Studerendes motivation falder i løbet af første år på studiet
Studerende har en høj motivation for at studere inden første dag på uddannelsen, men i løbet af det første år på studiet falder den med 17 procent. Faldet er størst blandt efterkommere og studerende med lave snit fra gymnasiet. Det er vigtigt at imødegå, da lavere studiemotivation øger risikoen for frafald.
Danske studerende er generelt meget motiverede for at studere, når de møder op på landets videregående uddannelser. Men i løbet af det første år falder studiemotivationen med 17 procent.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der bygger på spørgsmål stillet til førsteårsstuderende lige inden studiestart og et år efter. Analysen omfatter de studerende, som startede på deres uddannelse i 2016, 2017 og 2021.
Studiemotivationen måles på en skala fra 1-10, og generelt ligger de danske studerende højt i tiden op til studiestart, hvor de i gennemsnit scorer 8,4, men motivationen falder til 7,0 efter et år.
”Det vil selvfølgelig være forskelligt, hvad der får motivationen til at falde hos den enkelte, men vi kan generelt se, at høj studiemotivation hænger tæt sammen med den studerendes faglige engagement og med social tilknytning til de andre studerende, og derfor er det også oplagte områder at se på, når man skal finde forklaringer og løsninger - især inden for de grupper, hvor studiemotivationen falder mest. Samtidig er der et stærkt sammenfald mellem lav studiemotivation og høj risiko for frafald, og det understreger vigtigheden af at følge den,” siger Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent i EVA og projektleder på undersøgelsen.
Studiemotivationen er næsten lige høj på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, men universitetsstuderende bevarer i højere grad motivationen.
Størst fald blandt efterkommere og studenter med lavt snit
Det største fald i studiemotivation sker blandt efterkommere af indvandrere med anden etnisk baggrund og studerende med lave snit fra gymnasiet. Efterkommeres studiemotivation falder fra en score på 7,8 til 5,3 i løbet af det første år. For studerende med lave gymnasiekarakterer falder den gennemsnitlige motivationsscore fra 8,8 til 6,3.
”Det er to grupper, hvor faldet virkelig er markant, og hvor der særligt vil være noget at vinde, hvis man kan vende udviklingen. Uddannelserne kan overveje, hvilke centrale elementer der er i den gode undervisning eller det gode studiemiljø, som kan øge det faglige engagement, og hvor man skal sætte ind for at øge den sociale tilknytning,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.
De mindste fald i studiemotivation findes blandt universitetsstuderende og studerende med gymnasiesnit over 10.
Ældre studerende har højest motivation
Studerende, der forinden har taget en erhvervsuddannelse, samt ældre studerende på +26 år scorer 9,0 i studiemotivation inden studiestart, og det er det højeste på tværs af grupper.
”Både studerende, der har en højere alder end gennemsnittet, og studerende, der allerede har gennemført en erhvervsuddannelse, har truffet deres studievalg senere i livet og er mere afklarede omkring deres studievalg. Det kan være en del af forklaringen på, at de har lettere ved at fastholde studiemotivationen det første år,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Giese JakobsenKommunikationskonsulentDanmarks Evalueringsinstitut
Tlf:51208172rgj@eva.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler28.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis klimaundervisningen kun fokuserer på udfordringer og katastrofer, mister mange unge motivationen. Inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” giver eksempler på, hvordan gymnasier og erhvervsskoler kan gøre undervisningen mere meningsfuld og samtidig give eleverne lyst til at handle
Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv26.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har valgt deres uddannelse ud fra, at den fører til job med balance mellem fritid og arbejde. Det viser en ny analyse fra EVA.
Flere undervisere kan styrke undervisningen, men er ikke en garanti for kvalitet21.8.2025 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Når to eller flere underviser sammen, kan det åbne op for mere praktisk, varieret og inkluderende undervisning. Men flere undervisere giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det kræver en målrettet organisering og praktisering af samarbejdet.
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
Hver fjerde ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse – men kun en halv procent gennemfører årligt27.2.2025 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny EVA-undersøgelse viser, at hver fjerde ufaglært har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, mens to ud af tre vurderer, at det vil gavne deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men kun en halv procent af de ufaglærte bliver årligt faglærte. Til gengæld er der flere, der tager de kortere AMU-kurser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum