi får nye ledere, der både forstår og har stor erfaring med ledelse og de værktøjer, man skal mestre som forretningsfører. Samtidig har de et stærkt blik for beboerdemokratiet, den service, vi skal levere, og de relationer, der er afgørende for vores lokale nærvær,” siger adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann.

Christian Fries 

Christian Fries er ny forretningsfører på afdelingskontoret i Holte, og han er et kendt ansigt i Boligkontoret Danmark, da han kommer fra samme stilling på afdelingskontoret Allerød/Hillerød. Christian Fries har 15 års erfaring fra den almene sektor, blandt andet som kundechef i KAB og regionsdirektør hos Domea og de seneste fire år i Boligkontoret Danmark.

Som ny forretningsfører for afdelingskontoret i Holte får Christian Fries det overordnede administrative ansvar for en række boligselskaber, der udlejer boliger i 11 kommuner: København, Køge, Rudersdal, Albertslund, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Bornholm, Herlev og Rødovre.

Tiltrådt 1. januar 2024. 

Michael Egelund 

I stedet for Christian Fries bliver Michael Egelund ny forretningsfører på afdelingskontoret Allerød/Hillerød.

Michael Egelund har en lang erfaring fra den almene boligsektor i forskellige roller, blandt andet som driftsleder og driftschef.

Som ny leder af Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød får Michael Egelund det overordnede administrative ansvar for en række boligselskaber med godt 4.000 boliger i alt i flere nordsjællandske kommuner; Allerød, Hillerød, Furesø, Gribskov, Egedal og Halsnæs.

Tiltrådt 1. december 2023. 

Emil Bryhn Kjenseth 

Den nye forretningsfører på afdelingskontoret i Silkeborg bliver Emil Bryhn Kjenseth, der tidligere har været ansat på samme kontor i to år som driftschef. Emil Bryhn Kjenseth har en baggrund i finanssektoren kombineret med en uddannelse som bygningskonstruktør og har erfaring fra både den private og almene udlejningssektor.

Som ny forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Silkeborg får Emil Bryhn Kjenseth det overordnede administrative ansvar for Midtjysk Boligselskab, Grenaa Andelsboligforening og Samsø Boligselskab, der tilsammen udlejer 2.340 almene boliger i ni midtjyske kommuner.

Tiltrådt 1. januar 2024.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Michael Egelund, ny forretningsfører Boligkontoret Danmarks afdelingskontor Allerød/Hillerød
Michael Egelund, ny forretningsfører Boligkontoret Danmarks afdelingskontor Allerød/Hillerød
Download
Emil Bryhn Kjenseth, ny forretningsfører på Boligkontoret Danmark afdelingskontor i Silkeborg
Emil Bryhn Kjenseth, ny forretningsfører på Boligkontoret Danmark afdelingskontor i Silkeborg
Download
Christian Fries er ny forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte
Christian Fries er ny forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte
Download

Om Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.

Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye