Otte ud af ti ville bo i ejerbolig, hvis de selv kunne vælge
Ejerboligen er en all time favorite, som 78 procent af danskerne ville foretrække at bo i, viser ny undersøgelse.

Selvom lidt over halvdelen af os danskere bor i ejerbolig, ville hele 78 procent af befolkningen faktisk foretrække ejerboligen som deres bolig, hvis de selv kunne vælge. Det viser en befolkningsundersøgelse som Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Estate.
Kun 13 procent ville foretrække at bo i lejebolig på trods af, at 42 procent ifølge Danmarks Statistik bor til leje. For fem procent er det ligegyldigt, mens 4 procent ikke har gjort deres mening op.
Ifølge ejendomsmæglerkæden Estate viser undersøgelsen, at de værdifulde mursten, som mange danskere traditionelt sparer op i, ikke er en myte.
- Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved enten at være lejer eller ejer, men undersøgelsen gør det meget klart, at det mest forjættende er at eje sin egen bolig, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han er ikke i tvivl om, at den store overvægt af personer, der ville foretrække at bo i ejerbolig, skyldes to centrale forhold.
- For det første vil de fleste boligejere før eller siden kunne realisere en gevinst, enten ved at have sparet op eller fordi de har oplevet værdistigninger. De seneste ti til tyve år skal man have levet meget isoleret, hvis ikke man har opdaget, at landets boligejere i perioder har været forgyldt og tilsmilet af konjunkturerne, siger Thomas Hovgaard.
Frihed og selvbestemmelse er ikke kun politiske kerneværdier på tværs af befolkningen. Det gælder også for den måde, vi bor på.
- At bo i en bolig, man selv ejer, betyder også, at man som udgangspunkt selv bestemmer. At man både kan have en hund og tænde en cigar, uden at ordensregler forbyder det. Samtidig kan man modsat lejeren, som skal have en meget generøs og forstående udlejer, selv ændre og opgradere sin bolig, som det passer én, siger Thomas Hovgaard.
| Hvilken type bolig ville du foretrække at bo i, hvis du frit kunne vælge? | |
|
Ejerbolig |
71% |
|
Lejebolig |
13% |
|
Andelsbolig |
7% |
|
Jeg er ligeglad |
5% |
|
Ved ikke |
4% |
|
Kilde: Epinion for Estate (baseret på svar fra 1.090 respondenter) |
|
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum