Aarhus kan skrive danmarkshistorie for turbokyllinger
På onsdag skal Aarhus Byråd beslutte, om indkøb af turbokyllinger skal høre fortiden til. Turbokyllinger lider voldsomt, fordi de vokser meget hurtigt, og det vil et nyt forslag fra SF og Thure Hastrup gøre op med. Forslaget kan gøre Aarhus til den første kommune i Danmark, der helt dropper turbokylling. Dyreværnsforeningen Anima opfordrer politikerne til at sige ja og skrive historie.

Kyllingernes forhold er uacceptable
Hvert år indkøber Aarhus Kommune 90 tons kyllingekød, hvoraf omkring halvdelen er fra racen Ross 308 - kendt som turbokylling. Beslutningen har derfor betydning for tusindvis af dyr.
Ifølge forslagsstillerne er dyrenes forhold helt uacceptable: “Produktionen af turbokyllinger har i flere år været udsat for massiv kritik, fordi kyllingernes organer og ben ødelægges og ikke kan følge med vægten under den forcerede produktionsform. Det gør, at kyllingernes korte liv bliver ekstremt smertefuldt og har karakter af dyremishandling.” forklarer forslagsstillerne i deres oplæg.
Aarhus Kommune har allerede indført en politik om mindstekrav for velfærden hos kyllingerne i kommunens såkaldte A-sortiment, der dermed ikke må være fra turbokyllinger. Liv Gro Jensen, ordfører fra SF Aarhus, stiller forslaget sammen med Thure Hastrup om, at den nuværende positive politik skal være konsekvent og udvides til at gælde alle kyllinger.
Politiken vil stille krav om, at alle indkøbte slagtekyllinger skal være langsommere voksende racer.
Udfasning er allerede i gang
Aarhus Kommune står ikke alene i sine overvejelser. I 2023 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at stoppe indkøb af turbokyllinger i alle statslige institutioner, og der arbejdes aktivt for et EU-forbud.
Flere prominente virksomheder som Salling Group, Rema 1000, Lidl, 7-Eleven, Q8, Joe & The Juice, Espresso House, Scandic Hotels og Shell har også allerede forpligtet sig til at udfase indkøb af turbokyllinger. Det tydeliggør, at Danmark er ved at bevæge sig væk fra en praksis, hvor dyrenes velfærd er så ringe, at millioner af kyllinger årligt dør af hjertestop, inden de når slagteriet.
“Det er en fantastisk mulighed Byrådet står med, hvor de kan vælge at gøre Aarhus til den første kommune i landet, der går hele vejen for turbokyllingerne, og vi opfordrer uden tvivl Byrådet om at stemme ja. Det vil sende et stærkt signal til resten af landets kommuner omkring vigtigheden i at prioritere dyrevelfærd,” udtaler direktør i Anima, Joh Vinding.
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkEmma-Maria Elgaard PetersenKampagnelederAnima
Tlf:26120617Tlf:26120617emp@anima.dkBilleder
Vedhæftede filer
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.
Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl20.6.2025 14:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.
Kylling med øjne så store som indkøbskurve chokerer til Coop’s landsrådsmøde24.5.2025 11:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en 11 meter bred kylling, en popcornmaskine og et uforglemmeligt polaroidbillede vil Anima overbevise Coop’s landsrådsmedlemmer om at presse ledelsen til at indgå en ambitiøs aftale om kyllingevelfærd. Anima mener, at ledelsen har sovet i timen.
Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil20.5.2025 11:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
Minkregningen eksploderer: Anima sender faktura til politikere23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har sendt et symbolsk girokort på 6.250 kroner til flere politikere, heriblandt Mette Frederiksen og Jacob Jensen. Beløbet svarer til, hvad hver voksen dansker allerede har betalt i erstatning til minkavlere. Anima opfordrer politikerne til at "afmelde abonnementet" for alle danskere ved at indføre et permanent forbud mod pelsavl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum