Havvindmøllepark droppet i vigtigt fugleområde: En stor sejr for trækfuglene
30.1.2024 15:06:37 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
En stor havvindmøllepark i et internationalt vigtigt fuglebeskyttelsesområde bliver nu opgivet. Det er en vigtig sejr for truede dykænder, lappedykkere og lommer, mener DOF BirdLife.
Tusindvis af ederfugle, sortænder, fløjlsænder, gråstrubede lappedykkere og rødstrubede lommer i Smålandsfarvandet kan nu drage et lettelsens suk.
European Energy opgiver den store havvindmøllepark ’Omø Syd’, der skulle have ligget i det vigtige fugleområde, skriver mediet EnergiWatch.
Det er godt nyt for de mange fugle, der hvert år benytter sig af den lavvandede Stålgrund mellem Sjælland og Lolland, siger Egon Østergaard, der er formand i DOF BirdLife.
En stor sejr for raste- og trækfugle
- Vi er meget glade for, at man dropper vindmølleparken i Smålandsfarvandet. Det er et fuglebeskyttelsesområde og ovenikøbet af international betydning for blandt andet en række dykænder. Det er vores klare holdning, at havvindmøller er uacceptable i fuglebeskyttelsesområder. Derfor er det en stor sejr for områdets mange raste- og trækfugle, at vindmølleparken nu bliver opgivet, siger han.
DOF BirdLife har i mange år kæmpet mod vindmølleparken ved Omø. Placeringen i Smålandsfarvandet er nemlig et problem af flere grunde. I det sene efterår og vintermånederne bruger en kvart million vandfugle området som uforstyrret og føderig rasteplads.
Og i sensommermånederne er det et fældningsområde for talrige ederfugle, sortænder og fløjlsænder, der udnytter områdets fred og ro i de perioder, hvor de taber alle deres svingfjer og er ude af stand til at flyve i flere uger.
Vigtige fugleområder skal altid friholdes for VE-anlæg
DOF BirdLife bakker op om den grønne omstilling og om udbygningen af vedvarende energi. Men det skal ikke ske på bekostning af biodiversiteten og truede fuglearter.
- Vi ser her effekten af områdets status som fuglebeskyttelsesområde, og det er meget positivt. Udbygningen af vedvarende energi skal gå hånd i hånd med naturen, og derfor skal vores internationalt vigtige fugleområder altid friholdes for VE-anlæg, siger Egon Østergaard.
Både DOF BirdLife og forskere fra Aarhus Universitet har vurderet, at Smålandsfarvandet har international betydning for dykænder og andre vandfugle. Og i 2021 blev Smålandsfarvandet udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde.
I løbet af de mange år hvor Omø Syd har været på tegnebrættet, har DOF BirdLife sammen med Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening ad flere omgange gjort indsigelser mod placeringen af vindmølleparken.
Nøgleord
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkKnud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkOm Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Træt af egeprocessionsspindere? Lad fuglene gøre arbejdet11.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Småfugle som mejser kan være en effektiv bekæmper af egeprocessionsspinderens larver. Opsætning af redekasser til fuglene er en langt bedre vej at gå end for eksempel træfældning, mener DOF BirdLife.
Sommerferiens fedeste naturaktivitet er klar!2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DOF BirdLifes fugle-bingoplade gør det nemt og sjovt for både børn og voksne at få store fugleoplevelser i det danske sommerland.
Gode fuglenyheder: Beskyttelse hjælper enestående koloni af splitterner23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En meget glædelig fuglenyhed vokser lige nu op på en ø i Køge Bugt Strandpark. Den succesfulde ynglekoloni af splitterner er et meget klart eksempel på, hvordan beskyttelse af fugle har stor effekt.
Kirkeuglen har akut brug for hjælp16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeuglen kæmper for overlevelse i Danmark. Forskere peger på flere mus og bedre natur som nøglen til artens fremtid.
Opråb til regeringen: Stop svigtet af Vadehavet!9.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vadehavet er af helt afgørende betydning for fugle og natur. Men den danske indsats for området har i en årrække været under al kritik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum