Flotte resultater med selvstyrende teams i hjemmeplejen
Det omfattende projekt med at skabe selvstyrende og tværfaglige teams i hjemmeplejen har skabt klare forbedringer – bl.a. mindre sygefravær og færre opsigelser.
Kommunens hjemmepleje har i knap to år arbejdet intensivt på at indføre selvstyrende og tværfaglige teams. Nu viser den afsluttende evaluering, at en lang række af de ønskede resultater er opnået.
”Det glæder mig inderligt, at vores store satsning er lykkedes så fint. Vi har alle en interesse i, at hjemmeplejen er et godt sted at arbejde, så borgerne modtager kompetent og værdig hjælp af dygtige og motiverede medarbejdere”, siger Louise Mehnke, formand for Social- og Sundhedsudvalget, som på dets møde den 30. januar roste medarbejdere og ledere for deres store arbejde, og som ser frem til at følge udviklingen af de selvstyrende teams.
”Med dette projekt har vi ønsket at skabe en ny hjemmepleje, hvor medarbejderne har mest mulig frihed til at tilrettelægge deres arbejde og samarbejde på tværs af deres fag. Og vi er kommet rigtig langt på knap to år. Slutevalueringen viser blandt andet, at sygefraværet er faldet med ca. 20 pct. ligesom antallet af opsigelser. Derudover oplever ca. 80 pct. af medarbejderne, at de er stolte af deres arbejdsplads og vil anbefale den til andre. Det er alt sammen super vigtige resultater i en situation, hvor der er intens kamp om dygtige medarbejdere blandt landets kommuner.
Men ligeså vigtig er borgernes vurdering af hjemmeplejen. Her hæfter jeg mig ved, at langt størstedelen af de borgere, som får hjemmehjælp, er tilfredse og kender de medarbejdere, der kommer i deres hjem og er trygge ved plejepersonalets kompetencer”.
Social- og Sundhedsudvalget har tidligere besluttet, at fortsætte indsatsen med at udvikle hjemmeplejen de kommende år, selvom bevillingen på 7,8 mio. kr. fra Socialstyrelsen til projektet udløb ved nytår.
”Selvom vi er kommet imponerende langt allerede, er vi ikke i mål endnu. Vi har derfor prioriteret at arbejdet med at ændre hjemmeplejen skal fortsætte, da det er en meget stor og krævende omstilling, som oven i købet skal ske samtidig med, at hjemmeplejen skal køre døgnet rundt, året rundt”, slutter Louise Mehnke.
Hjemmeplejen i Fredensborg Kommune har ca. 220 medarbejdere i alt fordelt på kommunens fire byer. Projektet omfatter ikke de private leverandører af hjemmehjælp.
Sammenlignet med de andre kommuner, som har fået puljemidler til at indføre selvstyrende teams i hjemmeplejen, adskiller Fredensborg Kommunes projekt sig ved, at det er hele hjemmeplejen, som er i forandring på én gang. I de øvrige kommuner har man typisk iværksat pilotprojekter i mindre enheder.
Kontakter
Udvalgsformand Louise Mehnke (A) tlf. 51 23 22 51
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum