Nye – gamle toner for ældreområdet
KristenDemokraterne hilser den netop lancerede ældrereform velkommen.
”Der er ikke så meget nyt”, udtaler Ældreordfører i KristenDemokraterne, Britta Kristensen: ”Jeg har arbejdet 31 år som hjemmesygeplejerske og visitator, og har på nært hold oplevet, at det fungerer bedst når hjælpen udføres af kendte medarbejdere i samarbejde med borgeren. Det nye ligger i, at man fra regeringens side ønsker at give styringen tilbage til dem, der er tæt på, og vise tillid”.

Mere tillid og mindre kontrol er helt i tråd med KristenDemokraternes politik, hvor vi bl.a. har fokus på, at de nære selvstyrende teams giver den bedste hjælp til den enkelte borger og det bedste samarbejde mellem borger og hjemme- og sygeplejen. I KristenDemokraterne glæder vi os over intentionen om at skære i kontrollen og styrke tilliden – vi håber det lykkes denne gang.
Langt de fleste medarbejdere gør et kæmpe arbejde for at lytte aktivt og hjælpe borgeren på den bedste måde. Især de mennesker, som ikke selv rækker ud efter hjælp, som ikke kan se, at de ikke klarer dagligdagen, har brug for en helt særlig indsats. De har brug for medarbejdere, der kan lære dem at kende og stille og roligt få lov til at hjælpe. Det kræver tid, tålmodighed og indfølingsevne. Og det lykkes kun med kendte medarbejdere.
Vi i KristenDemokraterne håber, at disse nye tiltag kommer til at fungere i praksis. Vi håber, at det tunge lag af kontrolinstanser, som gennem mange år kun er blevet udvidet, bliver taget væk. Og vi håber virkelig, at de nye toner bevirker, at man ikke altid vil gribe til mere kontrol, hvis der sker en fejl et sted, men derimod ser på årsagen til, at fejlen sker, og lader tilliden råde, så man kan finde en løsning tæt på.
Tænk hvis alle de ressourcer, der bliver brugt på kontrol, føres tilbage til de nære medarbejdere og dermed borgerne. Tænk hvis ressourcerne i stedet blev brugt hos borgerne til at yde den bedst mulige hjælp for dem, der har behovet. Det vil være en festdag for KristenDemokraterne.
Kristendemokratiske kerneværdier: Værdighed, fællesskab, frihed og ansvar.
Nøgleord
Kontakter
Britta KristensenÆldreordfører
Tlf:2164862103bgkristensen@kd.dkOm Kristendemokraterne
Kristendemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Klar til kommunal- og regionsrådsvalg28.8.2025 14:07:46 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er med KristenDemokraterne: ”Danskerne er igen begyndt at tale om næstekærlighed uden at rødme. I disse år retter vi blikket mod det nære, fællesskabet og de relationer, der betyder noget. I vores dagligdag søger vi tro og eftertanke, og vi tvivler. Vi søger noget at læne os op ad, og vi søger håbet, drømmene og forventningens glæde. Det forstår KristenDemokraterne. Tiden er med KristenDemokraterne.” – Jeppe Hedaa, landsformand, KristenDemokraterne
Nyt byrådsmedlem til KristenDemokraterne6.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er fælles værdier, lokal forankring og respekt for forskellighed der har fået byrådsmedlem Jørgen Petersen fra Køge til at melde sig ind i KristenDemokraterne. Partiet får nu sin første repræsentant i Køge Byråd.
KristenDemokraterne: Færre sygeplejersker er en trussel mod vores sundhed31.7.2025 16:04:50 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne foreslår en samlet indsats for at forhindre yderligere fald i ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen.
KristenDemokraterne fremlægger bud på værdigrundlag for Danmark26.7.2025 11:12:44 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne fremlægger bud et værdigrundlag for Danmark, der består af 32 nøgleværdier, opdelt i syv kategorier – fra teologiske og klassiske dyder til relationelle og samfundsmæssige værdier.
KristenDemokraterne: Indfør barns frie sygedage – ingen forældre skal tvinges på arbejde, før barnet er rask3.7.2025 10:20:58 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne stiller nu forslag om at indføre barns frie sygedage, så forældre ikke længere skal tvinges til at møde på arbejde, mens deres barn stadig er sygt efter barns første sygedag. Familieordfører Jørgen Bjerregaard og landsformand Jeppe Hedaa mener, at den nuværende praksis presser familierne unødigt og går ud over både børns trivsel og familielivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum