35 pct. af nye iværksættervirksomheder er i vækstbrancher
Flest nye iværksættervirksomheder i 2023 er enkeltmandsvirksomheder og er indenfor erhvervsservice. 35 pct. af virksomhederne er indenfor vækstbrancherne. Det viser anden del af EIFOs iværksætteranalyse 2023, der viser fordelingen af de nye iværksættere på virksomhedstype og branche.
I det forgangne år blev der samlet set oprettet 51.811 nye CVR-numre. Det er godt 2 pct. færre end i 2022. Langt størstedelen af virksomhederne var enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber, mens nyetablerede aktieselskaber i det store billede hører til sjældenhederne – og det gjorde de i endnu højere grad i 2023. Det viser anden del af EIFOs iværksætteranalyse 2023.
”Fordelingen af nye iværksættervirksomheder på virksomhedstyper har været meget stabil i de seneste år. Blandt de nystiftede iværksættervirksomheder i 2023 udgjorde 56 pct. enkeltmandsvirksomheder, 43 pct. anpartsselskaber og 1 pct. aktieselskaber. Der er kommet færre til i alle kategorier, men tilbagegangen var størst for aktieselskaberne, som vi havde 20 pct. færre af i forhold til 2022,” konstaterer Chef for Analyse & Policy, Karoline Garm Nissen.
Flest inden for Erhvervsservice
Den største andel og det største antal af nye iværksætter-virksomheder blev stiftet inden for branchen Erhvervsservice. Det er nyt ift. tidligere år, hvor Handel og transport mv. har været størst på begge parametre.
Udviklingen i Erhvervsservice var især drevet af en fremgang inden for Viden-service, herunder især i underbranchen Virksomhedsrådgivning, som steg efter et lavt niveau i 2022.
12.000 nye iværksættere i vækstbrancher
I 2023 blev der stiftet knap 12.000 nye iværksættervirksomheder inden for vækstbrancherne Information og kommunikation, Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester og Viden-service. Andelen af nye virksomheder inden for vækstbrancherne var væsentligt højere i Region Hovedstaden end i resten af landet.
”I hele landet blev der i 2023 stiftet knap 12.000 nye virksomheder inden for vækstbrancherne, svarende til en andel på 35 pct. af alle nye iværksættervirksomheder. Flest vækstvirksomheder findes i branchen Information og kommunikation, som bl.a. består af en relativt høj andel Tech-virksomheder, særligt i underbranchen It- og informationstjenester, som er hurtigt skalerbare,” konstaterer Karoline Garm Nissen.
Læs hele analysen og se datagrundlaget her.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPresseansvarlig// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i begyndelsen af 2023.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmebank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, fonde m.m.
EIFO har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. i Danmark og ude i verden, og EIFO har mere end 5.000 kunder. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
100 mio. kr. til landbrugsprojekter i Ukraine2.5.2024 14:52:29 CEST | Pressemeddelelse
EIFO har netop underskrevet låneaftale om 100 mio. kr. til den Ukrainske landbrugsvirksomhed, Nibulon.
Rodinia henter ny kapital til at løse tøjindustriens overproduktion1.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, og Climentum Capital investerer 22 mio. kr. i den danske Tech-startup Rodinia Generation, der har udviklet et produktionskoncept, der kan revolutionere tøjindustrien. Investeringen skal sætte skub i nye markeder.
Venturemarkedet i første kvartal: Flere investeringer, men mindre beløb15.4.2024 11:28:28 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af investeringer på det danske venturemarked steg i 1. kvartal 2024, men det samlede investerede beløb faldt. Særligt investeringen i elbilopladningsvirksomheden Monta drev markedet, og så var AI-området i historisk vækst.
EIFO tjener 1 mia. kr. i sit første år5.4.2024 12:34:25 CEST | Pressemeddelelse
EIFOs første årsrapport viser en indtjening på lidt over 1 mia. kr. samt et solidt samfundsbidrag.
Jon Black Andersen bliver ny kommunikationsdirektør i EIFO2.4.2024 11:07:11 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har ansat Jon Black Andersen som ny kommunikationsdirektør pr. 1. maj 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum