Status på jordskredet i Randers
I medfør af miljøskadeloven § 21, stk. 2. vil indsatsen med at afværge alvorlig miljøskade i forbindelse med jordskredet i Randers fremover blive hjemlet i miljøbeskyttelsesloven.
Dette skyldes, at Kammeradvokaten har konstateret, at der ikke kan tilvejebringes den fornødne sikkerhed for yderligere udgifter til afværgeforanstaltninger.
Dette medfører, at Miljøstyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse om, at myndighedsansvaret for den resterende del af miljøskadesagen går tilbage til Randers Kommune pr. 1. februar.
Afgørelsen er her til aften sendt til Randers Kommune.
Samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Randers Kommune om at håndtere jordskredet, som stadig er i den akutte fase, fortsætter. Konkret vil Miljøstyrelsen deltage i de løbende krisemøder, ligesom Miljøstyrelsen vil sikre, at kommunen kan få vejledning hos styrelsen i både juridiske og miljømæssige spørgsmål.
Kammeradvokaten undersøger fortsat, om andre virksomheder med relation til Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for skaderne, og hvilke retlige skridt, der kan tages for at forfølge princippet om, at forureneren skal betale.
Folketinget har tidligere godkendt et aktstykke, der muliggjorde afholdelse af udgifter op til 205 mio. kr. til afværgeforanstaltninger efter miljøskadeloven. En del af disse midler har været anvendt på den indsats, der er pågået, siden Miljøstyrelsen gav påbud til virksomheden om sikkerhedsstillelse.
Regeringen vil derfor søge Folketingets opbakning til, at den resterende del af de 205 mio. kr. tildeles den akutte afværgeindsats, som pr. 1. februar varetages af kommunen.
”At indsatsen overgår fra et lovgrundlag til et andet, ændrer ikke på, at indsatsen skal fortsætte for at afværge fare for alvorlig miljøskade som følge af jordskredet. Det arbejde understøtter vi med disse tiltag,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta
- Randers Kommune har siden den 19. december arbejdet intensivt sammen med entreprenører og Beredskab og Sikkerhed for at forhindre en miljøskade i Alling Å.
- Miljøstyrelsen vurderede den 23. december, at der er overhængende fare for en miljøskade. Randers Kommune traf herefter afgørelse om fare for miljøskade.
- Virksomheden modtog d. 21. januar to påbud fra Miljøstyrelsen. Det ene påbud pålagde Nordic Waste A/S at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at jordskredet ikke medfører en miljøskade af Alling Å. Det andet påbud pålagde Nordic Waste A/S at stille sikkerhed for Miljøstyrelsens udgifter i sagen.
- Udstedelsen af de to påbud skete med baggrund i Miljøskadeloven. Med udstedelsen af de to påbud overgik myndighedsansvaret fra Randers Kommune til Miljøstyrelsen.
- Nordic Waste A/S blev den 22. januar erklæret konkurs ved skifteretten.
- Miljøstyrelsen har - efter rådgivning fra Kammeradvokaten - truffet afgørelse efter miljøskadelovens 21, stk. 2 om, at da der ikke længere kan stilles sikkerhed for yderligere udgifter til afværgeforanstaltningerne er det ikke længere miljøskadeloven, som finder anvendelse. Det betyder, at sagen går tilbage til den oprindelige tilsynsmyndighed (Randers Kommune).
- Myndighederne vil tage alle nødvendige skridt i processen med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale for at afværge de alvorlige skader på miljøet. Dette arbejde fortsætter.
Yderligere oplysninger:
Pressekontakt til Miljøministeriet (kan ikke modtage SMS): Tlf.: +45 2091 59
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Akutpakke for vandmiljøet: Millionpulje til kommunerne skal fjerne flaskehals for lavbundsjorde26.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.
PFAS-handlingsplan: Regeringen vil indføre dansk forbud mod PFAS i tøj og sko25.4.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af en ny PFAS-handlingsplan foreslår regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. ”Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud vil gavne vores sundhed og miljøet i Danmark,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Efter 20 års kamp: Nu kommer der pant på tyske dåser24.4.2024 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har kæmpet for en ny aftale, der sikrer pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det er nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Reglerne skal sikre, at tyske grænsehandelsbutikker ikke længere kan sælge pantfri dåser til danskerne
Cigaretproducenter skal betale mere for opsamling af skod23.4.2024 16:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Det er tobaksindustriens ansvar at betale for cigaretskod, der forurener naturen. En ny analyse viser, at omkostningerne for at rydde op efter cigaretskod bliver dyrere end hidtil antaget. Regeringen og en bred aftalekreds er enige om, at regningen til producenterne skal følge omkostningerne.
Fra landbrug til natur: Nu genopstår Nordsjællands fjerdestørste sø17.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag sætter den første gravemaskine skovlen i jorden og tager hul på arbejdet med at genskabe Søborg Sø syd for Gilleleje. Dermed bliver tidligere landbrugsjord nu til natur med offentlig tilgængelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum