Ny analyse: Indikationer på en stigning i M&A-aktiviteten i 2024
PwC har netop udgivet en global analyse af M&A-trends, som viser positive indikatorer for en stigning i M&A-aktiviteten og optimisme fra markedsaktører.

Det globale aktivitetsniveau for køb og salg af virksomheder har de seneste år været nedadgående på grund af en række makroøkonomiske og geopolitiske udfordringer. I EMEA-regionen faldt aktivitetsniveauet med 13 % i forhold til det foregående år, mens købsværdien faldt med 36 % over samme periode - primært som følge af et fald i antallet af større handler. I Danmark har denne udvikling særligt været synlig i anden halvdel af 2023.
PwC’s seneste ‘Global M&A Industry Trends 2024’ viser dog indikationer på en opadgående kurve og optimisme hos markedsaktører. Det er endnu uvist, hvor hurtigt markedet vil vende.
“Vi ser i øjeblikket positive markedsindikatorer, herunder en større villighed for virksomhedshandler hos markedsaktører, fx for at imødekomme behovet for strategisk transformation drevet af globale megatrends, såsom ESG og digitalisering. Dette indikerer en nært forestående stigning i M&A-aktiviteten i 2024, hvilket vi allerede ser i blandt andet energisektoren og inden for teknologiområdet,” siger Jan Hetland Møller, leder af PwC’s Deals-afdeling i Danmark.
Optimisme bygger på særligt tre faktorer
Potentialet for et opsving i 2024 er baseret på særligt tre faktorer, der giver grund til optimisme.
Makroøkonomisk stabilisering i markedet: Den seneste tids forbedring i det finansielle marked, drevet af blandt andet aftagende inflation og en forventet reduktion i renteniveauet, giver de rette forudsætninger for et sundere M&A-marked i 2024.
Et opbygget udbud og efterspørgsel i markedet: Andet halvår af 2023 var præget af et lavere M&A-aktivitetsniveau, hvilket har opbygget et udbud og en efterspørgsel hos købere og sælgere. Særligt kapitalfondene (PE-fondene) enten nærmer sig eller har overskredet deres typiske deadlines for porteføljeinvesteringer, og dette forventes at føre til en stigning i exit-aktiviteten.
“I løbet af 2023 så vi flere handler, der ikke kom i mål på grund af et ustabilt og usikkert marked. Det efterlader uudnyttet kapital i markedet, som skal bruges i 2024 - især blandt PE-fonde. Det medfører en ‘backlog’ af selskaber, som gøres klar til salg,” siger Jan Hetland Møller, leder af PwC’s Deals-afdeling i Danmark.
Globale megatrends driver et behov for strategisk transformation: Digitalisering, ESG og andre globale megatrends gør, at flere virksomheder oplever et strategisk behov for at tilpasse deres forretningsmodel - som fx kan ske gennem tilkøb af virksomheder. Ifølge PwC’s årlige CEO-undersøgelse for 2024, siger 60 % af CEOs, at de planlægger at foretage mindst ét opkøb inden for de næste tre år.
Opkøb er en oplagt mulighed, når virksomheder ønsker at skalere, få adgang til teknologi samt accelerere virksomhedens vækst. Samtidig ses en større bevågenhed i forhold til frasalg af forretningsområder, der ikke er en del af virksomhedens kerneaktiviteter for i stedet at fokusere ressourcerne på strategiske vækstområder. Ifølge PwC’s Value Creation Transformation Survey forventer 70 % af virksomhedsledere desuden at bruge opkøb til at fremskynde brugen og udviklingen af ny teknologi.
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Nye afgørelser præciserer reglerne for håndværker- og servicefradraget15.9.2025 08:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Skatterådet har i en række nye afgørelser afgjort, om der kunne opnås håndværker- og servicefradrag eller ingen af delene. Det understreger, hvor vigtigt det er at være helt sikker på, hvilke ydelser der faktisk giver ret til fradragene.
Lejer du din bolig ud? Disse skatteregler bør du kende11.9.2025 09:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen for boligudlejning lakker mod enden, og det er for mange tid til at indberette til skat. Men langt fra alle danskere kender skattereglerne på området. Få styr på dem én gang for alle med hjælp fra PwC’s skatteekspert.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Aarhus-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC og Skoleglæde.nu vender nu tilbage til Aarhus med undervisningsforløbet Ung privatøkonomi, der klæder elever på til at tage ansvar for deres økonomi. Projektet blev første gang introduceret i 2019, og nu er turen igen kommet til Aarhus, hvor elever fra 8. klasse på Strandskolen, Skåde Skole og Frederiksbjerg Skole skal arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag.
Pulsmåling: Virksomheder holder fast i bæredygtighed trods politisk udskydelse2.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den politiske udskydelse af CSRD fortsætter det strategiske arbejde med bæredygtighed. Tre ud af fire virksomheder, der er omfattet af CSRD (bølge 1), arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning, og 58 % mener, at bæredygtighedsagendaen vil påvirke dele af virksomhedens forretning. Det viser en pulsmåling fra PwC.
Nye skattesatser i 2026: Skattelettelser på vej til mange danskere29.8.2025 11:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Nu er skattesatserne i 2026 blevet offentliggjort. Mange danskere kan se frem til betydelige skattelettelser efter årsskiftet, men særligt én gruppe danskere får glæde af det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum